Victoria Falls som ligger på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, er ikke blot et af verdens vildeste og mest imponerende vidundere – det har også en fantastisk beliggenhed midt i det tropiske Afrika. Victoria Falls er et absolut must see, hvis du planlægger en rejse til det sydlige del af Afrika. Gå ikke glip af en naturoplevelse i verdensklasse med vandfaldendes vilde vandmasser og områdets fascinerende natur!
Skriv til os og hør mere!
Victoria Falls - et af verdens største vandfald
En rejse til den sydlige del af Afrika bør i høj grad gå forbi dette vilde vandfald, der ligger ved den øvre del af Zambezi River og kaldes Mosi-oa-Tunya i Zambia, som aldrig har fået samme berømmelse for kontinentets største vandfald. Navnet Victoria har vandfaldene fået af den legendariske opdagelsesrejsende David Livingstone, og som rejsende og besøgende her forstår man hurtigt, hvorfor den berømte Dr. Livingstone var imponeret. Disse vandfald vil givetvis få dig til at tabe næse og mund i ren og skær ærefrygt. Det er smukt og det er vildt, ja det er vildt smukt!
Man kan se og opleve faldene på flere måder. Det store overblik får man fra den 1.7 km lange vej der løber ved kanten af kløften med en fantastisk udsigt over de endeløse mængder af vand. I regntiden er der endnu mere vand fra den brusende Zambezi River, og så kan man godt forberede sig på at blive gennemblødt. Det er en imponerende oplevelse at komme så tæt på et stykke natur, der er så voldsomt og overvældende.
I helikopter over Victoria Falls
Er penge ikke noget problem, skal du helt klart prøve at flyve i helikopter over faldene. Der er dog også andre muligheder for at slå sig løs i dette smukke område, f.eks. bungy jump, gorge swing og rafting. Her findes mange lokale operatører, der kan give dig gode pakketilbud og sammensætte nogle fede ture og oplevelser for dig, hvis du vil opleve og prøve lidt forskelligt.
Vi kan også anbefale en bådtur på Zambezi River, hvor man kommer ganske tæt på Victoria Falls. Solnedgangen her på floden er uovertruffen, en ægte Afrikaoplevelse, og måske spotter du oven i købet krokodiller eller flodheste på sådan en tur.
Byen Victoria Falls
Når du rejser til Victoria Falls, vil du højst sandsynligt komme forbi byen af samme navn, der ligger cirka 10 minutters gang fra vandfaldene. Byen minder ikke meget om resten af Zimbabwe, men er alligevel charmerende på sin egen måde. Du kan være heldig at møde både elefanter og bøfler på vejen herfra ud til vandfaldene! Og så er der det lokale håndværksmarked, hvor du finder noget af det bedste håndværk i hele Afrika.