{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Bevæg dig mere, se mere: Aktiviteter, der får pulsen op i Thailand

Vertical IMG 0237

Fordi pad thai smager bare lidt bedre efter en god workout

Du behøver ikke være fitnessfreak for at holde dig aktiv i Thailand — du skal bare være klar på at prøve noget nyt. Uanset om det er trekking i junglen, en tidlig morgen muay thai session eller at fange et par bølger inden frokost, der masser af forskellige måder at holde sig aktiv, mens du rejser.

Her er en række sjove og aktive oplevelser, du nemt kan flette ind i dit næste Thailand-eventyr.

Large IMG 5551
Mix your own adventure
Vi elsker variation – og hvis du har det ligesom os og gerne vil opleve lidt af det hele, så er Thailand det helt rigtige sted. Det er supernemt at kombinere nogle aktive dage i nord med strandhygge og vandsport i syd. Tænk: trekking og muay thai i Chiang Mai, efterfulgt af surfing, kajak eller dykning på øerne. Vi hjælper dig med at planlægge det hele – tjek mulighederne ud og tag fat i os!
Udforsk mere af Thailand

På cykel i (og væk fra) byerne

At cykle er en genial måde at komme rundt på, uden at skulle bakse med (til tider) kaotisk offentlig transport. I byer som Bangkok og Chiang Mai kan du tage med på guidede cykelture gennem lokale kvarterer, kanaler, markeder og templer. Og hvis du er mere til de lidt længere ture, byder det nordlige Thailand på vilde bjergveje, mens Sukhothai og Ayutthaya er perfekte til afslappede ture blandt gamle ruiner.

Perfekt til:

  • Dagsudflugter i Bangkok (ja, seriøst — det er mere chill, end du tror)
  • DIY-eventyr på cykel i Sukhothai og Ayutthaya
  • Smukke bjergruter og loops i nord (til de lidt mere øvede)
Vertical IMG 0228

Muay Thai: Træn som en lokal (bare for en dag)

Muay Thai er ikke bare en sport i Thailand — det er en del af kulturen. Og selvom de professionelle har trænet i årevis, behøver du ingen erfaring for at prøve det på egen krop. De fleste træningscentre tilbyder små introhold eller en uges kursus, hvor du lærer det grundlæggende, får trænet hele kroppen og sveder igennem. Det er hårdt – men på den fede måde – og underviserne er ofte ret legendariske.

Her kan du prøve det:

  • Bangkok – perfekt til korte introtimer og drop-in træning
  • Chiang Mai – mere afslappet, tit kombineret med yoga-ophold
  • Krabi – masser af gyms og god stemning i tropiske omgivelser
20250325 121118 5F503E

Hiking & trekking i Nordthailand

I det nordlige Thailand finder du smukke bjerge, afsidesliggende bjerglandsbyer og junglestier med vilde udsigter. Du kan tage på en kort trekkingtur til et vandfald eller kaste dig ud i et to- eller tredages trek med homestays og ægte off-the-beaten-path vibes.

Nogle ture arrangeres af lokale eller som en del af community-baseret turisme — så dine penge går direkte til de landsbyer, du besøger.

De bedste områder:

  • Chiang Mai og Doi Inthanon
  • Pai og omegn
  • Mae Hong Son
Web Horizontal Image00023

Surfing, kajak eller SUP

Thailand er måske ikke kendt som et surfer-paradis, men i regnsæsonen (maj til oktober) får Andaman-kysten stabile bølger, som er perfekte til begyndere. Kata Beach på Phuket er nok det nemmeste sted at leje et board og tage en surflektion. Det er afslappet og uden alt for mange mennesker. Der dukker også flere surfskoler op omkring Krabi og Khao Lak – perfekt, hvis du vil flette lidt surfing ind i din ø-hop-rute.

Bedste tidspunkt at surfe: Maj til oktober
Gode spots: Kata Beach (Phuket), Ao Nang (Krabi), Kamala, Khao Lak

Er du ikke den store surfer? Så er kajak eller stand-up paddleboard (SUP) en chill måde at holde sig aktiv på – uden at det bliver for intenst. Du kan padle rundt langs kysten, udforske huler, skjulte strande, laguner og snorkelspots. Særligt i områder som Krabi og Phang Nga Bay er naturen helt vild: kalkstensklipper, klart vand og ingen larmende motorbåde.

Large Images IMG 6113

Dykning & Fridykning

Det er måske ikke hardcore cardio, men dykning er stadig fysisk – især fridykning, hvor du arbejder med vejrtrækning og bevægelse under vand. Koh Tao er det mest populære (og billigste) sted at lære det, og øen har en stærk backpacker-kultur. Hvis du allerede har et dykkercertifikat, er Similan-øerne blandt de absolut bedste dykkerspots i Thailand.

Godt at vide:
Du kan dykke året rundt, men den bedste sigtbarhed får du fra november til april på vestkysten.

diving-thailand-phi-phi-fish-and-diver

Chill dage, yoga og restitution

At rejse aktivt betyder ikke, at du skal presse dig selv hver eneste dag. Thailand har masser af steder, hvor du kan strække ud, geare ned og give kroppen en pause mellem trekking og surfing. Prøv yoga ved stranden, drop ind til en breathwork-klasse, eller forkæl dig selv med en ægte thai-massage (du kommer til at kunne mærke det dagen efter).

Koh Samui og Koh Phangan er hotspots for alle de mere afslappende aktiviteter — men du finder også yogastudier i mange af de større byer som Chiang Mai, Krabi og endda Bangkok.

20250325 121328 50E224

Få mest ud af din Thailand-rejse

Du behøver ikke bestige bjerge hver dag – men lidt aktivitet hist og her gør din tur sjovere, mere social og, helt ærligt, meget mere mindeværdig. Uanset om det er en surflektion, et trek gennem junglen eller et par dage med muay thai, så hjælper vi dig med at sammensætte en rejse, hvor du holder dig i gang – uden at skulle planlægge hvert eneste minut.

Fortæl os, hvilken slags eventyr du drømmer om, så hjælper vi dig med at mikse fede aktiviteter med strandliv, street food og alle de bucket list-oplevelser, du kan komme i tanke om.

Begynd planlægningen nu

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.