{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Tre fantastiske ruter til dit road trip gennem New Zealand

New Zealand Arthurs Pass Beautiful View

Nordøen, Sydøen - eller begge?

New Zealand, med sine smukke landskaber, sneklædte bjergtinder og spejlblanke søer, er det perfekte sted for eventyrlystne backpackere og roadtrip-elskere. Et spørgsmål vi ofte får stillet, når det kommer til New Zealand, er hvilken rejserute, der er den bedste. I virkeligheden handler det om, hvor meget tid du har, og hvor langt du er villig til at køre. I denne blog introducerer vi dig til nogle af vores yndlings road trips gennem New Zealand: Én til Nordøen, én til Sydøen og én, der kombinerer begge øer. Spænd sikkerhedsselen, nu præsenterer vi tre rejseruter, som du ikke kan undgå giver dig rejsefeber.

Kort over ruteforslag til road trip på New Zealands Nordø

Road Trip på Nordøen

  • Anbefalet rejselængde: cirka 3 uger
  • Antal kilometer: cirka 2700

Lad os starte i den nordlige del af New Zealand med dette fantastiske road trip-eventyr på Nordøen. I løbet af cirka 3 uger får du mulighed for at udforske alle de flotteste steder (og der er mange!) på New Zealands Nordø.

 

Dit road trip-eventyr starter og ender i Auckland. Tag det stille og roligt i starten og udforsk byen, inden du begiver dig afsted i din autocamper. Dette ruteforslag har masser af fede stops, da du kører fra Auckland til Paihia og Kaitaia i nord, hvor du finder masser af sandstrande, smukke klipper og fantastiske dykkesteder. Ej at forglemme den maoriske kultur, der har dybe rødder her, især i Kaitaia. Fra den øverste nordlige del af Nordøen kører du stille og roligt ned til Wellington via nogle af New Zealands største highlights, herunder Waitomo-hulerne og Tongariro Nationalpark, hvor du kan opleve de mest fantastiske vulkanske landskaber og isblå krater-søer.

Når du først når til Wellington, New Zealands hovedstad, står der en masse highlights på programmet (bl.a. det gratis Te Papa Tongarewa-museum og kabelbanen med udsigt over byen), samt nogle fantastiske restauranter - præcis som man kan forvente af en rigitg hovedstad. Efter Wellington er det tid til at udforske Nordøens østkyst, hvor du kommer forbi art deco-byerne Napier og Gisborne, som er fantastiske surfspots. De næste stop på din rute er lige så spændende, her kan du udforske Hobbitons grønne bakker og hytter (ja - dem fra Ringenes Herre) og Rotorua, hvor den geotermiske aktivitet skaber et udenjordisk landskab fyldt med dampende søer og gejsere. Her oplever du virkelig New Zealands natur diversitet - gå endelig ikke glip af disse stop!

Noget af det bedste ved New Zealand er den smukke natur, de mange vandaktiviteter og den spændende maori kultur. Udforsk de utallige varme kilder, oplev fantastiske vulkaner og geotermiske områder. Du får også rig mulighed for at opleve den fantastiske maoriske kultur på nært hold, hvilket i sig selv er spændende!

 

Tjek vores rejseforslag til Nordøen i New Zealand ud

 

Kort over ruteforslag til road trip på New Zealands Sydø

Road Trip Sydøen

  • Anbefalet rejselængde: 3-4 uger
  • Antal kilometer: cirka 2700

Et road trip på New Zealands Sydø enestående oplevelse: bjergkæder, gyldne strande, gletsjere, regnskove, fjorde, ekstrem sport og hvalsafari. Få den ultimative rejse til Sydøen på dette fantastiske road trip!

 

Vi starter ruten på Sydøen i Christchurch, der er kendt for sine smukke byhaver og livlige kunstscene. Udforsk Botanisk Have, gå langs Avon-floden, og besøg Quake City Museum for at lære mere om byens modstandsdygtighed efter det ødelæggende jordskælv i 2011. Når du forlader byen, kan du gøre stop mange forskellige steder (vi anbefaler at du som minimum gør et stop ved Kaikoura for spotte hvaler og Marlborough Wine Region, hvis du er til et godt glas vin) langs vejen til Abel Tasman National Park. På denne kyst mødes øens gyldne strande med frodige regnskove. Trek Abel Tasman Coast Track, sejl i kajak i krystalklart vand, og spot sæler og delfiner langs kysten.

