{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


De bedste oplevelser i Filippinerne - udover dykning

Traditional Fishing Boats On A Sandy Beach In The Philippines

De fleste rejsende tager til Filippinerne for at dykke - men der er så meget mere at lave her!

Filippinerne er et tropisk paradis, der tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter for rejsende. Fra surfing på nogle af verdens bedste strande til at udforske de mange øers naturlige vidundere er der noget for enhver. Da Filippinerne er en ønation med masser af vand og selvfølgelig havliv, er dykning en af de mest populære aktiviteter heromkring. Men i denne blog vil vi vise dig, at der er masser af andre ting at lave, der vil gøre din rejse uforglemmelig. Uanset om du er eventyrlysten eller elsker at slappe af på smukke kridhvide sandstrande, kan du være sikker på at finde en masse rejseinspiration til Filippinerne, der giver dig lyst til at pakke din backpack med det samme!

el-nido-palawan-philippines-boats-cover
Har du set vores rejseforslag til Filippinerne?
Hvis du ikke har, bør du helt sikkert tjekke det ud. Og husk: Alle vores rejseforlsag er lige præcis det: forslag. Vi kan altid tilpasse alt præcist efter dine ønsker, med tusindvis af rejseprodukter, de bedste flyruter, fede mellemlandinger og de bedste aktiviteter. Skriv til os, så går vi i gang med at planlægge din rejse til Filippinerne med det samme!
Se vores Tropiske Filippinerne rejseforslag

Der er så meget at opleve og udforske i Palawan

Én af de mest populære øer i Filippinerne er Palawan. Ikke kun på grund af dykning, men også fordi du her får fantastiske strande og lækker mad - hvilket gør det til et oplagt sted at slappe af og genoplade dine batterier. Der er dog også meget at udforske! Lad os tage dig gennem nogle af vores highlights. Vi starter med Puerto Princesa, en hyggelig by beliggende midt på Palawan med masser at se og opleve. Byen har et hyggeligt madmarked og en virkelig flot strandpromenade, der er fyldt med mennesker om aftenen. Her finder du alt fra restauranter til barer. De lokale spiller basketball, og gadehandlere skaber en afslappet stemning, der får dig til at føle dig hjemme. Om dagen sker der ikke så meget, men det virker som om, halvdelen af byen hænger ud her om aftenen. Der er også nogle ordentlige barer i byen med ret godt natteliv. Hvis du er klar på det, kan du danse med de lokale hele natten!

På den nordlige side af Puerto Princesa ligger et lille lokalt vietnamesisk samfund, der hedder Vietville. Vietville-beboerne er kendte for deres gæstfrihed og stedet har en fantastisk bæredygtig restaurant. Selv sugerørene er produceret af kaffegrums og majs skaller. De bruger også poser produceret af et interessant materiale, der nedbrydes, når det kommer i kontakt med varmt vand, og efterlader næsten ingen spor. Poserne ligner almindelige plastikposer, som dem du kommer dine grøntsager i i supermarkedet, men de er fuldstændig bæredygtige. Ret sejt, og det bekræfter bare yderligere Filippinerne som en destination, der fokuserer på øko-turisme! Maden her er fantastisk, og det er sjovt at gå rundt i den lille vietnamesiske landsby midt i ingenting.

Bare en kort køretur nord for byen finder du Mt. Magarwak. Det er en god 45-60 minutters vandretur til toppen, med udsigt over bugten ög de smukke øer. Hvis du kigger den anden retning, ser du de grønne bakker på Palawan. Udsigten er absolut fantastisk. Vores anbefaling er at trekke til toppen for at så solopgangen, hvilket betyder, at du starter din vandretur i mørket med en lommelygte for at kunne se stien. Når du når toppen, begynder solen at stige ud over bugten, hvilket er et virkelig smukt syn. Vi kan ikke forestille os et bedre morgenmadsted, det er helt sikkert! Udover den fantastiske udsigt er fordelene ved en morgen trekking tur de mere behagelige temperaturer sammenlignet med senere på dagen, når det er meget, meget varmere og svedigere.

The stunning view from Mt. Magarwak on Palawan in the Philippines

De bedste strande tæt på Puerto Princesa

Hvis du leder efter en afsides strand, er Nagtabon Beach et godt valg. Den ligger på den modsatte kyst og er en 1-1,5 times kørsel fra Puerto Princesa. Stranden er kæmpestor og er ren sandstrand, så du behøver ikke bekymre dig om at træde på sten. Der er også masser af små åbne hytter, hvor du kan spise lidt mad - for på en eller anden måde smager alt bedre på en strand! Det bedste er, at der næsten kun er lokale her, så du kan komme tæt på kulturen. Hvis vejret tillader det, er der nogle virkelig gode surf spots. Du kan leje et surfboard hos den lille surfhytte på stranden, og hvis du har lyst, tilbyder de også surftimer. Da vi var der, så vi 3 europæiske piger få surftimer - men udover os var de også de eneste turister på hele stranden. Alle de lokale surfede eller slappede af ved de åbne hytter, spiste mad og drak øl. Det er et fantastisk sted, som vi næsten får det helt dårligt af at fortælle om, fordi vi virkelig gerne vil holde det for os selv til næste gang, vi besøger Filippinerne.

