{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


New Zealand: paradis for adrenalinjunkies

KILROY rejsekonsulenter der skal til at skydive i Oceanien

Mærk du lever og kast dig ud i Skydiving, Paragliding og Rafting i New Zealand

I Afrika er de kendt for deres safari, Australien for surfing og New Zealand? Nå, hvad med adventure sport? I New Zealand får du de smukkeste landskaber og nogle af de vildeste aktiviteter, du overhovedet kan forestille dig! Men hvor er det bedst at tage hen og hvorfor? Find ud af det nedenfor...

New Zealand Cooks Cove Gisborne
Vores bedste adventure oplevelser i New Zealand
I denne blog zoomer vi ind på nogle af de fedeste adventure aktiviteter, du kan prøve i New Zealand, men der er også meget andet at lave, hvis du ikke rigtig er en adrenalinjunkie. Klik på linket nedenfor for at se alt, hvad New Zealand har at byde på - inklusiv vores bedste rejseforslag.
Tjek New Zealand ud

Skinnet bedrager...

New Zealand. Det virker som sådan et fredfyldt land, fuld af smuk natur og imødekommende mennesker. Eller hobbitter, alt efter om du kun kender New Zealand fra Ringenes Herre. Men hvad nu, hvis vi kunne fortælle dig, at hvis du vil mærke dit hjerte banke og blodet til at pumpe i ørene, så er det her du skal rejse til? Drømmer du om mere end bare at dase på stranden eller en enkelt hiking tur i ny og næ? I denne blog kommer vi ind på de vildeste aktiviteter i Kiwiland, og hvor du kan prøve dem.

Hiking in an ice cave at the Tasman Glacier in New Zealand

Paragliding

Hvis det at falde mod jorden med 200 km/t ikke lyder som noget for dig, men du gerne vil opleve den fantastiske udsigt, som du kun kan få et godt stykke oppe over skyerne, er paragliding måske noget for dig. I Queenstown (New Zealands adventure-sport mekka) får du den mest fantastiske udsigt over Lake Wakatipu, Queenstown og bjergkæden Remarkables (ja, det hedder den seriøst...), mens du svæver rundt blandt skyerne.

Paragliding over the snowcapped mountains near Queenstown in New Zealand

Rafting

Vi står hellere end gerne op midt om natten for at tage på en rafting tur. Det er bare så sjovt! Mens billedet nedenfor er taget ved den (for det meste) rolige Waiau-flod i Fiordland National Park, kan du gøre turen så vild, som du vil. Den vildeste oplevelse er nok rafting på Kaituna-floden nær Rotorua, eller måske ved Rangitata-kløften i nærheden af Christchurch. Du behøver ikke planlægge det i forvejen, da der er gode rafting-muligheder i hele landet.

Rafting in Fiordland National Park in New Zealand

Bungee jumping

Tør du springe ud i det? Det ser super farligt ud, men vidste du, at bungee jumping i virkeligheden er en af ​​de sikreste sportsgrene derude? Vi forstår det godt, det ser skræmmende ud og for dem af os med højdeskræk (inklusiv os selv) er det et stort skridt, bare at stille sig ud på platformen - men det er en oplevelse du skal mærke på egen krop, for at vide hvordan det føles. Og der er virkelig intet bedre at komme ud af din komfortzone, end mens du rejser. New Zealand har flere forskellige fantastiske bungeejumping-steder, men det højeste sted du kan hoppe fra er Nevis nær Queenstown. Med sine 134 meter var det engang det højeste i verden, og det fede er, at man ikke hopper fra en bro, men ud fra en ægte svævebane!

Bungeejumping at Lake Taupo in Waikato, New Zealand

Skydiving

Du kan skydive mange steder, men New Zealand er hjemsted for nogle af de flotteste steder i verden, hvor du kan gøre det. Det højeste faldskærmsudspring i landet er over Franz Josef-gletsjeren, med en højde på over 5500 meter. Fox Glacier i Westland Nationalpark er i nærheden, men her hopper du ud af flyet fra en lidt lavere højde. Du får dog den samme fantastiske udsigt her! Det sidste sted vi vil anbefale: Lake Taupo. Den store kratersø er beliggende midt på New Zealands Nordø og er den største sø i landet. Det er et fascinerende syn, den sneklædte kratertop af bjerget Ruapehu og Ngauruhoe-vulkanen vil næsten få dig til at glemme, at du lige er hoppet ud af et fly tusindvis af meter over jorden.

Skydiving with a gorgeous view

Zorbing

New Zealands svar på et spørgsmål ingen nogensinde har stillet. I modsætning til bungee jumping som ofte fejlagtigt hævdes opstod i New Zealand, opfandt Kiwi'erne denne lidt anderledes adventure aktivitet. Mens Zorbing stadig er et ret sjældent syn i de fleste lande, kan du i New Zealand prøve det flere steder. Konceptet er dybest set at rulle ned ad en bakke i en kæmpe oppustet plastikbold. Hvorfor? Ingen anelse... men det ser bestemt ud til at være sjovt!

People trying out Zorbing in New Zealand on a green hill

Hvad får din puls helt op at ringe?

Er du blevet overbevist om hvilket adrenalineventyr du skal prøve først? Eller vil du kaste dig ud i hver af dem? Under alle omstændigheder kan det ikke afvises, at New Zealand er mekka for adrenalinjunkies og eventyrsport, med så mange gode steder at vælge imellem. Hvis du gerne vil høre mere, eller hvis du er klar til at booke din næste eventyrrejse til New Zealand, står vi klar med ekspertrådgivning, så du får dit livs vildeste rejse.

Skriv til os!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.