Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:
Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!
Hjem - Cairns - Brisbane - Sydney - Auckland - Christchurch - Nadi - Hjem
Husk, at dette kun er et eksempel på en tur, og at du kan skræddersy dette rejseforslag, så det passer lige præcis til dine ønsker og behov! Måske vil du forkorte antallet af dage? Måske vil du rejse mere? Vi har masser af muligheder til dig, så bare kontakt os!
Du ankommer til Cairns som det første stop på rejsen. Her har vi sikret dig de 3 første nætter på et fedt hostel, hvor du vil kunne møde masser af andre backpackere fra hele verden.
Når du har fundet dig til rette, er det tid til at gå på opdagelse. Cairns er en super cool by at udforske, men vi kan også anbefale, at du besøger det nærliggende Cape Tribulation eller Daintree Nationalpark. Efter 3 dage er det tid til at udforske verden under overfladen, og vi har inkluderet 3-dages dykning. Hvis du ikke har dit dykkercertifikat endnu, kan vi også arrangere det. Fra Cairns rejser du sydpå til Brisbane ved hjælp af det medfølgende 7-dages buspas.
Ankom til Brisbane og nyd denne pulserende kystby. Hvor længe du vil blive her, før du tager på dit livs surfeventyr, er helt op til dig. Vi har arrangeret en rigtig fed 7-dages surflejr, der tager dig fra Brisbane til Sydney - med surfing hele vejen. Det er en fantastisk måde at kombinere transporten til Sydney og surfing, mens du nyder tiden med andre ligesindede backpackere.
Efter en uges surfing er det tid til at slappe af i et par dage. Igen har vi sikret dine første 3 nætter i Sydney på et af vores yndlingshostels, så der er masser af muligheder for både at hænge ud og feste med andre backpackere samt at udforske byen. Sydney har i øvrigt en masse fantastiske strande, så hvis du ikke kan vente på bounty-livet i Fiji, så kan du også prøve det her. Når du er klar til at forlade Sydney, går du ombord på flyet til Auckland i New Zealand for en naturoplevelse, langt ud over din fantasi.
Det er tid til at skifte Australiens østkyst ud med New Zealands overdådige natur. Vi er sikre på, at du allerede har Googlet dette, men New Zealand er hjemsted for nogle af de mest ekstraordinære landskaber i verden. Og du kommer til at udforske det hele med dit inkluderede 3-ugers buspas, der tager dig fra Auckland på Nordøen til Christchurch på Sydøen. Hvad du vil se undervejs er op til dig! Sørg for at lave en ordentlig bucket liste, for der er MEGET at opleve.
Sidste stop på rejseplanen er Fiji. Du flyver fra Christchurch til Nadi, Fijis hovedstad, og derefter overnatter du de 2 første nætter på et hostel som vi har arrangeret. Dernæst er det tid til 7 dage med 4 forskellige øer, når du går ombord på en båd med andre backpackere og udforsker bounty-livet i Fiji. Her handler det om at slappe af, svømme, feste og nyde det søde, søde liv. Ikke dårligt, vel?
Efter din fantastiske uge her, har du 2 nætter mere på det samme hostel, så du har tid til at reflektere lidt over din rejse, inden det er tid til at beslutte, om du er klar til at tage hjem, eller om du vil fortsætte med at udforske nye områder. Uanset hvad du vælger, sørger vi for, at det går så glat som muligt.
Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her
Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.