Så spændende, at du overvejer at tage din praktik i udlandet! På denne side har vi samlet alt, du har brug for at vide, for at komme i gang med planlægningen.
Et praktikophold i udlandet giver dig et kickstart på karrieren med international erhvervserfaring, et globalt netværk og et CV, der skiller sig ud. Samtidig får du en unik mulighed for at udforske en af verdens mest spændende byer.
⭐ Vi kan hjælpe dig med at finde dit drømmepraktikophold i Australien eller USA inden for eksempelvis business, teknologi, mode, markedsføring og indretningsarkitektur!
SPØRG OS OM PRAKTIK I UDLANDET
Hvor kan jeg komme i praktik?
Gennem os får du adgang til vores praktiknetværk i Australien og USA, som hjælper dig med at finde den rette praktikplads til dig.
Du kan trygt regne med, at din praktikplads er hos en virksomhed eller organisation, hvor du får en værdifuld og lærerig oplevelse. Du vil blive inddraget i spændende og udfordrende opgaver på lige fod med de øvrige ansatte.
🦘 Praktik i Australien
Australien er en af vores absolut mest populære destinationer – både til rejser, studier og praktikophold – og det forstår vi godt. Landet byder på en helt særlig stemning og livsstil, et behageligt klima året rundt og en imødekommende kultur, der gør det nemt at falde til.
Vi samarbejder med virksomheder i alle de store byer – herunder Sydney, Melbourne, Brisbane, Adelaide og Perth.
Læs mere om praktik i Australien
🗽 Praktik i USA
Landet byder på en levende kultur, unikke karrieremuligheder på tværs af mange brancher og et væld af byer med hver sin charme og energi.
Vi samarbejder med virksomheder i en lang række store og spændende byer, herunder New York, San Francisco, Boston, Los Angeles og Chicago.
Vi kan hjælpe dig på to måder:
✅ Vi hjælper dig med at finde en praktikplads i USA eller Australien:
Vi guider dig gennem de mange muligheder og sikrer, at du får en praktikplads, hvor du bliver værdsat og får ansvar for spændende opgaver. Vi hjælper dig med alt det praktiske, fra at hjælpe med din ansøgning og samle de nødvendige dokumenter til forsikring og alt andet, du behøver at vide om dit praktikophold. Visumreglerne varierer fra land til land, og her står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig.
✅ Du har allerede fundet en praktikplads i USA og har brug for visum:
Hvis du allerede har en praktikplads, kan vi hjælpe dig med at ansøge om visum og J1-visum. Et J1-visum kræver en amerikansk visumsponsor, og det hjælper vi dig selvfølgelig med.
Hvilke praktikophold findes der?
Vi kan hjælpe med næsten alle typer praktikophold, men nogle af de mest populære områder er:
- Business
- Teknologi
- Fashion
- Marketing
- Indretningsarkitektur
- Hospitality
- Management
- Kok
Vi kan desværre ikke finde praktikophold til frisører, elektrikere, tømrere og lignende på grund af visumbegrænsninger.
Hvem kan komme i praktik i udlandet?
For at være kvalificeret til at søge et praktikophold i udlandet gennem os og samtidige modtage SU for opholdet, skal du:
✅ Være studerende på en videregående uddannelse i Danmark.
✅ Have mulighed for at tage et praktikophold som en del af din uddannelse.
✅ Finde et praktikophold, der er relevant for din uddannelse.
Det er også muligt at komme i praktik i op til 12 måneder efter afsluttet uddannelse, men det kræver mindst 1 års relevant erhvervserfaring inden for dit uddannelsesområde – og du er ikke berettiget til SU.
Hvad koster et praktikophold?
Priserne for et praktikophold i udlandet varierer afhængigt af, hvor du vil hen, hvor længe du vil være væk, og hvor meget hjælp du ønsker under processen.
Du kan vælge hele pakken, hvor du både får hjælp til at finde en praktikplads og til den efterfølgende visumproces, eller du kan nøjes med hjælp til visumsøgning (til USA), hvis du allerede selv har fundet en praktikplads. Læs mere under den enkelte destination, eller kontakt os for priser og yderligere information.
Al hjælp og vejledning fra os er gratis og uforpligtende. Du betaler først, når du beslutter dig for at ansøge om en praktikstilling.
🌟 Hvis din praktik er meritgivende, kan du få din SU med til udlandet.
Next step?
Er du klar til at udforske dine muligheder for at tage et praktikophold i udlandet? Så spændende! Send os en e-mail med lidt information om dig selv – for eksempel hvad du studerer, hvornår og hvor du kunne tænke dig at tage af sted, samt eventuelle andre ønsker til dit praktikophold. Er du usikker? Det er ikke noget problem – det finder vi ud af sammen!
Du kan også booke et møde med os, enten over Teams eller telefon. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig i gang!
Kontakt os