{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Oplev Costa Ricas dyreliv - på budget

Monteverde Sloth

Farverige fugle, havskildpadder og dovendyr, der hænger i trækronerne: Oplev det bedste af Costa Ricas dyreliv

Costa Rica er hjemsted for omkring en halv million (!) forskellige arter, hvilket gør det til et af de steder i verden med størst biodiversitet. Med alt fra krokodiller og pumaer til forskellige former for aber, interessante insekter og tonsvis af tukaner er det et vaskeægte paradis for wildlife-entusiaster. Og bare rolig, det behøver ikke koste dig alverden at opleve.

Her på siden guider vi dig til, hvordan du kan komme tæt på det fantastiske dyreliv i Costa Rica uden at springe budgettet. Vi gennemgår bl.a. nogle af Costa Ricas mange nationalparker og kommer med tips til, hvor du kan spare lidt - og hvad der er værd at prioritere penge på. Let's go!

Nærbillede af en tukan med farverigt næb, der sidder i et træ omgivet af grønne blade.

Her skal du opleve dyrelivet i Costa Rica

Der findes et væld af nationalparker i Costa Rica, hvor du kan se dyre- og plantearter i alverdens afskygninger - men der er også rig mulighed for at nyde naturen uden at betale for indgang og guidede ture. Her er nogle af de områder, der især er værd at besøge, hvis du vil opleve Costa Ricas dyreliv.

Manuel Antonio

Manuel Antonio er både navnet på en by og en populær nationalpark - og du behøver faktisk ikke besøge selve parken for at få vilde wildlife-oplevelser. I området omkring Manuel Antonio National Park kan du bl.a. se leguaner, der nyder solen, dovendyr, der hænger ud i trækronerne, og nysgerrige aber på udkig efter snacks. Ja, en tur igennem byen Manuel Antonio kan føles som en hel mini-safari.

Manuel Antonio ligger ud til Stillehavskysten, og i området finder du derfor også en række smukke strande. Hop i bølgen blå, og oplev dyrelivet under havets overflade med snorkel, eller smid dig i det fine sand, og slap af. Der er også gode muligheder for at se solen synke ned i Stillehavet efter en lang dag med eventyr.

Vil du have the full experience, er Manuel Antonio nationalpark også et besøg værd. Tag gerne afsted tidligt på dagen, inden der kommer alt for mange andre besøgende, hvis du vil have mest muligt ud af dit visit.

Puerto Viejo (de Talamanca)

På Costa Ricas caribiske kyst finder du Puerto Viejo de Talamanca. Søg herhen, når du vil slappe af i smukke omgivelser - og se dyr. Byen er omgivet af jungle og er et rigtig godt sted at tage på eventyr og vandreture på egen hånd.

I og omkring Puerto Viejo de Talamanca kan du bl.a. møde brøleaber, leguaner og tukaner.

Osa-halvøen

Osa-halvøen er et af de mest untouched steder i Costa Rica, og det kræver lidt at komme dertil - men det er besværet værd.

På Osa-halvøen finder du Corcovado National Park (den kan du læse mere om lidt længere nede på siden), men ligesom det var tilfældet med Manuel Antonio, er der også gode muligheder for at spotte dyr i hele området omkring nationalparken. Her kan du bl.a. se papegøjer som 'lyserød ara' og næsebjørne, der snuser rundt.

På Osa-halvøen finder du også Drake Bay, som er en lille bugt, der ligger ud til Stillehavet. Ved Drake Bay er det oplagt at nyde Costa Ricas natur under havoverfladen på både snorkel- og dykkerture. Her kan du se smukke koralrev og farverige fisk, ligesom du kan være heldig at spotte pukkelhvaler, delfiner og skildpadder. Drake Bay er lidt af en hidden gem, og hvis du vil dertil på din næste rejse, gør du derfor klogt i at undersøge dine transportmuligheder på forhånd.

Osa-halvøen ligger rundt regnet seks timers kørsel fra hovedstaden San José.

Book et møde med en rejsekonsulent

Nærbillede af en grøn kamelæon, der sidder på en træstamme.

Hvilke dyr kan jeg se i Costa Rica? 

Costa Rica har et utroligt rigt dyreliv, så vi kan umuligt komme omkring alle de arter, der bor i landet. Men her er nogle af de dyr, Costa Rica er kendt for:

  • Tukaner

  • Dovendyr

  • Krokodiller

  • Havskildpadder

  • Næsebjørne

  • Pumaer

  • Tapirer

  • Farvefrøer

  • Papegøjer såsom lyserød ara

  • Aber, herunder brøleaber, capuchineaber, edderkopaber

vattenfall-costa-rica
🌍 Design dit eget Costa Rica-eventyr
Hvad end du er til skønne strande, frodig regnskov eller ture langt ind i junglen, kan du forme dit eget eventyr i Costa Rica. Tag ud at snorkle langs Stillehavskysten, hike dig igennem nationalparker fulde af dyr, eller besøg lokalsamfundene. Vi kan skræddersy en tur, der matcher dine præferencer, din rejsestil og dit budget.
Læs mere, og find vores ture til Costa Rica her

Costa Ricas nationalparker - disse bør du besøge

Selvom du kan nyde en stor del af Costa Ricas dyreliv, når du blot er out and about, vil vi opfordre dig til også at besøge nogle af nationalparkerne. Det behøver ikke at koste alverden, hvis du udforsker på egen hånd fremfor med en guide, hvor dét er muligt.