På vej mod syd igen, støder du på Franz Josef-gletsjeren - et forbløffende syn. Tag på et guidet trek på gletsjeren, slap af i de naturlige varme pools efter en lang dag, og beundr de isblå masser, der præger bjerglandskabet. Via Wanaka ender du i Milford Sound, som er et af de mest fortryllende steder på jorden. Fjorden her er ikke kun omgivet af sneklædte bjerge (nogle dele af året), men har også regnskove, vandfald, delfiner og pingvinkolonier. Det er svært at overgå Milford Sound, men dit næste stop er også spændende, da du her finder New Zealands adventure hovedstad, måske endda den vildeste adventure by i hele verden! Bungee jump fra Kawarau Bridge, dyrk vandsport på Lake Wakatipu, og prøv paragliding mens du er her.

Via Invercargill gør du dig klar til at tage færgen til Stewart Island, en af New Zealands skjulte skatte. Grunden til at du skal tage hele vejen hertil, er Rakiura National Park. Her får du fantastiske trekkingruter, mange forskellige fugle og en chance for at se den sjældne kiwi-fugl (og vi må indrømme, at det er ret svært). Efter at have set, hvordan New Zealands ø-liv er, er der kun få stop tilbage på rejsen, hvoraf en af dem er Dunedin - kendt for sin skotske kulturarv og studenterliv. Besøg Otago Peninsula for at opleve albatroskolonier, pingviner og fantastiske kystudsigter. Vi forstår godt, hvorfor skotterne kunne lide det her. Dit sidste stop er Lake Tekapo, som er så blå, at det næsten gør ondt i øjnene. Om dagen er det et utroligt malerisk område, og om natten kan du tage ud at kigge på stjerner ved Dark Sky Reserve. Det er en smuk afslutning på din New Zealand rejse, som du vil huske for livet.

Kort over ruteforslag til road trip på New Zealands Nord- og Sydø

Road Trip Nord- & Sydøen

  • Anbefalet rejselængde: minimum 3 uger, men vi anbefaler, du bliver længere!
  • Antal kilometer: cirka 3700

Dette episke road trip er i bund og grund en greatest hits cocktail af de to ovenstående rejseforslag. Vi guider dig gennem alt det bedste, som New Zealands to hovedøer har at byde på, på en tre uger eller (helst) længere rejse. Vi har inkluderet nogle af de vigtiste stops på denne rute, men hvis du har mere end 3 uger, er der meget mere at se undervejs - og du kan selvfølgelig også vælge at blive lidt længere.

 

Eventyret tager dig gennem majestætiske bjerge, spruttende gletsjere og sneklædte landskaber, som ikke bare ligner fantastiske filmlocations - det er det også i mange tilfælde! Oplev de venlige kiwier og fordyb dig i alt det bedste New Zealand har at tilbyde i denne rejserute.

Dit eventyr starter i Christchurch og ender i Auckland. Hvis du tager dit road trip i denne rækkefølge, vil der ikke blive pålagt et engangsgebyr til din samlede pris (der vil være et gebyr, hvis du gør det omvendt), da de fleste rejsende starter i Auckland og slutter i Christchurch, hvilket betyder, at flere udlejningsbiler skal returneres til Auckland.

Nogle af stoppene på vores anbefalede rute er faktisk unikke for dette rejseforslag, selvom du selvfølgelig også kunne tilføje dem til det tilsvarende Nord- eller Sydøen-road trip. For eksempel elsker vi Poor Knights Islands, en fantastisk gruppe øer, som blev udnævnt til et af verdens 10 bedste dykkersteder af ingen ringere end Jacques Cousteau. Det er et virkelig specielt sted, hvor du kan prøve grottedykning og spotte masser af havdyr som hvaler og delfiner. På Sydøen er en af de største highlights Arthurs Pass National Park, der er helt fantastisk til trekkingture, og som er særlig interessant for klatrere. Landskabet er både frodigt og fyldt med klipper, hvilket giver anledning til en masse fantastiske naturoplevelser.

Som du har læst ovenfor, kunne du nemt tilbringe 3 uger bare på én af øerne, men vi har forsøgt at sammensætte en ''best of'' rejserute, der dækker begge øer på cirka 3 uger. Hvis du har mere tid, er det bare endnu bedre! Så får du mulighed for at opleve endnu mere.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.