Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:
Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!
Her får du et overblik over flyruten, og du kan klikke videre i galleriet for at læse mere om hver enkelt stop. Husk at denne rejse blot er et forslag, og kan skræddersyes til lige nøjagtig dit behov. Du kan få hjælp af vores rejsekonsulenter, eller planlægge din helt egen rute fra bunden ved at designe din egen rejse. Den mulighed finder du længere nede på denne side.
Hong Kong er en perle af en asiatisk storby. Midt imellem skyskrabere og shoppingcentre, kan du få nogle af Asiens allerbedste kulinariske oplevelser, ligesom du kan besøge nogle at byens smukke strande. Hvis du føler dig heldig, kan du tage et smut forbi "Asiens Las Vegas", Macau. Du skal selv rejse fra Hong Kong til Bangkok, hvorfra dit næste fly afgår, men bare rolig, vi skal nok hjælpe dig på vej.
Bangkok giver dig alt det, du som backpacker har brug for. Byen er hektisk men nem at navigere rundt i, og alt er super billigt. Tag på trek i Nordthailand, Full Moon Party på Koh Phangan, tag et dykkerbevis på én af Thailands øer eller arbejd frivilligt i en af de lokale landsbyer.
I Sydney skal du selvfølgelig dase på de lækre strande. Bondi, Manly, Narrabeen og Congee er vores favoritter. Tag på opdagelse i en af de mest chillern storbyer. Generelt er der bare den fedeste vibe i Australien, og det skinner også igennem i Sydney, selv om byen er stor. Tjek byens havneområde ud, og hvis du er frisk, så kan du klatre en tur op på Sydney Harbour Bridge.
Mange af Aucklands attraktioner er i og omkring byen, ved havnefronten og byens gamle parker som Albert Park og Victoria Park. På den vulkanske top One Tree Hill, får du en fantastisk udsigt over byen, havnene og de omkringliggende øer. Er du fan af højder, bør du tage glaselevatoren til toppen af Sky Tower, der er intet mindre end 318 meter højt. Tag evt. på et road trip rundt på Nordøen og få landets vildeste naturoplevelser som fx. den ca. 19 km lange Tongario Alpine crossing.
Ca. halvvejs oppe ad den australske østkyst, finder du Brisbane. Byen er spækket med fede kulturelle seværdigheder og glimrende restauranter. Hvis du tager lidt uden for byen, finder du både Gold Coast og Sunshine Coast - begge er fantastiske getaway-muligheder, hvis du drømmer at få kridhvidt sand mellem tæerne. Fra Brisbane skal du selv finde til Melbourne, og vi kan anbefale, at du lejer en bil, og tager på dit livs road trip op langs østkysten. Alternativt kan du tage på en gruppetur eller vi kan hjælpe dig med et buspas.
Melbourne er en fantastisk storby, der byder på en afslappet atmosfære, mange kulturelle seværdigheder og lækker mad. Nå ja, og så er der naturligvis også flere lækre strande, du kan besøge.
I Singapore er alt rent og pænt, og det er svært ikke at holde af byen. Snup en drink i områderne omkring floden, Clark Quay og Boat Quay. Se solnedgangen over Singapore fra det berømte hotel Marina Bay Sands, udforsk Gardens by the Bay naturpark og se deres spektakulære lysshow og nyd udsigten over Formel 1-banen og havnen, eller gå på opdagelse i Chinatown.
Sri Lanka er det perfekte stop, hvis du gerne vil have lidt af det hele. Her finder du både hvide sandstrande, legendariske surfspots, tropiske regnskove, te-plantager, templer i massevis og så har landet et utrolig lækkert køkken! Vi kan i øvrigt anbefale den ikoniske togrejse til Ella eller Sigiyria den ikonske by på toppen af klippen, som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Det er svært at sætte ord på, hvor vanvittig smukt, der er på Maldiverne. Slap af i hængekøjerne på stranden, tag på de vildeste snorkel- eller dykkerture eller lev livet ombord på en båd på et episk ø-hop i det turkisblå Indiske Ocean. Én ting er dog sikkert, Maldiverne lever op til de mange photoshoppede billeder, du har set på forhånd - Så du kan godt glæde dig!
Dubai er en must-see by, inden din rejse går hjemad. Var det noget med en tur i verdens højeste bygning, Burj Khalifa? Eller en tur langs byens smukke strand? Hvis du er mere til shoppingcentre og fancy restauranter, er der naturligvis også masser af muligheder, ligesom der, til den mere adrenalinsøgende, er mulighed for at køre buggy i ørkenen eller skydive.
Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her
Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.