{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Gorilla, der hænger i et træ i Uganda
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

2-3 uger

Starter i

Nairobi

Bedste tid at rejse på

Juni til februar

Inkluderet i prisen

Fly, overnatning og overlandstur

Skriv til os
Dette eventyr er spækket med unikke dyreoplevelser i Østafrika. Få de de vildeste out-of-body-experiences, som kun Afrika kan tilbyde - spot bjerggorillaer i skovene og The Big 5 på de åbne savanner.

Din rejse begynder i Nairobi, hvor du kan opleve lidt af den lokale kultur og forberede dig på det eventyr, der venter dig. Efter du har mødt resten af gruppen, er det tid til at sætte kursen mod Masai Mara, hvor spændende safari står på programmet.

Når du krydser grænsen til Uganda, kan du fordybe dig i Kampalas livlige gader og travle markeder. Men det bliver først rigtig magisk, når du kommer til Lake Bunyonyi, hvor du vil begive dig ud på det ikoniske gorillatrek. Trek gennem frodige skove, guidet af erfarne guider, indtil du støder på disse majestætiske skabninger i deres naturlige habitat. Det er en enestående oplevelse!

Efter dit trek kan du slappe af ved Lake Bunyonyi, nyde de fantastiske udsigter og tage på forskellige aktiviteter som kano- eller svømmeture. Aberne er ikke de eneste aber, du har chancen for at se på denne tur, når du nærmer dig Lake Mburo National Park, kan du tage på trekkingtur for at opleve chimpanserne, som svinger sig rundt i træerne.

Sidst men ikke mindst stopper du i Jinja, kendt som Østafrikas  adventure hovedstad. Raft ned ad White Nile River for et adrenalinkick, få pulsen op med mountainbiking eller tag en mere afslappet dag og udforsk det lokale marked. Derefter er det tid til at vende tilbage til Nairobi, hvorfra du flyver hjem igen!

*Fra-pris per person, baseret på 2 personer der rejser sammen

Hvad er inkluderet?
  • Fly til Nairobi
  • 15-dages overland tour gennem Kenya og Uganda
  • Fly hjem fra Nairobi
  • Alle bookinggebyrer
  • Din egen rejsespecialist
Hvad er ikke inkluderet?
  • Rejseforsikring (men det kan vi hjælpe med!)
  • Vaccinationer
  • Måltider (ud over dem inkluderet i programmet)
  • Ekstra aktiviteter / tilføjelser
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Ruteforslag: Wildlife og natur i Kenya & Uganda

Hjem - Nairobi - Masai Mara - Kampala - Lake Bunyonyi - Lake Mburo - Eldoret - Nairobi - Hjem

Husk, at dette kun er et eksempel på en tur, og at du kan skræddersy dette rejseforslag, så det passer lige præcis til dine ønsker og behov! Måske vil du forkorte antallet af dage? Måske vil du rejse mere? Vi har masser af muligheder til dig, så bare kontakt os!

Nairobi Mød dine nye rejsekammerater!

Velkommen til Nairobi, Kenyas travle hovedstad! Begynd dit eventyr med at udforske byens livlige nabolag, smag på lokal street food eller besøg byens nationalpark. Gå ikke glip af chancen for at dykke ned i den kenyanske kultur på Nairobi National Museum og det livlige Maasai Market.

Masai Mara Tid til safari

Næste stop er det legendariske Masai Mara, hjemsted for The Big 5 og en af de bedste vildtreservater i Afrika. Gør dig klar til spændende safari, hvor du kan spotte løver, elefanter, næsehorn, leoparder og bøfler. Hvis du rejser hertil mellem juli og oktober, kan du opleve den imponerende den store migration. Dyk ned i Maasai-kulturen og besøg en lokal landsby og lær om deres traditioner og livsstil.

Kampala Smag på Ugandas street food

Kryds grænsen til Uganda og tag til hovedstaden Kampala, hvor du skal overnatte. Udforsk de travle markeder, de historiske Kasubi-tomber eller Uganda Museum. Tag på en bådtur på Lake Victoria og nyd det pulserende natteliv på byens forskellige klubber og barer. Smag på ugandiske retter som Rolex (en rullet chapati med æg) og Luwombo (stuvede retter tilberedt i bananblade).

Lake Bunyonyi Gorilla trekking - bucket list check!

Dit næste stop i Uganda er Lake Bunyonyi, og på vejen hertil krydser du ækvator. Søen er uden tvivl den smukkeste sø i Uganda og er endda fri for krokodiller og flodheste (så du kan svømme i dens krystalklare vand så meget du vil). Men årsagen til, at du er her, er, at dette område er et af kun få steder, hvor du kan se bjerggorillaer! Inkluderet i turen er et guidet bjerggorillatrek i Bwindi Impenetrable National Park (det er virkelig fantastisk!).

PS. Da gorillaerne er vilde, ved man aldrig, hvor lang trekket er, og hvor lang tid det tager, før man finder dem - Sørg derfor for at have behagelige sko med! Når du når frem til gorillaerne, har du kun én time. Du kan tage nogle billeder, men husk også at pakke kameraet væk og nyd øjeblikket.

Lake Mburo National Park Chimpanser, flodheste & mere

Fra Lake Bunyonyi fortsætter du nordpå til Kalinzu Forest Reserve, som er en del af Queen Elizabeth National Park. Her tager du et et tidligt morgentrek for at se chimpanserne og besøger en teplantage, før du fortsætter til Lake Mburo - et paradis for dyreelskere. Parken er hjemsted for zebraer, giraffer, flodheste og forskellige antilopearter. Tag med på en guidet safari, en bådtur på Lake Mburo eller nattesafari for at se parkens nattedyr.

Jinja Tid til adventure i Uganda

Nu er det tid til at tage til Jinja, Ugandas adventure hovedstad. Beliggende langs bredden af White Nile River, Jinja byder på en spændende række af outdoor aktiviteter. Udforsk på egen hånd eller sammen med gruppen - det er op til dig! Prøv rafting, mountainbiking eller tag det mere afslappet og udforsk markederne og spot nogle aber.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.