Rejser til Krabi byder på en blanding af eventyr og afslappet atmosfære i smukke omgivelser. Smukke Krabi er en uspoleret fiskerby og for de fleste et stop-over på rejsen mod andre destinationer i Thailand. Er du derimod vild med eventyr og lidt af en bjergklatrer, så bør du uden tvivl overveje at blive lidt længere end bare et par enkelte nætter. Krabi ligger på Thailands sydlige vestkyst og er omringet af tårnhøje limstensklipper, og ligger tæt på skønne strande som Ao Nang Beach og den berømte Railay Beach. Denne lille fiskerby har en vigtig færgehavn med forbindelser til øerne Koh Lanta, Koh Phi Phi og strandene ved Ao Nang. Netop af denne grund er Krabi et naturligt stop-over for mange rejsende i denne del af Thailand. Vil du opleve mere af Krabi? Skriv til os og nyd en strandferie med smukke strande og tropiske øer i området.
Skriv til os og hør mere!
Mad og drikke i Krabi
Krabi har et interessant nattemarked med billigt og lækkert lokalt mad, med en smule muslimsk indflydelse. Morgenmarkedet er desuden også et besøg værd, men man skal være lidt af et morgenmenneske, da markedet lukker allerede kl. 8!
Attraktioner i Krabi
Rejser til Krabi er ideelle for dig, der vil opleve Thailands tropiske paradis med kridhvide sandstrande, høje kalkstensklipper, og smuk natur. Start din tur i Ao Nang, et livligt område med mange hoteller, hyggelige barer, og en strandpromenade fyldt med restauranter og butikker. Herfra kan du tage ud til berømte strande som Railay Beach og Phra Nang på den lille halvø, kendt for sine tårnhøje klipper og afslappede stemning. En af Krabis specielle attraktioner inkluderer tvillinge limstensklipperne Kanap Narn, der står som to vagttårne langs floden.
Adventure på Krabi
Krabi er også populært for de eventyrlystne! Tag på bådtur til Chicken Island for snorkling, eller prøv dykning omkring Phi Phi øerne og i Khao Sok Nationalpark, hvor du finder grotter og en imponerende mangfoldighed i havet. Hvis du vil på en aktiv ferie, byder Khao Lak og Krabi også på fantastiske muligheder for trekking og vandring. Krabi er desuden en af de få destinationer der tilbyder organiseret bjergklatring. Klatrere fra hele verden rejser til Krabi for at udfordre sig selv på limstensklipperne i hele området. Rygtet siger, at kun det sydlige Frankrig kan konkurrere med sværhedsgraden i dette område.
Tropisk paradis
Krabi er kendt for sine kridhvide sandstrande, afslappet stemning, og høje kalkstensklipper. Du kan fra de stejle klipper se en fantastisk udsigt over øen fra udkigspunkten, Railay Viewpoint. Her skal du trekke gennem smuk natur, hvilket kan være lidt af en udfordring men udsigten er det hele værd! Efter din vandring kan du med god samvittighed få total afslapning på Ao Nang stranden, hvor du ikke finder parasoller og beach resort som på mange andre thailandske strande - kæmpe win hvis du spørger os!
Transport til og rundt i Krabi
De fleste rejsende når Krabi med tog eller bus fra Bangkok eller Phuket, men du kan også flyve direkte ind til Krabi International Airport, placeret kun 10 km fra Krabis bygrænse. Eftersom Krabi er placeret ved kysten foregår meget transport med båd. Du kan desuden let komme rundt med taxa eller anden form for lokal transport. Hvis du vil væk fra turisterne, kan du sejle til de smukke øer omkring Krabi. Koh Lanta, Koh Mook, og Koh Yao Noi byder på en mere rolig atmosfære, fantastiske strande, og total afslapning. Her kan du bo på et luksuriøst beach resort eller i en privat villa hvor du nyder stranden og de grønne øer med frodig jungle – perfekt til dig, der vil opleve Krabi i Thailand i fredfyldte rammer.