{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

eiffel-tower-paris-france
2897EURS2022

Studér i Frankrig

Drømmer du om at studere i et land med charmerende storbyer, fantastisk mad, spændende kultur, solrige kystbyer – og universiteter med høj faglig standard? Så kan Frankrig være det perfekte valg for dig! Her kan du studere både på engelsk og fransk og samtidig få en international studieoplevelse.

Når du ansøger gennem os, kan du vælge mellem vores partneruniversiteter ICN Business School og Schiller International University. På ICN Business School kan du vælge mellem campusser i både Paris og Nancy, mens Schiller International University har campus i Paris. Uanset om du drømmer om studieliv i den pulserende franske hovedstad eller i den charmerende universitetsby Nancy, får du mulighed for at kombinere din uddannelse med en international oplevelse.

🌟 Og ved du hvad? Vores studievejledning er helt gratis og uforpligtende. 🌟

Jeg vil vide mere

 

Hvad kan du læse?

På vores partneruniversiteter ICN Business School og Schiller International University kan du vælge mellem en række bachelor- og kandidatuddannelser inden for business, management, marketing, international business, international relations, hospitality & tourism, finans og IT. Uddannelserne udbydes på både engelsk og fransk, så du kan vælge det undervisningssprog, der passer bedst til dig.

Vi kan hjælpe dig, uanset om du ønsker at:

✅ Tage et semesterophold i Frankrig

✅ Tage en hel bacheloruddannelse

✅ Tage en hel kandidatuddannelse

Er du usikker på, hvilken uddannelse eller hvilket studieophold der passer bedst til dig, hjælper vi dig gerne med at finde den rigtige løsning ud fra din baggrund og dine ønsker. Vores hjælp er helt gratis og uforpligtende.

6 grunde til at vælge Frankrig

Frankrig er en populær studiedestination for studerende fra hele verden – og det er ikke uden grund.

1. Oplev fransk kultur og livsstil
Frankrig er kendt for sin rige kultur, historie og gastronomi. Som studerende får du mulighed for at opleve den franske livsstil på tæt hold – fra hyggelige caféer og lokale markeder til museer, festivaler og historiske seværdigheder.

2. Studér på engelsk eller fransk
På ICN Business School kan du vælge mellem uddannelser på både engelsk og fransk, mens undervisningen på Schiller International University foregår på engelsk. På Schiller har du mulighed for at tage fransk som fag, så du samtidig kan lære eller forbedre dine franskkundskaber.

3. Bo og studér i spændende byer
Du kan vælge mellem studieliv i Paris eller Nancy. Paris byder på et pulserende storbyliv med kultur, mode, restauranter og internationale muligheder, mens Nancy er en charmerende universitetsby med en mere rolig atmosfære.

4. Kunst, mode og design
Frankrig har en stærk international position inden for kunst, mode og design. Særligt Paris er kendt som et globalt centrum for mode, kreativitet og kultur, hvilket gør landet til en spændende destination for dig, der interesserer dig for de kreative brancher.

5. Et internationalt studiemiljø
Frankrig tiltrækker studerende fra hele verden. Du får derfor mulighed for at møde mennesker fra forskellige kulturer, skabe et internationalt netværk og få nye perspektiver, som du kan tage med dig videre.

6. Mere end bare studier
Et studieophold i Frankrig handler ikke kun om uddannelse. Du får mulighed for at rejse, udforske forskellige regioner, opleve natur og strande, smage det franske køkken og skabe minder for livet.

 

Finansiering 

Finansiering af studier og leveomkostninger er en bekymring for mange, der ønsker at studere i udlandet. Heldigvis findes der flere muligheder for økonomisk støtte, som kan være med til at gøre dit studie i Frankrig mere overskueligt. Hvilke muligheder du har, afhænger blandt andet af, om du ønsker at tage en bachelor eller en kandidat. 

💰 SU og udlandsstipendium: Du kan tage din SU med til Frankrig. Ved en kandidatuddannelse eller et semesterophold kan du desuden søge om udlandsstipendium og eventuelt et udlandsstudielån.

💰 Scholarships: Der kan være mulighed for at søge scholarships gennem universitetet. Mulighederne varierer fra uddannelse til uddannelse.

💰 Legater: Du kan også søge private legater, som kan bidrage til eksempelvis studieafgift, bolig, rejse eller leveomkostninger.

Ud over studieafgiften skal du regne med udgifter til bolig, mad, transport, forsikring, bøger, rejser og andre leveomkostninger. Omkostningerne afhænger blandt andet af, hvor i Frankrig du bor. Paris er eksempelvis generelt dyrere end Nancy.

Vi hjælper dig gerne med at få overblik over dine muligheder for finansiering og med at lægge et realistisk budget for dit studie i Frankrig. Kontakt os for mere information.

 

Klar til at komme i gang?

Der er meget at tage stilling til, når du overvejer at studere i udlandet. Vi tilbyder personlig og gratis vejledning gennem hele processen – fra valg af uddannelse og destination til ansøgning og papirarbejde. Vi hjælper dig også med at få overblik over finansiering som SU, udlandsstipendium og legater. Du kan også booke et møde på vores kontor, over Teams eller telefon. Vejledningen er gratis og uforpligtende.

Vil du høre mere om mulighederne for at studere i Frankrig? Send os en mail med lidt om dig selv, dine interesser, hvornår du ønsker at starte, og hvor længe du vil studere i Frankrig. Er du stadig i tvivl, hjælper vi dig med at finde den rette løsning.

Kontakt os

Frankrig

Hvorfor Education Abroad by KILROY?

Gratis personlig vejledning

Hos os får du gratis studievejledning om uddannelse i udlandet. Der er ingen dumme spørgsmål og der er ingen skjulte gebyrer skrevet med småt nogen steder.

1-1

Du får din egen personlige studievejleder. Sammen skræddersyer vi dit ophold i udlandet ud fra dine drømme, ønsker og muligheder og vores erfaring.

Vi guider dig fra A-Z

Vi er her for dig hele vejen. Fra dine første spørgsmål om valg af fag til information om bolig, visum, legater, scholarships og alt derimellem. Du misser ikke nogen vigtige informationer.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.