Hvor spændende, at du er nysgerrig på at studere i udlandet! Du har sikkert mange ønsker og drømme for dit studieophold, men også en række spørgsmål og måske endda nogle bekymringer. Det er helt naturligt. At søge ind på et studie på den anden side af jorden kan virke overvældende, men heldigvis står du ikke alene.
🌟 På denne side kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvad du med fordel kan overveje, så du får mest muligt ud af studievejledningen.
Bestil gratis studievejledning
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi kan hjælpe dig, der vil tage et semester, et studieophold på et år eller en hel uddannelse (bachelor eller kandidat) i følgende lande:
🏄🏽♀️ Australien
🗽 USA
🍁 Canada
⛰️ New Zealand
🌸 Japan
💃 Spanien
Hvordan hjælper vi dig?
Når du søger studier i udlandet gennem os, får du din egen personlige studievejleder, som støtter og vejleder dig gennem hele processen. Vi:
🌎 Skaber overblik over dine muligheder: Vi guider dig gennem de mange studiemuligheder og hjælper dig med at finde det studie, der passer til dine interesser, ambitioner og mål, uanset om du ved præcis, hvad du vil, eller har brug for sparring til at finde den rigtige retning.
💬 Svarer på spørgsmål: Vores vejledere har selv studeret i udlandet og har tæt kontakt til universiteterne. Det betyder, at du får hurtige, opdaterede og ærlige svar på alt det, du er i tvivl om.
📝 Holder styr på det praktiske: Vi hjælper dig med at holde overblik over vigtige frister, dokumenter og optagelseskrav og vejleder dig omkring visum, forhåndsgodkendelse, udlandsstipendium og eventuelle stipendier/legater.
✈️ Gør dig helt klar til afrejse: Inden du tager afsted, sender vi dig en tjekliste med alt det, du skal have på plads, og vi kan også hjælpe med både flybilletter, hotel og bolig.
Er vejledningen virkelig gratis?
Ja, vejledningen er gratis, og det koster derfor ikke mere at søge studier gennem os, end hvis du selv stod for ansøgningen – tværtimod. Vi er ansat af universiteter i udlandet til at gøre ansøgningsprocessen så enkel som muligt for både dig og universiteterne. Derfor er det universiteterne, der betaler for det arbejde, vi udfører for dig.
Faktisk kan du spare penge ved at søge gennem os, fordi vi i mange tilfælde kan:
✅ Fjerne ansøgningsgebyret for dig
✅ Tilbyde scholarships på flere af vores samarbejdsuniversiteter
Ting du bør overveje
At vælge studiested er en vigtig beslutning, der har betydning for både din uddannelse og dine oplevelser under studietiden. Hvert land og universitet har sine egne styrker, så det er en god idé at overveje, hvad du søger, og hvilke mål og ambitioner du har.
Jo mere du har gjort dig tanker om dine ønsker på forhånd, desto bedre kan vi hjælpe dig med at finde det rette match.
Her er nogle spørgsmål, du kan overveje:
⏰ Hvor længe vil du være afsted?
Et semester, et helt år eller flere år? Varigheden har betydning for dine muligheder.
🌎 Hvad søger du i dit studieland?
Sol og varme, storbyliv, natur eller en bestemt kultur?
🏫 Hvad er vigtigst for dig ved et universitet?
Rangering, lave studieafgifter og scholarships, socialt campusliv eller mange andre internationale studerende?
👩💻 Vil du arbejde ved siden af studiet?
Visumregler varierer fra land til land, og vi hjælper dig med at skabe overblik.
🎓 Hvad vil du studere?
Nogle lande og universiteter er særligt stærke inden for bestemte fagområder.
Næste skridt
Send os gerne en e-mail med lidt information om dig selv, for eksempel hvor du kunne tænke dig at studere, hvad du interesserer dig for, hvilke fag eller uddannelser der vækker din interesse, hvornår du gerne vil afsted, og hvor længe du forestiller dig, at dit ophold skal vare.
Er du i tvivl, er det helt okay – vi hjælper dig med at finde ud af det.
Du kan også booke et møde med os på kontoret, over Teams eller telefon. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig godt i gang!
Kontakt os