Rejseforsikring og afbestillingsforsikring for grupperejser
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet i rejsens pris, men kan tilkøbes gennem os. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring om at give gruppen tryghed udover alle grænser.
Gouda er altid kun et opkald væk til at hjælpe jer med deres ekspertise og netværk.
Kontakt en rejsekonsulent for at få vejledning om, hvilken rejseforsikring, der passer til gruppens destination, aktiviteter og pris.
Få hjælp her
Rejser i EU og Norge, Island, Liechtenstein & Schweiz
Ved rejser i EU-lande, samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, skal I være opmærksomme på, at det blå EU-sygesikringskort kun giver jer samme sundhedsydelser på samme vilkår, som borgerne i det pågældende land. I kan derfor komme til at betale hele eller en del af behandlingen selv. Derudover dækker det blå EU-sygesikringskort ikke udgifter til hjemtransport, og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Gouda tilbyder onlinelæge hjælp via en app, med videokonsultation med en dansktalende læge. Lægen kan udskrive recepter til apoteker i EU /EØS lande og hjælpe i mindre sager.
Grupperejseforsikring hvis I er 10 personer eller derover
Vi anbefaler altid, at man tegner en rejseforsikring når rejsen går til udlandet (også i Europa) og rejser I som en gruppe på 10 personer eller derover kan vi tilbyde jer en speciel grupperejseforsikring.
Der er flere fordele ved at bestille en grupperejseforsikring – et par af fordelene er:
- En skarp samlet pris
- 24 timers alarmcentral: Alle deltagere har adgang til Gouda Rejseforsikrings alarmcentral døgnet rundt og lægekonsultation via appen.
- Alle deltagere har samme police nr. og sammen dækning – hvis skaden skulle ske – og evt. ramme flere i gruppen, har I kun ét forsikringsselskab at kommunikere og koordinere med.
- Dækning af rejseomkostninger til erstatningsperson, såfremt rejselederen/læreren bliver syg eller må rejse hjem før tid
- Dækning af hjemtransport hvis én i gruppe bliver syg eller kommer til skade
- Sygeledsagelse: Dækning for de udgifter til lærere eller evt. pårørende hvis nogle må blive eller rejse med hjem pga. sygdom.
OBS: Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen. Den der planlægger turen bør sikre sig, at alle i gruppen er forsikret. Kilroy modtager kommission for at formidle forsikringerne, men prisen for kunden er den samme som ved direkte køb hos Gouda.
Priser og dækningsoversigt kan du finde herunder:
Individuel rejseforsikring hvis I er under 10 personer
Hvis kun enkelte deltagere på rejsen ønsker rejseforsikring kan vi også sagtens hjælpe med dette. Prisen afhænger af rejsens varighed, rejsemål, samt ønskede dækning, så kontakt din rejsekonsulent for nærmere information.
Afbestillingsforsikring
Med vores afbestillingsforsikring, som vi tilbyder i samarbejde med Europæiske ERV, kan I få pengene retur, hvis en i gruppen må afbestille rejsen på grund af sygdom eller ulykke - alt fra en influenza til et cykelstyrt. Forsikringen dækker også andre uforudsete situationer, fx hvis man skal til reeksamen eller hvis et nærtstående familiemedlem bliver syg.
Prisen på afbestilling er 7 % - dog med en minimumspræmie på 50 kr. pr. person. Forsikringen skal tegnes samtidig med bestilling af rejsen, og præmien skal betales sammen med depositummet.
Ved afbestilling kontakter I blot KILROY så snart I ved, at en deltager skal afbestille. Efter modtagelse af dokumentation og godkendelse, udbetales refusionen inden for nogle arbejdsdage. Vi informerer derefter Europæiske Rejseforsikring, som håndterer dokumentation og eventuel refundering.
Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker at bestille en rejseforsikring, så kontakt din rejsekonsulent direkte eller ring på tlf. 70 22 05 35.