{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejse til Tasmanien i Australien | KILROY
Rejser til Tasmanien i Australien | KILROY

Rejser til Tasmanien - det anderledes Australien

En rejse til Tasmanien, den ofte oversete ø syd for Australiens fastland, byder på et møde med et anderledes Australien, der dog alligevel på mange måder er typisk for resten af landet. Her finder du nemlig vidtstrakte, barske landområder med ægte vildmark, fascinerende landskaber, spændende dyreliv (kænguruer og koalaer inkluderet, selvfølgelig) og samtidig et byliv, der både emmer af historie og trendy vibes. Men først og fremmest er Tasmanien unik i forhold til det australske fastland.

Skriv til os og hør mere!

Det vilde Tasmanien

Ikke mange rejsende kommer forbi Tasmanien, så slår du vejen her forbi får du optimal mulighed for at få det bedste ud af øen, og at sætte pris på dens mange uspolerede områder og attraktioner. Er du til action kan du trekke i bushen, cykle, rafte og sejle i kajak i den vilde, fredfyldte og samtidig barske natur. Det bedste sted at tage på 'bushwalk' (vandring i den australske natur), er på den centrale del af øen, eventuelt ved det 65 km. lange Overland Track gennem Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park.

På øens østkyst finder du hyggelige kystbyer, hvide sandstrande og smukke udsigter til den klippefyldte kyst. Her finder du også Freycenet National Park nær den lille by Coles Bay med masser af uspolerede strande og bugter og rigelige muligheder for gode bushwalks - og blandt andet nyde de storslåede, næsten lyserøde granitklipper, denne nationalpark især er berømt for.

Hovedbyen Hobart og historiske Port Arthur

Tasmaniens hovedby Hobart er endnu et højdepunkt på østkysten - her er masser af historisk charme (det er Australiens næstældste by) og samtidig rigeligt med trendy caféer, gode festivaler og hippe barer. Byens beliggenhed ved Mt Wellington og med havet på den anden side er heller ikke værst - og skal hele dagen tilbringes ved havet, kan en udflugt til den fremragende Seven Mile Beach stærkt anbefales. Rejser du rundt i denne sydøstlige del af Tasmanien bør du også besøge Port Arthur, der er et historisk område fra tiden hvor straffefanger var blandt de første beboere i Australien.

Det vestlige Tasmanien

Østkysten er spændende, men du har ikke oplevet det 'ægte' Tasmanien, hvis ikke du rejser til det vestlige Tasmanien. Det meste af denne del af øen er vildt og uspoleret, og ikke alle steder er lige nemme at nå. Et højdepunkt i det sydvestlige hjørne er den storslåede Franklin-Gordon Wild Rivers National Park, der byder på fantastisk rafting, klatring og trekking. Her er dybe flodkløfter og uigennemtrængelig regnskov, som dog i den nordlige ende gennemløbes af et par gode vandrestier.

Og så er der den enestående Southwest National Park, der fylder en stor del af det sydvestlige Tasmanien. Denne nationalpark er intet mindre end fantastisk, først og fremmest takket være dens jomfruelige regnskov og kæmpetræer - her er gigantiske gummitræer, ældgamle fyrretræer, fantastiske bregner og eventyrlig, frodig mos så langt øjet rækker. Oven i købet får man synet af snefyldte bjergtoppe der spejler sig i eventyrlige bjergsøer og om sommeren en overdådighed af smukke vilde blomster. Er det ikke nok til at sende dit kamera på overarbejde, er der også vilde floder i stor stil, brutale kløfter og vidunderlige vandfald. Southwest National Park er simpelthen fantastisk, et af verdens vildeste og mest isolerede steder - og af tilsvarende stor skønhed. En rejse til denne del af Tasmanien vil for langt de fleste være et højdepunkt - ikke bare på rejsen i Australien, men blandt alle denne klodes magiske steder. Se den, siger vi, se den!

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.