Hvis du kan løsrive dig (vi er sikre på, at det bliver svært!), kan du tage videre til den lille hyggelige landsby Sabang lidt længere nordpå. Det er et andet fantastisk sted at udforske, hvis du leder efter flere fantastiske sandstrande uden sten i vandet. Lidt udenfor byen kan du opleve Underground River. Det er lidt en turistattraktion, men også ret sejt. Du sejler i en lille langhalset båd ind i et kæmpestort underjordisk hulesystem med et meget spektakulært økosystem. Hvis du er der, foreslår vi at du giver det en chance!

People swimming near huts out in the clear waters of Palawan in the Philippines

Hvorfor du helt sikkert bør slå et smut forbi El Nido

Hvis du leder efter et sjovt og naturskønt rejsemål på Filippinerne, skal du tjekke El Nido ud. Det er en lille by på den nordlige spids af Palawan-øen, hvor du kan finde masser af ting at opleve og udforske. El Nido har en livlig atmosfære, lidt ligesom Kuta på Bali, men mindre turistet. Du kan tage på øhop og snorkle i det klare blå vand og beundre de farverige fisk og koralrev. For en mere spektakulær undervandsoplevelse kan du også tage en bådtur til Coron-øen, som har nogle af de bedste snorkelspots i landet.

Et must-visit sted i El Nido er Big Lagoon på Miniloc Island. Det er en del af alle ø-hop-ture og er en turistattraktion, men det er der en god grund til. Når du ankommer, hopper du i kajakker fra båden og padler selv vejen ind i lagunen. Lagunen er omgivet af 50 meter høje kalkstensklipper, og vandet er krystalklart. Det får du især at se, når du padler gennem nogle af de lavvandede områder. Det er et fantastisk sted at slappe af og nyde landskabet. Big Lagoon er dog ikke det eneste sted at udforske i Bacuit Bay. Du kan også besøge andre laguner og strande, såsom Small Lagoon og Snake Island, som er lige så smukke og fredelige.

Kayak with two people in it on really clear blue water, surrounded by high cliffs with green vegetation in the Philippines
Person Scuba Diving With A Sea Turtle In The Philippines
Men hvad hvis jeg gerne vil dykke i Filippinerne?
Selvfølgelig vil du det! Det er et af de allerbedste steder på jorden at lære at dykke, og vi vil helt klart anbefale at prøve det. Denne rejseblog er ikke ment til at holde dig fra at dykke; den er primært her for at vise dig, hvor meget Filippinerne har at tilbyde udover koralrev og havdyr. Uanset om du er en erfaren dykker eller nybegynder, har vi nogle fantastiske dykkerprogrammer til dig - og du kan endda komme afsted på frivilligt arbejde med fokus på marinebiologi, hvis du gerne vil fortsætte med at dykke i en længere periode. Udforsk alt hvad vi tilbyder i Filippinerne via linket nedenfor.
Tjek vores yndlings aktiviteter i Filippinerne ud her!

De fedeste aktiviteter i Cebu

Cebu City, beliggende i den centrale Visayas-region på Filippinerne, er en populær backpacker destination kendt for sine uberørte strande, rige historie og livlige kultur. De fleste rejsende, der besøger Cebu City, bor på Mactan Island, som er forbundet med Cebu City via nogle broer. Mactan Island huser nogle af de bedste strande og overnatningssteder i Cebu City. Hvis du besøger Cebu, anbefaler vi at du tilbringer mindst en dag eller to på Mactan Island, inden du bevæger dig mod syd.

Cebu City sammenlignes ofte med et "mini Manila" og er ikke alles kop te. Dog byder byen på nogle interessante seværdigheder såsom Taoist Temple, der giver en panoramisk udsigt over byen. Moalboal, beliggende på vestsiden af Cebu Island, er en hyggelig by som hovedsageligt består af dykkercentre og backpacker-hostels. Byen tilbyder nogle virkelig gode snorkel- og dykkersteder og er et fantastisk sted at bo et par dage, selv hvis det bare er for at opleve stemningen.

Længere mod syd for Moalboal finder du Kawasan Falls, et populært rejsemål kendt for sine smukke vandfald og canyoning-eventyr. Ziplinen ved Kawasan Falls er næsten 1 km lang og tager cirka 50 sekunder. Efter ziplinen kan du starte dit canyoning-eventyr, som byder på trekking gennem en flod med klippeudspring på 5m, 7m og 10m undervejs. Der er også nogle smukke vandfald langs vejen, hvor du kan springe gennem vandfaldet selv og svømme rundt. Klik her for at se vores aktiviteter i Cebu - vi anbefaler Cebu explorer-programmet, som inkluderer mange aktiviteter til en fantastisk pris!

