Glæd dig til den smukkeste natur, de sødeste mennesker og uddannelse i verdensklasse på et af vores partneruniversiteter i New Zealand. Du kan være sikker på, at du får en oplevelse for livet, når du studerer i New Zealand, hvor der er mulighed for utallige oplevelser udenfor skolen!
Vi tilbyder gratis studievejledning og al hjælp til det praktiske til dig, der drømmer om at studere i New Zealand. Det betyder hjælp til ansøgningen, budgetplanlægningen, til at finde bolig, vejledning om SU i New Zealand og udlandsstipendium og alt derimellem.
Vi kan hjælpe dig med:
- Et semester eller to (også kaldet Study Abroad)
- Bachelor
- Kandidat
- Ph.D.
- Diploma/Certficate (efteruddannelse)
Universiteter i New Zealand
Vi hjælper dig med at blive optaget på nogle af de bedste universiteter på New Zealand fx:
Universiteter i Auckland:
Universiteter i Wellington:
Hvorfor studere i New Zealand?
New Zealands kultur og natur byder på spændende alternativer i forhold til andre engelsktalende lande. Udover at du som studerende nyder godt af et stort udbud af uddannelser på højt niveau, så er New Zealand også forløber på mange fagområder og ledende i mange internationale sammenligninger indenfor skolestandard. Vores partneruniversiteter i New Zealand tilbyder en bred vifte af fag og uddannelser.
Uddannelse i New Zealand
Vi vejleder dig gratis om bachelor, master, study abroad (et-to semestre), Ph.d. og Diplomas og Certificates (efteruddannelse) i New Zealand. I New Zealand tager en bacheloruddannelse oftest tre år at færdiggøre mens en kandidat-/masteruddannelse tager 1 til 2 år. Når du har færdiggjort din bachelor, så har du chancen for tage en kandidat eller et Honors-år. I New Zealand starter de fleste studerende med at arbejde efter en bachelor, så hvis du tager en bachelor er der gode chancer for at få et godt job, hvis du har lyst til at blive i New Zealand. Du kan også tage til New Zealand i 1-2 semestre (study abroad) gennem KILROY og læse nogle fag som en del af din danske uddannelse og dermed få meritoverført dit udlandsophold til din danske uddannelse.
Studierne er en kombination af forlæsninger, seminarer i mindre studiegrupper eller selvstudier. I slutningen af semestret tager man ofte en endelig eksamen i hvert fag, ligesom i Danmark.
Finansiering af studier i New Zealand
Som dansker har du mulighed for at få din SU og dit SU-lån med til dine studier i New Zealand, når du vælger en uddannelse på et universitet, som er godkendt af SU-styrelsen. Se om din drømmeuddannelse er på Fast Track listen. Dit SU og SU-lån vil, som i Danmark, i mange tilfælde kunne dække de månedlige leveomkostninger i New Zealand. På Fast Track listen kan du også se om din uddannelse er godkendt til udlandsstipendium som kan dække hele eller en stor del af dit tuition fee. Hvis ikke din drømmeuddannelse er godkendt af SU-styrelsen, kan du søge om at få den optaget på listen.
Udover SU, SU-lån og udlandsstipendium er der mulighed for at søge scholarships på universiteterne i New Zealand samt private legater i Danmark. Vi vejleder dig om dette. Hvis du studerer mere end 12 måneder i New Zealand er det muligt at arbejde 20 timer om ugen ved siden af studierne og fuldtid i ferierne. Et studiejob i New Zealand er en glimrende måde at få lidt ekstra penge på og samtidig få arbejdserfaring. Vær dog opmærksom på, at dine studier optager meget tid, så reserver din tid i det første semester til dine studier, indtil du ved, hvor meget du kan klare. Ifølge vores tidligere udvekslingsstuderende fra Skandinavien, er det forholdsvis nemt at finde et studiejob i New Zealand.
Bolig under studierne i New Zealand
Du kan vælge at bo på campus eller du kan søge efter bolig på det private boligmarked. Mange studerende vælger at bo sammen med andre studerende i en delelejlighed. Priserne varierer alt efter hvilke krav man har til boligen. Hvis du ønsker at benytte dig af universitetets boligmuligheder, kan vi hjælpe dig med at skabe et overblik over dine muligheder og ansøge om disse. Få mere information om bolig under din uddannelse i New Zealand hos vores studievejledere. De kan vejlede dig ud fra dit universitet, by, budget og ønsker.
Visum til New Zealand
Du skal have et studievisum for at studere i New Zealand. Vi hjælper dig med detaljerne, når dette bliver relevant.