Nedenfor får du vores bud på nationalparker i Costa Rica, du bør besøge. I dem alle er der mulighed for at se et væld af spændende dyr i deres naturlige habitat og for at tage på naturskønne vandreture.

Cahuita National Park

Cahuita National Park er nok den mest budgetvenlige nationalpark i hele Costa Rica. Her betaler du nemlig ikke entré - til gengæld opfordres gæster til at give en donation.

I denne nationalpark kan du tage på smukke vandreture langs kysten og møde bl.a. dovendyr, vaskebjørne og måske endda slanger. I nationalparken finder du også skønne strande samt et af de mest velbevarede koralrev i Costa Rica. Så tag snorklen med, og gør dig klar til store naturoplevelser både til lands og til vands.

Tortuguero National Park

Vil du se havskildpadder? Så skal du til Tortuguero Nationalpark. Nationalparken ligger ud til det caribiske hav og er kendt for netop havskildpadderne, som nyder at lægge æg her. Nesting season ligger fra juli til oktober, men området er også et besøg værd de resterende af årets måneder.

Tag for eksempel på en bådtur igennem de mange kanaler i Tortuguero Nationalpark. Det er en budgetvenlig måde at få en stor oplevelse på, og når du sejler igennem de frodige regnskove kan du bl.a. spotte kaimaner, som er en underart af alligatorer, og tonsvis af fuglearter.

To skildpadder ligger på en træstamme, der stikker op ad vandet. Der er grønne blade omkring dem. Billedet er fra Tortuguero National Park i Costa Rica.

Rincón de la Vieja National Park

I Rincón de la Vieja er der ikke blot mulighed for at se dyr, men også for at opleve majestætiske vulkaner. Nationalparken rummer flere aktive vulkaner, som dels træder frem i landskabet, dels sætter deres præg på den omkringliggende natur. Du finder bl.a. pøle af kogende mudder og varme kilder her. Nogle af sidstnævnte er der mulighed for at bade i, men vær lige sikker på, at vandet ikke er for varmt, før du hopper i.

Der er mange forskellige vandreruter i nationalparken, og efter en lang dags vandring er der mulighed for at slappe af ved et af vandfaldene i parken.

Ligesom i de andre nationalparker er der et rigt dyreliv i Rincón de la Vieja National Park, og der lever sågar pumaer og jaguarer i området - de holder sig dog for sig selv, så de er (desværre) nærmest umulige at spotte.

Arenal Volcano National Park

Nationalparken Arenal Volcano, som ligger omkring vulkanen af samme navn, er en af de mest ikoniske i Costa Rica. Foruden at du her kan se selve Arenal-vulkanen, finder du også Costa Ricas største sø, Arenal-søen, her. Ved søen kan du bl.a. ro kajak og windsurfe.

Arenal-vulkanen klassificeres som en aktiv vulkan, selvom den ikke har været i udbrud siden 2010, fordi der stadig er aktivitet under jordoverfladen. Vulkan-aktiviteten betyder, at der er varme kilder i området og damp, der stiger op af jorden.

Nationalparken ligger i området La Fortuna. Her finder du også vulkanen Chato, som ikke længere er aktiv. Til gengæld er krateret i dag blevet forvandlet til en turkisblå lagune, som man kan trekke op til. Der er ligeledes mulighed for at besøge det imponerende La Fortuna-vandfald.

Arenal-vulkanen i Costa Rica omgivet af grøn skov.

Carara National Park

Denne nationalpark kan nås på cirka fem kvarter fra hovedstaden San José og er ideel til en dagstur derfra. Nationalparken er især kendt for sine mange fugle, og der er bl.a. mulighed for at spotte den lyserøde ara eller farverige tukan.

Noget særligt ved denne nationalpark i Costa Rica er, at den - som den eneste af nationalparkerne - rummer både tropisk regnskov og tropisk tør skov. Det er med til at give parken sin unikke biodiversitet og natur.

Corcovado National Park

Corcovado National Park er et af de steder på jorden med den største biodiversitet. Det er en af de lidt dyrere nationalparker i Costa Rica, og man skal have en guide med under sit besøg, men det er pengene værd - hvis du spørger os.

Nationalparken er den største i Costa Rica, og den dækker et af de største områder med uberørt skov på hele Stillehavskysten.

