{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Chicago i USA | KILROY
Rejser til Chicago i USA | KILROY

Rejser til Chicago - rå, moderne og fængslende

Chicago er et forunderligt mix af nyt og gammelt, gråt og farverigt, og ikke mindst af det rå, nedslidte og tidløse overfor det skinnende, moderne og velfungerende. Chicago er evigt fængslende og fascinerende, og rummer alt, hvad en storby skal rumme. Særligt kendetegnende ved Chicago er The L', byens fascinerende jernbanesystem. 'The L' er ikke blot en subway, men et særligt højbanesystem, det såkaldte 'The Loop', hvor togvognene kører med deres karakteristiske skramlende lyd konstant over ens hoved og giver en helt særlig stemning til byen.

Skriv til os og hør mere!

Chicago Blues og Jazz - masser af musik

Et must i Chicago, USA's tredjestørste by, er et besøg på byens hyggelige blues- og jazzbarer. Disse atmosfærefyldte afkroge har gennem årtier dannet ramme om den berømte 'Chicago Blues' og ’Chicago Jazz', og selv for dem der ikke interesserer sig for denne slags musik, er disse uovertrufne stemninger værd at opsøge. Det er nemlig lyden af Chicago, USAs midtvest-storby nummer 1. Også andre musikgenrer har gennem tiderne blomstret her og lader sig høre i byens barer og natklubber: soul, gospel og sågar den tidsbestemte house-musik, der strømmede ud af Chicago i slutningen af 1980'erne. Et par af USAs bedste festivaler i denne kategori finder sted hvert år i Chicago: The Lollapalooza og Pitchfork Music Festival. Et andet stort nummer i Chicago er byens stolthed på sportsfronten, det verdensberømte basketballhold Chicago Bulls. Det er en medrivende oplevelse at se holdets NBA-kampe i den enorme Chicago Bulls Arena.

Oplev Chicagos Mange Facetter: Kultur, Natur og Arkitektur

Chicago byder på endnu flere oplevelser for enhver smag. Michigan Avenue, også kendt som The Magnificent Mile, er en populær destination for shopping og kultur, hvor du finder luksusbutikker, restauranter i verdensklasse og ikoniske vartegn som Willis Tower. Fra toppen af denne skyskraber får du en smuk udsigt over hele byen og Lake Michigan, som strækker sig så langt øjet rækker. For kunstelskere er Art Institute of Chicago et must, hvor du kan beundre en af verdens største og mest imponerende kunstsamlinger.

For natur- og friluftsentusiaster tilbyder Millennium Park og Lincoln Park grønne oaser midt i byen. Navy Pier, der strækker sig ud i Lake Michigan, er et oplagt sted at slentre, tage en tur i pariserhjulet og nyde udsigten over vandet. Chicago er også hjemsted for den berømte deep dish pizza, som man ikke bør forlade byen uden at have prøvet.

Uanset om du er til moderne arkitektur, blues og jazz, eller sportsoplevelser, så har Chicago noget at byde på. Planlæg din rejse til Chicago og oplev denne dynamiske bys mange facetter – en kombination af kultur, musik, shopping og smuk natur.

Chicago er fyldt med gangsterstemning og overdådig arkitektur

Når man tænker på Chicago som jazzby, kan man ikke lade være med også at tænke på et af byens væsentlige, historiske kendetegn: gangstermiljøerne. Miljø er måske så meget sagt, men den uforlignelige stemning af cigarrøg, bløde hatte og lyssky pengesager, der hørte til 1920'erne og 30'ernes gangster æra kommer frem.

Samtidig er Chicago super trendy med imponerende og moderne arkitektur af forskellig slags: de himmelstræbende skyskrabere er lige så flotte som de er høje, og her er også smukke kirker, fantastiske museer og ikke mindst massevis af nyere, anderledes arkitektur. Også byens grønne parker er i særklasse og er populære seværdigheder, med Grant Park og den nye Millenium Park, der også byder på interessant og nytænkende arkitektur. I disse parker finder man et vidunderligt liv og enestående storbystemning med smuk udsigt til byens storslåede skyline.

Shopping og søbriser i Chicago

Chicago er også velsignet af en vidunderlig beliggenhed ved vandet. Den enorme Lake Michigan tilføjer et ekstra element til byens skønhed, og giver samtidig et tiltrængt pift af stor og voldsom natur (der blæser meget kolde vinde herfra om vinteren, som generelt altid er en kold fornøjelse på disse kanter). Oveni er der Chicago River, som er en stor oplevelse der smukt blander sig med storbyens skyskrabere og travle trafik. I Chicago finder man også den verdensberømte deep dish pizza, der tit nydes over en omgang amerikansk fodbold på fjernsynet. Hvis du ikke udforsker Millennium park, eller Navy pier på en gåtur, kan du se den superhøje skyskraber Willis tower hvor du kan nyde udsigten over Chicago. Hvis du er til overdådig shopping skal du til The Magnificent Mile langs Michigan Avenue med ca. 450 butikker og tøj i alle prisklasser. Et besøg på Oak Street Beach er helt klart et besøg værd om sommeren, da ikke alle storbyer har en flotte strande beliggende midt i storbyen.

Det hippe Chicago

Chicago er et mangfoldigt mix af alle tænkelige typer og racer og vi kan varmt anbefale et besøg. Her er farverige, etniske kvarterer i stor stil, en meget stor afroamerikansk befolkning, alle mulige europæiske mindretal plus en stor koncentration af homoseksuelle i nogle af byens kvarterer. Et andet spændende og anbefalelsesværdigt kvarter er Wicker Park, nordvest for The Loop, der efterhånden hører til et af de mere hippe i byen. Her finder du gode, trendy restauranter, barer og butikker, også af second hand- og retro-slagsen. Hvis du er interesseret i at besøge museum på din rejse til Chicago kan Adler planetarium helt sikkert anbefales med sine udstillinger om navigation og udforskning af rummet. Du kan også se alverdens kunst på Art Institute of Chicago, eller Field Museum. Oplev byen og dens attraktioner og mangfoldige kultur på egen hånd og skriv til os ved flere spørgsmål. En rejse til Chicago er en absolut must destination i USA.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.