Drømmer du om et studieophold i altid solrige Californien, så er California State University's Northridge-afdeling måske noget for dig. Northridge ligger i den nord-vestlige del af Los Angeles, og har nogle fantastiske omgivelser.
Få svar på alle dine spørgsmål omkring studier på CSUN, finansiering af studierne, boligmuligheder og alt derimellem.
På California State University, Northridge kan du læse:
- Semester - (bachelor niveau). I nogle tilfælde kan det også lade sig gøre at læse et semester på (CSUN) på kandidat niveau
- Bachelor
- Kandidat
Sådan får du råd til at studere i Californien på CSUN
Du kan søge et udlandsstipendium som kan dække din uddannelse i op til 2 år. Derudover kan du tage din SU med til udlandet og du kan søge private legater og fonde samt scholarship fra universitetet. Vores studievejledere kan gratis sende dig et budget over et estimat over udgifter og indtægter i forbindelse med din uddannelse i Californien.
Om California State University, Northridge
California State University, Northridge (CSUN) er et af de største universiteter i USA. Hvert år rejser næsten 3,000 internationale studerende til CSUN for at studere og nyde livet i det sydlige Californien. Beliggende i hjertet af San Fernando Valley, ligger CSUN kun få minutter fra Down town Los Angeles, de berømte kyster og al underholdningen. Vi samarbejder med Tseng College på CSUN, og kan hjælpe dig med at ansøge om et semester eller to i USA. Dette giver dig adgang til at studere side om side med internationale og amerikanske studerende i 1-2 semestre. Så hvis du drømmer om at læse et semester (måske to), din bachelor eller kandidat i USA, så er California State University, Northridge den perfekte mulighed.
Hvorfor skal jeg læse på California State University, Northridge?
- Det er en fantastisk mulighed for at udforske det sydlige Californien med de berømte strande, Hollywood, Beverly Hills, Universal Studios, Disneyland og meget mere. Som studerende kan I arrangere weekendture til Grand Canyon, Las Vegas, San Diego og San Francisco.
- Mange spændende fag - som studerende kan du vælge mellem fag fra over 70 forskellige majors.
- Et multikulturelt og mangfoldigt studiemiljø - studerende på CSUN kommer fra over 100 forskellige lande!
- CSUN’s enorme campus er som en park og større end Disneyland.
- CSUN har et fantastisk campusliv for studerende med et Student Recreation Center og mere end 250 student clubs.
- CSUN er en af de største engelsksprogede og college-forberedende institutioner i USA.
Akademisk omdømme
- CSUN er anerkendt af Western Association of Schools and Colleges (WASC). CSUN har modtaget 28 specielle priser indenfor forskellige områder samt følgende anerkendelser:
- The David Nazarian College of Business and Economics er blevet tildelt titlen som en af bedste Business Schools af Princeton Review, og er akkrediteret af AACSB.
- CSUN’s Mike Curb College of Arts, Media and Communication lå for nylig blandt de TOP 25 bedste filmskoler i USA i følge Hollywood Reporter. Det er en ledende institution indenfor kunst med pris-vindende undervisning indenfor sangundervisning, musicals og biografer.
Campus på California State University, Northridge
CSUN ligger på et 365 hektarer stort område i hjertet af Los Angeles' San Fernando Valley. CSUN er et livligt og mangfoldigt universitet med over 40,000 studerende og 4,000 ansatte. Campuset har nymoderne bygninger såsom Valley Performing Arts Center og Student Recreation Center.
Af faciliteter på CSUN kan nævnes Oviatt Biblioteket, med over 1.4 millioner bøger, computerrum, sport og atletik faciliteter, recreational centers, bank, student health center. Der er også butikker, restauranter og supermarkeder i gå afstand fra campus.
I løbet af skoleåret tilbyder CSUN hundredevis af events såsom koncerter, film, gæsteforelæsere og sportskonkurrencer.
Som semester studerende på CSUN kan du få akademisk vejledning og gode råd når du skal vælge fag, registrering og general assistance i løbet af semestret for at gøre studielivet på campus endnu nemmere.
Bolig på California State University, Northridge
Størstedelen af studieboliger uddeles af CSUN campus boligkontor som du kan besøge for at få mere information om studieboliger.
Det er muligt at få bolig på campus gennem University Park lejligheder, som ligger i den nordlige del af campus. Der er møblerede to-værelses lejligheder med faciliteter såsom swimmingpools, løbebane, basketball og sand volleyball baner. Computerrum er også tilgængelige for dem der bor der. Der er også internet adgang til dem der har deres egne computere.
Ansøgning til California State University, Northridge
Ansøgere skal have afsluttet en gymnasial uddannelse og være mindst 18 år gamle. Ansøgere skal have opnået gennemsnitskarakterer fra deres gymnasiale uddannelse. Master studerende optages på en case by case vurdering - kontakt vores studievejledere for at høre mere.
CSUN kan vælge at kigge på engelskkaraktererne fra ansøgerens gymnasiale uddannelse. Hvis ansøgeren ikke har tilfredsstillende resultater på eksamensbeviset kan man ansøge hvis man tager en TOEFL eller en IELTS-test som er en engelsk test.
Hvis du er interesseret i at ansøge om at blive optaget på CSUN, er du altid velkommen til at kontakte en studievejleder, der kan hjælpe dig. Vi svarer på alle dine spørgsmål og hjælper dig med ansøgningen. Studievejledningen er helt gratis.