Udgifter under din rejse
Leveomkostninger under din rejse består blandt andet af mad, overnatninger, lokal transport og diverse andre udgifter undervejs. Det er vanskeligt at forudsige, hvor meget du vil bruge under selve rejsen. Det afhænger af destinationen, antallet af rejsende i din gruppe, personlige behov osv. Lad os hjælpe dig med at planlægge din rejse!
Book et gratis rejseplanlægningsmøde!
Overvejelser før rejsen
Vil du rejse alene eller på egen hånd?
Det er altid billigere at rejse med andre end det er at rejse på egen hånd. Er man 2 er udgifterne kun 50 procent højere end udgifterne til en person, der rejser alene.
Leveomkostninger på rejsen
Leveomkostninger varierer enormt meget rundt omkring i verden. I Japan koster en appelsin det samme som et hotelværelse med morgenmad i Indien. Sørg for at adskille dyre destinationer fra billige destinationer. Afrika kan være både ekstremt billigt og dyrt - afhængigt af hvilket land og område, du er i. Det gælder om at undgå turistfælderne og finde de bedste og billigste løsninger.
I de billige lande kan du beregne et dagbudget på omkring 300 kr. om dagen, mens der i dyre lande må beregnes som minimum 6-700 kr. om dagen.
Hvad koster det at rejse rundt?
Det koster penge at rejse fra sted til sted. Det er dobbelt så dyrt at rejse fra et sted til et andet, end at tilbringe en dag mere samme sted. En måde at rejse på kan være ved at leje et motorhome eller en campervan. Det er især populært i Canada, USA, Australien og New Zealand. På denne måde kan du rejse i dit eget tempo, lave mad og sove i din campervan. I mange lander er der også mulighed for at rejse med tog eller bus.
Vil du tjene penge mens du rejser?
Du kan vælge at arbejde under din rejse og dermed bidrage til dit budget. Generelt kan det godt betale sig for mange danskere at arbejde og spare op hjemmefra end at arbejde undervejs, da lønen i Danmark er højere end mange andre steder. På den anden side er oplevelsen af at arbejde i udlandet meget større end at sidde i et kedeligt job herhjemme. Hvis du vil tjene penge under rejsen kan du tage på Working Holiday i Australien, New Zealand eller Canada.
Hvordan ser et månedligt rejsebudget ud?
Samlet set fortæller vores rejseerfaring os, at en backpackerrejse koster omkring 10-20.000 kr. pr måned. Det omfatter mad, overnatninger, lokal transport og diverse - dine udgifter før turen samt aktiviteter undervejs på rejsen er ikke inkluderet i beløbet. Det er naturligvis et generelt skøn, da udvælgelsen af lande og personlige præferencer og aktivitetsniveau varierer meget fra person til person.