Wide boats with a green roof on a river on Cebu island

Øen Bohol er et ægte paradis

Ja, ja, Bohol er der, hvor de berømte Chocolate Hills kan ses. Men vidste du, at denne tropiske ø også har nogle af de bedste strande i Filippinerne? Vores personlige favorit: spring de turistede strande på Panglao-øen over og gå til Anda-stranden på den sydøstlige side af Bohol. Den er afsides, smuk og det perfekte sted at slappe af og solbade under nogle svajende palmetræer. Lyder det som noget for dig?

Når du er klar til at være lidt mere aktiv, foreslår vi at udforske Chocolate Hills, der er en geologisk dannelse bestående af omkring 1.200 bakker, der er spredt over et område på 50 kvadratkilometer. Bakkerne er opkaldt efter deres chokoladeagtige udseende i tørkesæsonen og er Bohols hovedattraktion. En af de bedste ruter, du kan vandre i Filippinerne, er i dette område. Chocolate Hills Trail er cirka 4,5 kilometer lang og tager cirka en time at fuldføre, uden at tælle de utallige fotostop, du kommer til at lave med. Ruten starter nær Cabacnitan Elementary School langs Loay Interior Road og byder på fantastiske udsigter over de berømte Chocolate Hills. Hvis du vil fortsætte med at vandre, foreslår vi Banat-i Hill Trail i Tagbilaran. Denne rute er ikke så lang, da du kan færdiggøre den på under en time, men den naturskønne udsigt over det store Boholhav, øerne Mindanao, Negros og Siquijor samt strædet mellem Panglao Island er simpelthen fantastisk.

Efter en pause fra alle vandreruterne kan du besøge Dimiao Twin Waterfalls, som ligger i byen Dimiao. Disse vandfald er omgivet af frodige grønne skove og tilbyder en fredelig og rolig atmosfære. Hvis du leder efter en unik oplevelse, skal du prøve night kayaking-turen, som giver dig mulighed for at udforske Bohols mangroveskove om natten. Turen ledes af erfarne guider, der vil føre dig gennem de smalle kanaler i skoven, hvor du kan se lysende biller og andre nattedyr.

White sandy beach with a very clear light blue ocean, and in the background the jungle starts with palm trees and other vegetation.

Off the beaten path i Filippinerne: Mindanao

Selvom det er den næststørste ø i Filippinerne, besøger de fleste rejsende ikke Mindanao. Helt ufortjent efter vores mening, da der er nogle virkelig fantastiske steder at udforske. Tag for eksempel den fortryllende flod i Hinatuan: Denne flod er kendt for sit krystalklare vand og siges at være hjemsted for mystiske skabninger. Det er et fantastisk sted at svømme, snorkle og dykke, og der er også nogle fantastiske vandfald i nærheden!

Hvis du leder efter lidt eventyr, kan du også vandre til toppen af Mt. Apo, det højeste bjerg i Filippinerne. Det ligger i Davao City, på den sydlige kyst af Mindanao. Det er den ultimative destination for vandrere og bjergbestigere og tilbyder fantastiske udsigter over det omkringliggende landskab. Vejen til toppen er udfordrende, men belønningen er fantastisk, og de betagende udsigter ved solopgang og solnedgang får dig til at føle dig som kongen af verden.

Et andet fantastisk syn er Tinuy-an Falls i Bislig City, et vandfald med tre niveauer og en bredde på 95 meter. Det kaldes ofte "Filippinernes Niagara Falls", og vi kan godt forstå hvorfor. Strømmen er ret kraftigt og du kan mærke duggen i ansigtet. Hvis du har lyst til det, kan du tage en bambusflåde for at komme tættere på vandfaldet eller svømme i de naturlige pools i bunden af vandfaldet.

Teknisk set ikke på Mindanao, men helt sikkert tæt nok på, er Camiguin Island. Denne ø er hjemsted for flere naturlige varme kilder, der siges at have terapeutiske egenskaber. Den mest berømte er Ardent Hot Springs, som har en temperatur på 40 grader. Det er meget afslappende at ligge i det varme vand og nyde den naturskønne udsigt. Hvis du leder efter en ø med flere strande, foreslår vi Samal. Samal Island ligger lige ud for kysten fra Davao City og har noget af det klareste vand, vi nogensinde har set. Stranden er fantastisk, og det er snorklingen også!

Guy in his swimshorts standing on rocks near a waterfall in Hinatuan, on Mindanao in the Philippines

Klar til et eventyr less ordinary?

Nu hvor vi har gennemgået nogle af de fantastiske steder på Filippinerne, du kan besøge, vil vi bare gerne høre: er du blevet inspireret? Hvis ja, kan du tjekke alle de oplevelser, vi tilbyder i Filippinerne her. Hvis du har brug for hjælp til at planlægge din rejse, er vi kun et klik væk!

SKRIV TIL OS

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.