Studiejob i udlandet – hvad er dine muligheder?
Mange danske studerende vil gerne supplere økonomien med et studiejob imens de studerer i udlandet. Her er en kort oversigt over, hvilke regler der gælder i de lande, hvor vi kan hjælpe dig med studier.
🦘 Studiejob i Australien
Australien er kendt for fleksible regler og mange deltidsjob for studerende. Som studerende med et stuievisum (subclass 500) må du:
- Arbejde op til 48 timer pr. 14 dage under semestret
- Arbejde ubegrænset i ferieperioder
Du kan også læse mere om at studere og arbejde i Australien her.
🥝 Studiejob i New Zealand
I New Zealand er der forskel på om du er fasted i 1-2 semestre eller om du tager en hel uddannelse. Studerende, der tager en hel uddannelse og har et studie visum må:
- Arbejde op til 20 timer om ugen i semesteret
- Arbejde fuldtid i ferier
Studerende, som kun er afsted 1-2 semestre, må kun arbejde fuld tid i ferierne og ikke i løbet af semestret. Læs mere om at læse og arbejde i New Zealand her.
🍔 Studiejob i USA
I USA er der begrænsede muligheder for at arbjede som international studerende. På et F-1 visum må du:
- Arbejde op til 20 timer om ugen på campus i løbet af semestret
- Kun arbejde off-campus med særlig tilladelse (OPT/CPT)
Vær opmærksom på, at det kan være svært at finde on-campus jobs, og du skal følge reglerne nøje.
🍁 Studiejob i Canada
Canada har gode muligheder for studiejob sammenlignet med mange andre lande. Som studerende på et studievisum må du:
- Arbejde op til 20 timer om ugen under semestret
- Arbejde fuldtid i ferier
- Gælder både on-campus og off-campus, hvis man opfylder kravene
Hold dig opdateret om reglerne på on-campus studiejob i Canada og off-campus studiejob i Canada.
💃 Studiejob i Spanien
Mulighederne for at arbejde ved siden af studierne er mere begrænsede i Spanien. Her kan internationale studerende:
- Arbejde op til 20 timer om ugen med særlig arbejdstilladelse
- Arbejdsgiveren skal ansøge om tilladelsen på dine vegne
Det er en betingelse, at arbejdet ikke forstyrrer studiet, og reglerne håndhæves forskelligt afhængigt af region.