Corcovado National Park er hjemsted for:

  • 6.000 forskellige arter af insekter

  • 500 slags træer

  • Over 110 forskellige slags padder og reptiler

  • Mere end 350 fuglearter

  • 140 arter af pattedyr, herunder dovendyr, aber, pumaer, tapirer, ozelotter og jaguarer.

 

Nærbillede af en brøleabe, der ligger på en gren og slapper af.

Costa Ricas nationalparker

En fjerdedel af Costa Rica er beskyttet område, og der findes omkring 30 nationalparker, hvor besøgende kan nyde den smukke natur og komme tæt på det unikke dyreliv.

På en tur til Costa Rica kan du bl.a. besøge disse nationalparker:

  • Cahuita National Park

  • Tortuguero National Park

  • Rincón de la Vieja National Park

  • Arenal Volcano National Park

  • Manuel Antonio National Park

  • Carara National Park

  • Corcovado National Park

 

Book et møde om Costa Rica

IMG 2328 (1)
Costa Ricas unikke natur
• Costa Rica er et af de lande i verden med den største biodiversitet, og to this day opdages der stadig nye dyre- og plantearter i landet. • Costa Rica ligger imellem to store oceaner og to kontinenter, hvilket betyder, at der er mange forskellige økosystemer - og derfor også så mange forskellige dyr og planter. • En stor del af naturen i Costa Rica er regnskove, ligesom der er mange strande og flere vulkaner. • En fjerdedel af Costa Ricas areal er beskyttet natur.

Flere tips til at opleve dyrelivet i Costa Rica

Som vi har været inde på, kan du få masser af store oplevelser i Costa Rica ved selv at drage på eventyr i regnskoven og langs strandene. Eftersom Costa Ricas nationalparker dækker en stor del af landets areal og natur, er det imidlertid også værd at bruge penge på entré til nogle af disse.

Nedenfor får du lidt flere tips til, hvordan du med fordel kan bruge dine penge i Costa Rica - og komme langt for dem, så der bliver råd til endnu flere eventyr.

Overvej guidede night walks

Du vil gerne strække pengene så langt som muligt, we get it. Men nogle gange giver det alligevel god mening at prioritere lidt penge på guidede ture. En guide kan nemlig spotte dyr, som du aldrig selv ville få øje på, når du bevæger dig ind i for eksempel den tropiske regnskov.

Vil du have en anderledes naturoplevelse, så tag et kig på guidede natture. Det er en unik oplevelse, som de færreste kaster sig ud i alene. På en night walk kan du bl.a. få mulighed for at se selvlysende (ja, selvlysende!) svampe, farverige frøer og taranteller, hvis du er til dén slags.

Vælg lokale guides

Når - eller hvis - du skal bruge en guide, kan vi anbefale at finde en lokal en af slagsen. Det vil sige, at du skal gå udenom de store resorts, som ofte tilbyder guidede ture, og i stedet finde de såkaldte "community guides". De er som regel ekstremt dedikerede og kender deres nærområder ud og ind.

De lokale guides tager typisk markant mindre for deres service, end hvis du booker igennem et resort, og samtidig er du på denne måde med til at give tilbage til de lokalsamfund, du besøger i Costa Rica.

 

En bro, der går henover frodig, grøn jungle i Costa Rica. På broen står en gruppe rejsende og kigger ud over landskabet.

Tag på flod-safari

En flod-safari er en anderledes måde at opleve naturen på. Hop ombord, og gør dig klar til at spotte krokodiller, der chiller i solen, aber, der svinger sig i trætoppene omkring dig, og utallige fuglearter i alle regnbuens farver.

Særligt hvis du besøger Costa Rica i de varmeste måneder, kan det desuden være en kærkommen afveksling at være lidt på vandet og opleve de store regnskove fra denne side - for ja, det kan blive temmelig varmt og fugtigt at trekke rundt i Costa Rica.

Bliv frivillig i Costa Rica

Hvis du slet ikke kan få nok af dyr, er der også gode muligheder for at blive frivillig i Costa Rica, hvis du har lidt længere tid at gøre med. På den måde kan du få nogle helt unikke naturoplevelser.

Du kan bl.a. arbejde med havskildpadder langs kysten eller på et rescue center for eksempelvis sårede dyr. Læs meget mere om frivilligt arbejde i Costa Rica her, eller kontakt os for at høre mere om denne mulighed.

Er du klar til at opleve Costa Rica?

Hvis du vil opleve Costa Rica - "den rige kyst" - er vi klar til at hjælpe dig. Hvad end du drømmer om at arbejde frivilligt i Costa Rica, besøge landet på en grupperejse, eller at få skræddersyet din egen tur, kan vi få dine rejsedrømme til at gå i opfyldelse.

Du kan læse mere om Costa Rica her, eller kontakte os for at høre mere om dine muligheder.

Send os en besked

Selfie af tre unge kvinder iført Kilroy-t-shirts og solbriller.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.