{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Rejs lokalt i Ecuador og på Galapagosøerne: vores 8 bedste forslag

Historiske bygninger i Quito med smukke solskinsskyer

Sydamerika er det perfekte kontinent at fordybe sig i lokal kultur

Vi elsker slow travel og at kunne fordybe os i de lande, vi rejser i. Vi er her for at inspirere dig til virkelig at opleve den lokale kultur, når du besøger Ecuador og Galapagos, og her har vi sammensat en lille liste over aktiviteter, du helt sikkert bør have på din bucket list!

ecuador-waterfall-bridge-pailon-del-diablo-baños-cover
Ecuador: fantastisk wildlife og spændende historie
Da det er et af de mindre lande i Sydamerika, bliver Ecuador ofte overset til fordel for de større nabolande som Colombia og Peru. Men det betyder ikke, at du skal springe Ecuador over - tværtimod! For det lille land er et virkelig vildt rejsemål, du skal besøge mindst én gang i dit liv. Ikke alene er der masser af udendørs aktiviteter at kaste sig ud i, såsom trekkingture og mountainbiking, men landets natur er så smuk, at du får lyst til aldrig at skulle herfra igen. Derudover byder Ecuador på imødekommende lokale, fantastisk mad og selvfølgelig Galapagosøerne som prikken over i'et. Læs mere om de lokale og autentiske oplevelser, du får i Ecuador i denne blog.

Ecuador er en ofte overset destination, men her er masser at opleve

Især hvis du er til slow travel og gerne vil fordybe dig i den lokale kultur, er Ecuador lige noget for dig! Ecuador er kendt for sit varierende landskab, som bl.a. inkluderer Galapagosøerne, Andesbjergene og Amazonas-regnskoven. Det er også hjemsted for flere forskellige kulturer og byer fra kolonitiden, der er rige på historie og arkitektur. Derudover er landet kendt for sit lækre køkken, der blander det traditionelle Ecuador med den spanske indflydelse fra kolonititden. Vamos!

Man standing on a deserted mountain near Quito in Ecuador

1. Start langsomt ud, besøg et lokalt marked

Når du lige er landet, har du næsten helt sikkert brug for lidt tid til at vænne dig til dine nye omgivelser, men du vil helt sikkert stadig gerne ud og udforske det lokale liv. Men det ene behøver heldigivis ikke at udelukke det andet. Vi er altid i snackhumør efter at have spist kedelig flymad, så det er ikke en dårlig idé at gå ud og smage på nogle lokale frugter og snacks. Du kunne selvfølgelig også gå i supermarkedet, men madmarkederne i Ecuador er ofte virkelig gode, og du vil ikke gå glip af den livlige stemning, som gør dem til et sjovt og spændende sted at tilbringe en eftermiddag.

Nogle populære ecuadorianske retter, som du måske finder på et madmarked:

  • Plantains: Plantains er forskelllige frugter, der ofte steges eller bages og serveres som tilbehør.
  • Humitas: Humitas er dampede majskager lavet med friske majs og krydderier.
  • Empanadas: Empanadas er  bagt eller friturestegt dej pakket med forskelligt fyld såsom kød, ost eller grøntsager og serveres ofte som en snack eller forret.

Hvis du gerne vil bruge en hel dag på et af Ecuadors bedste madmarkeder, foreslår vi at tage til Otavalo-markedet, hvor du ikke kun finder lækker mad, men også masser af kreativt håndværk og meget mere!

2. Tag til en danselektion

Dans er en vigtig del af den latinamerikanske kultur, og i Ecuador er det ingen undtagelse. Der er en del forskellige dansestile at opleve og prøve, mens du besøger landet, så at tage en danselektion er en sjov aftenaktivitet ude blandt de lokale, og en god mulighed for at få lidt motion.

