{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

kombiner sport og studier i Australien

"Jeg kombinerer sport og uddannelse i Australien"

Malin studerer en bachelor i kriminologi på University of the Sunshine Coast i Australien. Her kan hun både studere og dyrke stangspring. Her får du hendes personlige historie.

Hvor skal jeg studere – USA eller Australien?

“Jeg var meget usikker på, hvor jeg skulle studere. Jeg overvejede USA i lang tid, især på grund af den store støtte universiteterne har til sportsudøverne. Derudover havde jeg også generelt bare hørt godt fra andre, der har studeret i USA. Jeg besluttede at kontakte Education Abroad, da jeg var lidt usikker på mine muligheder, og havde svært ved at finde rundt i finansiering og legatmuligheder.

Jeg fik fat i Elisabeth, der foreslog muligheden for at studere i Australien. Jeg begyndte at kigge på nogle stykker af dem, som hun foreslog, og blev forelsket i University at the Sunshine Coast (UniSC). Jeg fik kontakt med min nuværende træner i stangspring, Ray Boyd, der anbefalede mig at søge ind på universitetet, da universitetet havde gode faciliteter for sporten. 

Elisabeth fra Education Abroad hjalp mig med min ansøgning, min visa-ansøgning og med finansieringen at mit studieophold, og ikke lang tid efter var jeg godkendt som studerende på universitetet og Sunshine Coast ville blive mit hjem i mit livs semester."

Fra et semester til en bacheloruddannelse

"Jeg ansøgte oprindeligt om at studere i et enkelt semester i 6 måneder, hvor du kan tage nogle fag som du får godkendt som en del af dit studie derhjemme. Ikke overraskende blev jeg hurtigt forelsket i den australske kultur og måde at leve på. Derfor var det en ret nem beslutning at vælge at læse hele min bachelor på UniSC. Universitetet er højt rangeret hvad angår undervisningskvaliteten, og jeg havde svært ved at se mig selv studere andre steder, mens jeg samtidig kunne dyrke stangspring så intensivt.

Efter tre måneder på UniSC, blev jeg overbevist om, at det var den bedste beslutning at komme hertil. Derfor begyndte jeg at kigge seriøst på hele bacheloruddannelser. Jeg har altid drømt om at arbejde med kriminologi, og derfor søgte jeg ind på en tre-årig bachelor i kriminologi. Jeg blev accepteret, og fik overført mine point fra de fag, jeg allerede havde taget. Dermed manglede jeg også kun 2,5 år af min uddannelse. Jeg var virkelig glad for, hvor nemt det var at ansøge om at studere på UniSC, og jeg er i skrivende stund på mit tredje år og forventer at blive bachelor til næste sommer."

Studer i Australien | Semester i Australien | KILROY

Den bedste beslutning i mit liv

"At jeg besluttede at studere i Australien har uden tvivl været den bedste beslutning i mit liv. Jeg har fået venner for livet fra hele verden, oplevet en helt ny kultur og lært så utrolig meget om mig selv, mens jeg har været af sted. Man udvikler sig SÅ meget som person, og lærer at blive meget mere selvstændig og social, især fordi australiere er utrolig udadvendte og nemme at komme i kontakt med. Den australske livsstil er totalt afslappet, eventyrlysten og spændende at være en del af. Det bemærker man først efter, at man har været af sted et stykke tid. Naturen omkring Sunshine Coast er noget, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Man er omringet af kængururer, når man studerer på campus, og det er et fantastisk udgangspunkt, hvis man gerne vil ud og opleve flere steder i Australien. Så forstår man hvor heldig man er, at man kan både studere og bo her på samme tid!"

Sportsstudier i Australien | KILROY

Studiejob som Social Media Manager

“Ud over at studere på UniSC, er jeg blevet en del af et High-Performance Student Athlete program (HPSA), hvilket har givet mig mulighed for at kombinere mine studier med sport på et meget højere niveau. I den forbindelse har hjælpeprogrammet her på USC virkelig hjulpet mig med at balancere mellem sport og skole, udover al den øvrige hjælp jeg har fået med de praktiske ting i forbindelse med et studieophold her. I den forbindelse fik jeg desuden hjælp til at få et studiejob på UniSC International Office, hvor jeg arbejder som projektassistent og Social Media Manager for HPSA-programmet. Gennem mit arbejde har jeg haft mulighed for at assistere andre internationale studerende med de forespørgsler de har haft, såsom hvordan man bliver en del af en sportsklub, får ehvervserfaring og den slags."

Bliv freemover i Australien | KILROY

“At studere på UniSC har indtil videre været den bedste beslutning i mit liv, og jeg er virkelig glad for jeg har valgt at studere i udlandet, og dermed få mulighed for at opleve Australien på tæt hold. Hvis du vælger at studere på UniSC, bliver du ikke skuffet!"

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.