{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Skjulte perler langs Australiens østkyst du måske ikke har hørt om

australia-queensland-rockhampton-view-from-mt-archer-cover

Tilføj disse stops til din bucket list

Hvis du er ved at planlægge din rejse langs Australiens østkyst og kun har tænkt dig at besøge Byron Bay, Fraser Islands og Whitsundays… så går du glip af en hel masse.

Misforstå os ikke, de er klassikere af gode grunde - men nogle af de bedste oplevelser finder du væk fra de store highlights. Her får du vores guide til skjulte perler på Australiens østkyst du ikke må gå glip af - steder, der ikke dukker op på alle rejseblogs, men som er hele detouren værd.

australia-koala-cover

Mere end bare østkysten

Road trips, surfing, storbyer, dykning ved Great Barrier Reef... der er masser at opleve Down Under! Og vi er her for at gøre dine rejsedrømme til virkelig med fantastiske oplevelser, som du kan booke allerede nu.
Se alle vores aktiviteter i Australien

Små byer med store personligheder

Der er et eller andet ved små australske byer, der bare føles anderledes. Måske er det det langsomme tempo, den no-nonsense attitude, eller bare det faktum, at alle hilser på dig på gaden. Det er den slags steder, hvor mange ender med at blive længere, end de havde planlagt.

  • Agnes Water & 1770 (QLD): Disse tvillingebyer ligger lige på kanten af Great Barrier Reef, men føles alligevel stadig lidt som en lokal hemmelighed. Strandene er perfekte til helt nye surfere (billige lektioner overalt), og 1770 er et af de få steder på østkysten, hvor du kan se solen gå ned over havet. Lej en kajak, tag på en tur til revet, eller bare hæng ud på klippen ved solnedgang - det er en vibe i sig selv.
  • Bellingen (NSW): Hvis du kører turen fra Sydney til Byron Bay, så husk at booke en nat eller to i Bellingen. Byen ligger gemt i bakkerne bag Coffs Harbour og føles som en blanding af bjergby og hippie-fristed. En flod løber igennem byen (det kalder på en svømmetur), der er hyggelige lokale caféer og et weekendmarked med live musik.
  • Eumundi (QLD): Alle kender til markederne, men ikke alle bliver hængende - og det burde de. Byen ligger ikke langt fra Noosa, og Eumundi har en ægte kreativ energi, plus mikrobryggerier, street food og skovtreks i nærheden. 
Friend Surfing

Afsidesliggende strande, der er turen værd

Du behøver ikke at tage langt væk for at finde lækre sandstrande, hvor du nærmest får hele stranden for dig selv. De steder, man bare lige vil "tjekke ud", er nogle gange der, man ender med at bruge hele dagen.

  • Pebbly Beach (NSW): Ikke langt fra Batemans Bay ligger denne fantastiske strand der byder på afslapning. Forestil dig grønne picnicområder, bølger der ruller ind, og vilde kænguruer, der hopper rundt, som om de ejer stedet. Kom tidligt på dagen, hvis du vil have det for dig selv.
  • Five Rocks Beach (QLD): Denne strand er for de mere eventyrlystne - da den kun tilgængelig med firehjulstrækker og helt off grid. Men hvis du er på road trip og klar på at tage turen, er det absolut det værd. Her finder du enorme sandklitter, krystalklart vand og ingen mobildækning. Medbring alt, hvad du skal bruge, og efterlad stedet pænere, end du fandt det.
  • Cape Hillsborough (QLD): Du har sikkert set solopgangsbillederne med kænguruer online - men det, billederne ikke viser, er, hvor fredeligt hele området er. Overnat på campingpladsen lige ved stranden, og vågn op med dyrelivet lige uden for døren (bogstavelig talt!). Bonus: Der er et kort trek i nærheden, der giver en fantastisk udsigt over bugten.
Web Horizontal Trevor Mckinnon Jqdj0a0lnv4 Unsplash

Nationalparker som ingen snakker om

Vi har trekket en del i Australien, og nogle af de bedste steder var ikke en gang markeret på kortet. Disse nationalparker er fulde af overraskelser og perfekte, hvis du vil have lidt natur uden menneskemængderne.

  • Conondale National Park (QLD): Gemt bag Sunshine Coast er denne park fyldt med skovstier, vandfald og campingpladser. Et af vores yndlingssteder her er Strangler Cairn - en kunstinstallation skjult dybt inde i bushen. Hvis du er til afsidesliggende campingpladser og vandhuller med rebgynger, er det her stedet for dig.
  • Yuraygir National Park (NSW): Strækker sig langs kysten mellem Yamba og Coffs, og er uden tvivl et af de bedste steder til flerdages treks. Her finder du campingpladser lige ved stranden, laguner og udsigtspunkter, hvor delfiner svømmer forbi. Og fordi næsten ingen har hørt om det, har du ofte stedet helt for dig selv.
  • Bulburin National Park (QLD): Aldrig hørt om denne nationalpark? Det har de fleste ikke - og det er netop pointen. Dette er det største område med subtropisk regnskov i det centrale Queensland, og det føles fuldstændig uberørt. Det er ikke det nemmeste sted at komme til, men netop derfor bør du tage herhen. Stille stier, fuglesang og ægte Jurassic Park-stemning.
Web Horizontal Shutterstock 2566225725

Vil du opleve det ægte Australien?

Østkysten er kun begyndelsen. Uanset om du drømmer om at tage på road trip i en autocamper, surfe i Byron Bay, trekke i regnskoven eller tage helt væk fra menneskemængderne har vi dig dækket. Vores rejser kan skræddersyes fuldstændigt, så du kan tage af sted på egen hånd eller rejse med en gruppe af ligesindede rejsende. Skriv til os, så hjælper vi dig med at planlægge noget, der passer til din vibe (og dit budget).

Skriv til os

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.