Agadir er en kystby beliggende i den sydlige del af Marokko. Området er i særdeleshed kendt for sine mange surfcamps, og det er et fantastisk sted for både nye og garvede surfere. Stranden er nemlig the place to be i Agadir! Du kan slappe af i solen, spise på de lokale restauranter eller snuppe en surflektion. Bliver du hurtigt træt af tumulten på stranden, så smut ind til byen og se de 50 år gamle ruiner fra Kabah med udsigt over hele byen, eller besøg The Museum Municipal du Patrimoine Amazigh og bliv klogere på Berberkulturen.
Skriv til os og hør mere!
Shopping i Agadir
Du bør ikke gå glip af muligheden for at gøre en god handel på markedet Souk El Had. Her findes over 3000 boder der sælger alt fra traditionelle marokkanske souvenirs til frugt og grønt. Og ja, det er i den grad tilladt at prutte om priserne her! Står du og mangler et tæppe derhjemme, så bør du bestemt slå et smut forbi de ægte tæppeforretninger – det er den perfekte souvenir til hjemmet, der for evigt vil minde dig om en vidunderlig rejse.
Surfskole i Marokko
Er du den fødte vandhund, så er Agadir lige stedet for dig. Her er der rig mulighed for surf, og de mange skoler og camps tilbyder lige det, der passer netop til dig. Du kan surfe langs det meste af kysten i Agadir, men et af de mest populære steder ligger nord for Agadir, nemlig havnebyen Taghazout, der bestemt er et besøg værd, hvis du vil fange en af de mange lækre bølger. Det er en oplevelse for livet, og du er garanteret at møde mange andre unge fra hele verden at dele oplevelsen med.
Spise og drikke i Agadir
Elsker du alt godt fra havet, eller har du lyst til at prøve andet end traditionelt marokkansk mad, så tag ned til stranden hvor du finder restauranter med fisk og skaldyr. Det kan anbefales at smutte forbi en af de mange bagere, der sælger "sweet fried bread", en lokal specialitet der er lækkert for dig med en sød tand. Hvis du er ude efter fest, så er der talrige natklubber og caféeer hvor du kan snakke og møde nye mennesker hele natten lang!