De mest populære danse i Ecuador, som du kan lære, er:

  • Salsa: Salsa stammer fra Cuba og er kendt for sine energiske, rytmiske bevægelser og danses ofte til livlig latinmusik.
  • Cumbia: Fra nabolandet Colombia stammer Cumbia, der er kendetegnes ved sine hurtige, rytmiske bevægelser og danses ofte til livlig og energisk musik.
  • Folkedanse: Ecuador har en række traditionelle folkedanse, der er populære i hele landet, herunder Marinera, som danses i de kystnære regioner i Ecuador, og Sanjuanito, der stammer fra de andinske regioner i Ecuador.
Food market in Ecuador - colourful assortment of fruits
Montanita 3
Lær spansk i den virkelige verden
Et af de bedste sprog at lære, hvis du rejser meget, er spansk, da det tales i mange forskellige lande. Men hvornår finder du egentlig tid til at lære det ordentligt? Selvfølgelig, mens du rejser rundt i Sydamerika! Det er vores erfaring, at du hurtigt lærer et nyt sprog, når du er tvunget til at bruge det aktivt - derfor er vores rejseklasseværelse den perfekte løsning til dig, der vil lære spansk, mens du rejser. Du kan sagtens gøre det i Ecuador, men der er også mange muligheder for at læse spansk i flere andre spansktalende lande. Kontakt os, hvis du vil vide mere!

3. Prøv et homestay

Du tænker måske, at ophold på hostels og hoteller er din eneste mulighed for overnatningssteder, når du rejser gennem Ecuador, men vi har en anden spændende mulighed til dig: homestays! Modsætning til hostels og hoteller tilbyder homestays en mere autentisk og kulturel oplevelse af det land, du rejser i.

En af de fedeste fordele ved homestays er muligheden for at opleve lokal kultur og traditioner helt tæt på. At bo på et homestay hos en lokal familie kan give dig et unikt og autentisk indblik i dagligdagen i Ecuador, som du sandsynligvis ikke får ved at bo på et hotel eller et hostel. Det er også en fantastisk måde at forbedre dine spanskkundskaber på. Endnu et plus: det er som regel billigere end andre typer af indkvartering, og de penge, du bruger, går direkte til familien, så du hjælper med at støtte det lokale samfund, og du kommer tæt på mennesker, som andre rejsende aldrig nogensinde vil opleve!

Vores foretrukne homestay er at bo hos en Quichua-familie dybt inde i Amazonas. Under dit ophold lærer du om økosystemet, trekker i junglen og oplever et autentisk shamanisk ritual - og meget mere.

4. Frivilligt arbejde med gadebørn

Hvis du er interesseret i lokal kultur, er frivilligt arbejde på et center for gadebørn en fantastisk mulighed for at give lidt tilbage til de små lokale samfund. I Quito har mange børn ikke et fast hjem, da de bor på gaden, enten alene eller sammen med deres familier. Ofte er de afhængige af at sniffe lim, hvilket er den eneste narkotika, de har råd til. Sinsoluka - hvilket betyder 'uden lim' - er en non-profit organisation, der sigter mod at hjælpe disse børn og deres familier, der bor eller har boet på gaderne i Quito. Organisationen støtter dem ved at give dem et sted at spise, skiftetøj og tage et bad. Yngre børn opfordres til at gå i skole, og om eftermiddagen hjælper frivillige dem med lektier og leger, spiller spil og planlægger andre sjove aktiviteter.

Du kan gøre en positiv forskel i disse børns liv og hjælpe dem med at overkomme nogle af de udfordringer, de står over for. Det er også en fantastisk mulighed for at øve dine spanskkundskaber.. Børn er nemme at tale og interagere med, og mens du spiller spil, dyrker sport og andre aktiviteter, kan du virkelig øve dig på dit spansk. Og så er det også bare en fed oplevelse at have med hjem i rygsækken.

Children playing at Dream Centre Quito, a centre for street children
Ecuador Galapagos Sea Lion Kicker Rock
Galápagos: det ultimative bonus eventyr
Galápagosøerne, der ligger ud for Ecuadors kyst, er et populært rejsemål for rejsende på grund af deres unikke og mangfoldige dyreliv, og mange af disse dyr findes ingen andre steder i verden. Derudover tilbyder øerne en række udendørsaktiviteter såsom snorkling, svømning og trekkingture, samt muligheder for at se geologiske formationer og lære om øernes naturhistorie. Galápagosøerne er også på UNESCOs Verdensarvsliste, da øerne er anerkendte for deres naturskønhed og deres betydning som et videnskabeligt forskningsområde.

