{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

australia-kings-canyon-cover
australia-girl-coast-kurnell-sidebar

Rejser til Australien - backpacker drømmen

Hello Mate! Australien er med god grund en af verdens mest populære destinationer. De enorme landevejsstrækninger på den australske østkyst mellem Sydney i syd, og Cairns i nord, kaldes 'the backpackers highway' og vi forstår godt hvorfor rejser til landet "Down Under" er sådan en magnet: strandene er fantastiske og især for dig der vil surfe, er en rejse til Australien helt oplagt.

Mange af de solbeskinnede byer langs kysten oser af en blanding af laid-back-charme og vibrerende natteliv. Og så er naturen gudesmuk - ikke mindst nordpå, i staten Queensland, hvor tropisk klima og regnskoven møder koralrevet Great Barrier Reef.

Skriv til os og hør mere!


Australien highlights!

🐠Whitsunday Islands: Dykning i Great Barrier Reef er en helt unik oplevelse på din rejse til Australien. Sejlads i Whitsundays og dykning ved koralrevet i Australien er bestemt i kategorien 'must do's'. 

🌄Ayers Rock: I midten af den endeløse, røde outback, finder man Australiens mest berømte seværdighed: Ayers Rock, eller Uluru, som de lokale aboriginees, kalder denne kæmpesten, der er et mageløst syn og som er et helligt område. For at nå ind til "The Red Centre" i Northern Territory skal du et stop forbi byen Alice Springs, hvor du kan opleve mere af den australske kultur og historie.

🏄Surfing: Prøv et surfkursus af forskellige dages varighed. Gode surfspots er der mange af i Australien, men nogle af de mest populære for backpackere er Byron Bay, Noosa, Sydney og Surfers Paradise.

🐊Darwin: I Northern Territory i det nordlige Australien, venter byen Darwin. Her er den tropiske nationalpark Kakadu National Park, med smukke vandfald, svømmehuller og varieret dyreliv – og masser af krokodiller!

🌴Great Ocean Road: Tager du til det sydlige Australien kan du bl.a. cruise langs Great Ocean Road, hvor du kan se De Tolv Apostle. Denne sceniske køretur, ligger tæt på den fantastiskle by Melbourne. 

🐢Daintree National Park: I Queensland kan du også opleve Daintree National Park, som er et stort område af tropiske regnskove og enestående natur. 

🏖️Whitehaven beach: Er tidligere kåret som verdens bedste strand, og du kan nyde udsigten fra en helikopter tur eller tage en svømmetur langs stranden i det krystalklare vand. 

⛰️Blue Mountains: Vil du gerne lidt ud for storbyen i Sydney, kan du tage til Blue Mountains, hvor der er gode trekking muligheder, uberørt natur og flere fantastiske naturoplevelser.

 

WORKING HOLIDAY

Hvis du er under 35 år har du mulighed for at rejse og arbejde i Australien op til et helt år på et working holiday visa. Du kan for eksempel arbejde som medhjælper på en gård eller som bartender. Du skal ikke forvente at blive styrtende rig på et working holiday visa, men du tjener penge, så du kan rejse videre og du får helt sikkert en oplevelse for livet. Det er den perfekte måde at forlænge din rejse til Australien på.

Skriv til os om Working Holiday 

 

 

Hvornår er det bedst at rejse til Australien?

Hvis du vil opleve Australien, bør du have in mente, at landet har et meget varieret klima afhængigt af, hvornår og hvor du rejser da det er et kæmpe land. Australien har fire årstider, hver med sin egen charme.

🌺Forår (september – november): Foråret er en af de bedste tider at besøge Australien. Temperaturen er mild og behagelig – perfekt til at udforske nationalparker!

🏄Sommer (december-februar): Den australske sommer falder sammen med vores vinter, og disse måneder er perfekte til strandture, snorkling ved Great Barrier Reef og festivaler. Det er den mest populære tid at rejse til Australien!

🍂Efterår (marts – maj): Efteråret byder på køligere temperaturer, hvilket gør det til et godt tidspunkt for sightseeing i byer som Sydney og Melbourne. Det er også en oplagt sæson til at nyde vinoplevelser!

❄️Vinter (juni-august): Vinteren i Australien er mild sammenlignet med mange andre steder, hvilket gør det til et godt tidspunkt at besøge Cairns og Darwin. De sydlige regioner som Victoria og New South Wales byder desuden på fremragende skiløb i alpeområderne!

 

 

Huskeliste til Australien

Inden du rejser til Australien, er der et par vigtige ting, du skal have styr på (vi hjælper dig meget gerne med det hele!).

Pas og visum: Som dansk statsborger kan du opholde dig i Australien som turist i op til 90 dage, eller du kan søge et Working Holiday visum hvis du vil studere eller arbejde.

Flybilletter: Book dine flybilletter i god tid for at få den bedste pris og undgå unødvendige mellemlandinger. Vi hjælper dig med at sammenligne og finde de mest direkte ruter!

