Hop ombord på dit British Airways-fly til USA, og start dit spændende eventyr i Chicago, der historisk er kendt for at huse diverse gangstere gennem tiden. Byen er især fed at opleve på to hjul, og vi anbefaler, at du lejer en cykel og f.eks. oplever Lake Michigan på de mange gode cykelbaner langs kysten. Du kan også hoppe ombord på et båd-cruise, og hvis solen skinner, så kan du joine de lokale på strandene langs søens bredder. Efter en aktiv dag på cyklen, kan du genoplade batterierne i byens centrum, der udover masser af caféer og restauranter, byder på Millennial Park, muséer og en lang historie med diverse gangster- og mafiafortællinger.
Efter at have udforsket Chicago hopper du ombord på dit næste fly, der flyver dig til San Francisco, der i øvrigt også er startpunktet for dit road trip mod Los Angeles. San Francisco har masser at byde på, og vi anbefaler, at du som minimum bruger 2-3 dage her, før du rammer vejene og tager på road trip. Blandt byens højdepunkter er naturligvis Alcatraz og en cykeltur henover Golden Gate Bridge. Men vi anbefaler også, at du udforsker Haight-Ashbury, der siges at være det distrikt, der har grundlagt byens hippiekultur.
Når du er færdig med San Francisco (bliver man nogensinde det?), venter et fantastisk eventyr på fire hjul langs smukke, smukke Highway 1 hele vejen ned til Los Angeles. I prisen er inkluderet en uges billeje i en compact size bil, men du kan jo overveje, om du vil gå all in og opgradere til en cabriolet, få vind i håret og tage dine rockstarbriller på, mens du cruiser langs en af USA's allersmukkeste kyststrækninger med Stillehavet som baggrund. Nyd livet mens du passerer Big Sur, appelsin- og vinplantager, søvnige strandbyer hvor sælerne solbader i allerbedste cali-stil.
Du kan selv vælge, om du vil køre direkte til Los Angeles, eller om du vil tage et par omveje ind i landet, f.eks. igennem en nationalpark eller to. Uanset hvad, så ankommer du til LA, der måske byder på nogle af de mest kendte seværdigheder i USA; Hollywood, Venice Beach, Santa Monica Pier og Universal Studios. Når du har krydset disse af på listen over ting, du bør se, kan du besøge Walt Disney's koncertsal og The Museum of Contemporary Art. Hvis du har ekstra tid til overs, og i øvrigt stadig har lejebilen, kan du nappe en tur til Grand Canyon, der også er et must visit, når du er på disse kanter. Efter et par oplevelsesrige uger i The Golden State, går turen til lufthavnen, hvor du atter hopper ombord på et fly.
Denne gang er destinationen New Orleans, der er særligt berømt for dens verdenskendte Jazzmusik-scene. Nyd livemusikken på ethvert gadehjørne og de fantastiske restauranter i det franske kvarter, hvor der er en helt særlig stemning, der er svær beskrive, hvis ikke man har oplevet det. Vi anbefaler også, at du tager et cruise på Mississippi-floden i en af områdets legendariske og historiske dampbåde. New Orleans er desuden belejligt beliggende, hvis du ikke har fået nok af road trips (og god musik). Her kan du igen leje en bil, og besøge de nærliggende byer Memphis og Nashville, der begge byder på en helt unik vibe.
Nedenfor kan du se, hvad der helt præcist er inkluderet:
Flybilletter med British Airways
- Hjem - Chicago
- Chicago - San Francisco
- Los Angeles - New Orleans
- New Orleans - Hjem
Billeje
- 1 x compact size bil – 7 dages billeje (du kan ændre antallet af dage, hvis du har brug for det)
- Forsikring er inkluderet
- Opsamling i San Francisco - Aflevér bilen i Los Angeles' lufthavn
- Hvis du booker udenfor højsæsonen (midt juni til slut august), bliver der ikke pålagt et one-way-gebyr.
Bemærk: Prisen inkluderer ikke ekstra chauffør og benzin. Derudover er ovenstående fra-pris gældende for personer over 25. Er du under 25, vil prisen ændre sig en smule, afhængig af hvornår du ønsker at rejse.
Andre ting der er inkluderet
- ISIC-kort
- Alle bookinggebyrer
- Assistance fra rejsekonsulent