5. Kast dig ud i et madlavningskursus

Hvis det marked, vi nævnte tidligere, fik din mave til at rumle, er denne anbefaling lige noget for dig. Hvert land har sine signaturretter, og Ecuador er ingen undtagelse. Her finder du mange forskellige kulinariske traditioner der er en blanding af det oprindelige folks traditionelle madlavningsformer og spanske og afrikanske indflydelser.

Når du deltager i et madlavningskursus lærer du at tilberede autentiske ecuadorianske retter, mens du lærer om lokale ingredienser såsom plantains, majs, andesknolde og mange forskellige arter af eksotiske frugter som guanabana, passionsfrugt, granadilla og mange flere. Det den bedste souvenir, du kan give dig selv.

6. Tag på øhop på Galápagosøerne

Leder du efter en fantastisk oplevelse, hvor du kan se smuk natur og unikke dyr? Så er øhop på Galápagosøerne noget for dig. I denne afsidesliggende oase vil du se søløver, marine leguaner, pingviner, flamingoer og kæmpeskildpadder, alle i deres naturlige habitat. Den rige fauna og flora på Galápagos, som du ikke finder andre steder i verden, vil uden tvivl forbløffe og inspirere dig. Desuden brugte Darwin naturen og livet på Galápagos som hovedeksemplet i sin berømte evolutionsteori.

Selvom øerne ved første øjekast kan virke ens – specielt de to største Isabela og Santa Cruz, så har hver ø sin egen unikke identitet og økologiske vidundere. Der er derfor omhyggelige foranstaltninger på plads for at beskytte øernes sårbare økosystem. For eksempel bliver du under bådturene mellem øerne bedt om at tørre sandet af dine fødder eller sko, inden du går fra den ene ø til den anden. Det forhindrer sandkorn, der kan indeholde frø, i at forstyrre den sarte balance i økosystemerne. Dette understreger Galápagosøernes sårbarhed og unikke karakter.

Iguana's on a beach on the Galapagos islands in Ecuador

7. Lær spansk af de lokale

Rigtig mange unge rejsende besøger også Sydamerika for at lære sproget. Ecuador er et perfekt rejsemål til dig der gerne vil lære spansk, mens du rejser, da det kan kombineres med en masse andre aktiviteter. Med vores Spansk & Surf rejseforslag kombinerer du spanskundervisning med masser af vandaktiviteter. Som en bonus møder du fantastiske mennesker fra hele verden, alt imens du lærer et nyt sprog og er social - du får nærmest ikke en bedre start på dit eventyr i Ecuador!

Den bedste måde at lære spansk på, er ved at tale, lytte, forstå sproget aktivt sammen med andre. Når du bruger det spanske sprog i din hverdag, får du også en langt bedre forståelse af den lokale kultur, traditioner og historie.

8. Trekking i Andesbjergene

Enhver rejse til Ecuador er ikke komplet uden en trekkingtur i Andesbjergene. Bjergene her er bare fantastiske på deres helt egen måde, og her finder du en række forskellige trekkingture, afhængigt af dit fitnessniveau. Her er nogle af vores yndlings trekkingture i Ecuador:

  • Chimborazo vulkan trek: Dette er den højeste vulkan i Ecuador og det højeste bjerg i verden, når det måles fra jordens centrum. Chimborazo betragtes som en af de mest udfordrende trekkingture i Ecuador, men også en af de mest belønnende med en fantastisk udsigt over Andesbjergene.
  • Cotopaxi trek: At bestige Cotopaxi er moderat udfordrende, men en fantastisk oplevelse. Det kræver en vis fitness og ordentligt udstyr, men udsigten fra toppen er enestående.
  • Hvis du ønsker noget mindre udfordrende, så besøg Llanganates Nationalpark. Denne nationalpark tilbyder mange trekkingruter, der er velegnede til de fleste. Du trekker gennem smukke Andeslandskaber, med gode chancer for at spotte dyreliv og muligheden for at besøge små lokale landsbyer.
Llama laying in a valley in Guayaquil, Ecuador with snow-topped mountains in the background

Ecuador venter på dig...

Hvis alt det lyder som noget for dig, så skriv til os via knappen nedenfor! Vi står klar til at sammensætte den perfekte rejse til dig - helt uden forpligtelser. Vores rejseeksperter kender alle de bedste tips og tricks, så du kan få mest muligt ud af din rejse.

Skriv til os!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.