Rejseforsikring: En dækkende rejseforsikring er et must for at sikre dig mod eventuelle medicinske udgifter og andre uforudsete hændelser under din rejse.

Penge på rejsen: I Australien bruger man australske dollar (AUD). Vi kan hjælpe dig med at lægge en realistisk budgetplan, så du har lommepenge nok til hele turen.

Vaccinationer: Tjek altid dit vaccinationsprogram, og rådfør dig med din læge om, hvilke vaccinationer der anbefales til rejser i Australien.

Rejseplan: Det er en god idé at have en overordnet plan for din rejse, inkl. overnatning og transport, især hvis du vil rejse rundt i landet. Vi hjælper dig selvfølgelig med detaljerne!

 

Tips til Sydney 

De fleste rejser til Australien fører på en eller anden måde fordi Sydney, en af landets mest ikoniske byer. Her er nogle tips til oplevelser, du ikke må misse i Sydney.

🎭 Opera House og Harbour Bridge: Tag en guidet tur i Sydney Opera House, og gå en tur over Sydney Harbour Bridge for at få en fantastisk udsigt over byen.

🌊 Bondi Beach: Oplev den livlige stemning på Bondi Beach. Tag en surflektion, hop i bølgerne, eller gå den smukke kyststi fra Bondi til Coogee Beach.

🍣 Darling Harbour: Et must for madelskere! Her finder du et stort udvalg af restauranter, caféer og barer samt Maritime Museum.

🌿 Royal Botanic Garden: En rolig oase midt i byen – perfekt til en picnic. Herfra får du også en fantastisk udsigt over Sydney Harbour.

🛍️ Shopping i Queen Victoria Building: En af Sydneys mest elegante shoppingarkader i en historisk bygning.

🍜 Street food på Chinatown Night Market: Udforsk de livlige gader i Chinatown, og smag lækker street food fra hele Asien.

🛳️ Færgetur til Manly Beach: Tag en færge fra Circular Quay til Manly Beach, og nyd en afslappende dag ved havet samt den smukke sejltur gennem Sydney Harbour.

🎉 Natteliv i The Rocks: Oplev det historiske område The Rocks, kendt for sine hyggelige cafeer, trendy barer og livemusik.

 

 

Transport rundt i Australien

🚌Bus: En god måde at rejse rundt i Australien på er med et buspas. Et buspas i Australien giver dig mulighed for at hoppe af og på, dér hvor du har lyst, og giver dig dermed maksimal fleksibilitet for få penge. Der findes mange forskellige slags buspas i Australien, så hvis du er i tvivl om hvilket, du skal købe, så læs mere her.

🚗Autocamper: Nogle kalder det kør selv ferie, vi foretrækker road trip. Med en campervan eller autocamper i Australien har du dit hjem med på farten. Så kan du sove og lave mad i bilen, mens du nyder friheden og Australiens storslåede natur. En ferie i autocamper er den ultimative måde at rejse i Australien på, og du kan køre lige nøjagtig derhen du vil - når du vil. Et oplagt road trip er langs Australiens østkyst eller langs Great Ocean Road fra Melbourne til Adelaide i South Australia. Det er den perfekte måde at opleve Australien. Der findes masser af forskellige modeller, og du kan vælge den, der passer bedst til dig behov. Læs mere om autocampere i Australien her. 

 

 

Kombiner Australien og New Zealand

Rigtig mange backpackere vælger ofte at rejse videre til New Zealand efter deres rundrejse i Australien - og det forstår vi godt! Både New Zealand og Australien ligger på den anden side at jorden, og derfor er det super oplagt at krydse begge lande af din bucket list, når du nu allerede har taget den lange rejse hertil!

Ligesom Australien har New Zealand et rigt dyreliv. Forskellen er bare, at der ikke findes nogle rovdyr i New Zealand! Her kan du modsat Australien opleve kiwi fugle, farverige fisk, sæler, pingviner, delfiner og mange flere! I New Zealand får du også masser af muligheder for at opleve smukke hvide sandstrande, fantastiske storbyer og store naturoplevelser.

Læs mere om New Zealand


Skal vi hjælpe med din rejse til Australien?

Kontakt os og fortæl lidt om dine rejseplaner – så tager vi den derfra! Ud over pakkerejser med fly, overnatning, eller Working Holiday, deler vi altid vores personlige tips fra vores egne rejser til Australien. Om du vil til Western Australia eller South Australia kan vi hjælpe dig med at opleve Australien og høre mere om Australiens historie, og Australiens indfødte befolkning. Se kænguruer i en national park på Kangaroo island, eller lav en kombination af Australien og New Zealand!

Skriv kort om dine planer – din cirka budgetramme, hvor mange I rejser sammen, og hvornår du vil afsted – så undersøger vi de bedste muligheder og vender tilbage til dig!

Book et møde om Australien

Brug for mere inspiration?

Se alle rejseblogs
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.