Få nye rejsekammerater, del uforglemmelige minder og oplev verden - sammen
Har du lyst til at rejse, men ikke alene? Eller måske kan dine venner ikke tage med, og du nægter at sætte dine drømme på pause. Det er her, vores Tripmates grupperejser kommer ind i billedet. Disse små grupperejser handler om at rejse med andre unge backpackere, få ægte oplevelser på fantastiske destinationer og mærke den frihed, som kun rejser kan give.
Uanset om du holder sabbatår, vil prøve en ny rejseform, eller bare har brug for en pause fra hverdagen - så er Tripmates din mulighed for at få det til at ske. Her får du svaret på, hvorfor det måske bliver din bedste rejsebeslutning nogensinde.
1. Bliv en del af et fællesskab med ligesindede rejsende
Hver Tripmates-gruppe er sammensat ud fra fælles interesser - det kan være destinationen, stemningen eller de oplevelser, der venter. Du rejser sammen med andre, der også drømmer om nye oplevelser og som vil udforske verden på en mere autentisk måde. Gruppestørrelsen holdes bevidst lille, fordi vi mener, at det skaber en mere personlig, sjov og fællesskabsorienterede stemning, som gør disse ture så unikke.
Du møder folk fra hele Europa, og der er stor chance for, at I har meget mere til fælles end bare en backpack. Folk, der søger noget mere ægte. Mere nærværende. Uanset om du er til trekking, dykning, road trips – eller bare gerne vil møde nye venner på din rejse - så er Tripmates den bedste mulighed.
2. Prøv noget nyt og kom ud af din komfortzone
Nogle Tripmates-eventyr handler om at lære noget nyt - som jungletrekking på Borneo eller fridykning i Indonesien. Andre kombinerer afslapning og eventyr – som øhop i Indonesien, kulturoplevelser og dyreliv i det sydlige Afrika eller trekkingture gennem bjergdale på Balkan.
Pointen er: Du er ikke bare med for at sætte flueben ved turistattraktionerne. Du er her for at prøve noget, du måske aldrig ellers ville gøre. Uanset om du udfordrer dig selv i naturen, lærer en ny færdighed eller knytter bånd med mennesker uden for din normale omgangskreds - så handler disse grupperejer om at sige ja til det, der får dig til at føle dig i live.
3. Store øjeblikke og skjulte perler
Du behøver ikke vælge mellem at besøge de helt store, ikoniske steder og opdage skjulte skatte, som du ikke engang vidste fandtes. Tripmates-eventyr er designet til at give dig det bedste af begge verdener. Ja, du kommer stadig til at se de berømte steder - dem, du har gemt på TikTok eller pinnet på Google Maps - men du kommer også til at opleve ting, som du slet ikke havde regnet med.
Vores lokale partnere og guider kender ruterne, de hemmelige udsigtspunkter, de bedste street food steder, vandfaldene, hulerne og de skjulte strande, som ikke dukker op på din For You Page - og de elsker at vise stederne frem til nysgerrige rejsende som dig. Det er det perfekte mix af “wow, det her er helt fantastisk!” og “vent, hvordan kan jeg aldrig have hørt om det her sted?” der gør hver tur til et ægte eventyr.
4. Små grupper = bedre oplevelser
Vi har valgt, at Tripmates-ture er små med vilje - ikke kun for den gode stemning (selvom det også er en stor del af det). At rejse i en lille gruppe betyder, at du får oplevelser, som du måske ville gå glip af, når man rejser i en stor gruppe - eller på en solorejse. Du kommer ud på lokalt guidede trekkingture gennem afsides dale, homestays i små landsbyer og fælles måltider på steder, der ikke engang findes på Google Maps.
Samtidig er det mere økonomisk at rejse i gruppe end alene. Ved at dele udgifter til ting som guider, transport og aktiviteter holder vi omkostningerne nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Gevinsten? Ægte mennesker, autentiske oplevelser og ingen store menneskemængder. Alt i alt er små grupper virkelig det bedste fra begge verdener.
5. Den lokale tilgang
“At leve som en lokal” er efterhånden blevet en rejsekliché - men når det kommer til vores Tripmates rejser, mener vi det faktisk. Vores eventyr sker i samarbejde med lokale partnere og guider, som bor der, hvor du rejser hen. De kender historierne, skikkene, maden, sproget - og de glæder sig til at dele det hele med dig.
6. Rejs langsommere, oplev mere
Du behøver ikke være "på" hele tiden. Nogle øjeblikke handler om fælles trekkingture eller madlavning sammen - andre er helt op til dig. Læs en bog på stranden, tag på café med dine nye venner, eller gå en tur alene og nyd oplevelserne i dit eget tempo. Hver Tripmates-tur har tid til afslapning inkluderet, så du kan slappe af, lade op eller udforske på din egen måde.
Slow travel er også ofte bedre for budgettet, bedre for det lokale samfund og langt mere givende end at skynde sig fra det ene sted til det andet. Så bare rolig - der bliver masser af tid til at trække vejret.
Lyder det som noget for dig?
Vi har masser af Tripmates-eventyr klar til dig - lige fra actionfyldte rejser med surfing, dykning og trekking i høje bjerge til mere afslappede kulturelle oplevelser på fantastiske destinationer. Du kan tjekke, hvad der er tilgængeligt lige nu, eller kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi er her for at hjælpe dig med at finde den rejse, der passer bedst til dig.
Ingen stress. Ingen akavede måltider alene. Men til gengæld fantastiske mennesker, episke oplevelser og minder, der varer resten af livet.