Når du booker vores ankomstpakke, kommer du til at bo i hjertet af Siam-området, som repræsenterer nogle af de stærkeste kontraster i Bangkok. Her finder du nemlig både skyskrabere tæt op ad små lokale butikker, du vil møde velklædte forretningsfolk og afslappede frugtsælgere og du kan tage på opdagelse mellem gademarkeder og ambassader. Alt i alt, så er Siam-området det perfekte sted at starte din rejse i Bangkok og i Thailand.
Vores ankomstpakke er skræddersyet for at give dig en nem start, når du ankommer til Thailand. Du bliver hentet i ankomsthallen og herefter transporteret direkte til dit hostel. Det kan du se frem til, for alle der har været i Bangkok ved, hvor hektisk det kan være, at skulle lægge ud med at diskutere taxapriser med chaufførerne uden for ankomsthallen! Turen tager ca. 45 minutter afhængig af trafikken, og du ankommer på vores yndlingshostel i Bangkok, Lub D Siam. Herfra skal du blot checke ind og gøre dig klar til at udforske en af de mest pulserende storbyer i Asien.