Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'
0 Results found
Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:
Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!
Rejserute: ✈️Hjem - Los Angeles - Morro Bay - Monterrey - San Francisco - Lake Tahoe - Yosemite National Park - Kings Canyon & Sequoia National Park - Death Valley - Las Vegas – Grand Canyon - Palm Springs - San Diego - Los Angeles - Hjem✈️
Husk, at dette kun er et ruteforslag til dit drømme road trip. Hvis du ønsker at modtage personlig hjælp til at designe dit road trip, kan du kontakte vores eventyrlystne rejseeksperter. De elsker at designe drømmerejser, og de giver dig gode insider rejsetips. Åh, og en sidste ting. Når du er på roadtrip, vil du virkelig ikke rejse uden en god rejseforsikring. Sig til, hvis du har brug for hjælp til det!
Eventyret starter i solrige Los Angeles. Vi har inkluderet 3 overnatninger på et af vores foretrukne hostels, så inden du tager afsted på dit roadtrip, har du tid til at udforske de berømte områder, såsom Beverly Hills, West Hollywood og selvfølgelig Santa Monica og Venice Beach. Gå heller ikke glip af den fantastiske udsigt over byen fra Griffith Observatory. Efter et par dages sightseeing er det tid til at hente lejebilen og lade dit road trip begynde!
Kør langs Highway 1 og stop, når du kommer til den charmerende lille strandby Morro Bay - berømt for sin afslappende stemning. Selvom det er en lille by, er der masser af ting at lave, især hvis du elsker at tilbringe tid udendørs. Du kan gå på opdagelse i naturen eller nyde god mad og drikke hos de lokale restauranter. Bliv her i 1-2 dage og nyd alt, hvad denne smukke strandby har at byde på!
Monterey Bay er en hyggelig lille strandby med en fantastisk stemning. Vi anbefaler, at du hænger ud her et par dage, inden du kører videre. Hvis du vil se søløver og oddere, bør du tage til Fisherman's Wharf, hvor de ofte ligger i solen på klipperne omkring havnen. Hvis du er fan af vin, kan du besøge en af Californiens mange vinmarker.
Velkommen til smukke San Francisco, hvor vi har inkluderet 3 overnatninger på et cool hostel ved bugten. Byen er fuld af modsætninger, farverige personligheder, kultur, fede restauranter og hyggelige kvarterer. Her finder du et finansdistrikt, en hippieby, China Town og Japan Town! Alcatraz er også et besøg værd – husk at bestille dine billetter i god tid, da de bliver hurtigt udsolgt!
Lake Tahoe ligger på grænsen mellem staterne Californien og Nevada og er den næstdybeste sø i USA. Vandreture, cykling og vandsport er populære aktiviteter, som du kan nyde her om sommeren. Vi anbefaler, at du bruger mindst 2-3 dage i Lake Tahoe på at udforske alt, hvad dette vidunderlige sted har at byde på!
Gør dig klar til at udforske en af Moder Jords spektakulære vidundere. Vidste du, at Yosemite Nationalpark er hjemsted for nogle af Nordamerikas højeste vandfald? Udover det er parken også berømt for sine smukke klipper. Tag til Yosemite Valley for at opleve de lodrette granitvægge, der flere steder er over 1000 meter! Du kan også besøge Mirror Lake, for at beundre udsigten og tage nogle sindssygt flotte billeder!
Der er måske nogle mennesker som vil referere til Kings Canyon Nationalpark som "en rival til Yosemite". Men vi synes bestemt du skal brug lidt tid her på at udforske de dybe dale, karakteristiske klipper og den største tilbageværende lund af sequoiatræer i verden. Kings Canyon Nationalpark ligger ved siden af Sequoia Nationalpark og er opdelt i to hovedområder: Grant Grove, hvor du kan finde det berømte General Grant Tree (også kendt som "Nationens Juletræ" - google det!) og Cedar Grove, som er her du skal tag hen, hvis du vil undgå mængden af turister. Tilbring et par dage her med vandreture, ridning og selvfølgelig camping. Det er det perfekte sted for udendørsentusiaster!
Kan du ikke få nok af naturen? Vi kender godt følelsen! Næste stop er Death Valley, som er en spændende nationalpark med ekstrem natur og mange områder, der er værd at besøge. Men vær opmærksom på, at det kan være enormt varmt ude i ørkenen specielt, hvis du rejser om sommeren. Så tag en masse vand med til turen! Du kan vælge blot at køre igennem parken på vej til Las Vegas eller overnatte 1-2 nætter, hvis du vil opleve flere af nationalparkens skønne områder.
Efter at have tilbragt flere dage i naturen, sætter du kurs mod "Sin City"! Der er så mange seværdigheder og attraktioner her, at det næsten er overvældende. Bare det at køre ind i Las Vegas og se alle neonlysene blinke i det fjerne er en uforglemmelig oplevelse. Gå en tur langs "The Strip" og oplev alle de fede hoteller, shows, restauranter og kasinoer! Glem heller ikke at besøge ”Old Vegas”, hvor du kan spille roulette med et ”buy in” helt den til 1 USD!
På vej til dit næste stop anbefaler vi, at du stopper ved Hoover Dam. Eller tager på en dagstur fra Las Vegas, det er helt op til dig!
Du kender sandsynligvis allerede til dette sted. Men Grand Canyon bør bestemt være på din bucket liste til dette road trip. Når du først ser Grand Canyon, er det som at se et maleri fordi det er så overvældende. Det er uden tvivl et af de mest ikoniske naturlige vidundere på jorden!
Palm Springs er et berømt feriested kendt for sine naturlige varme kilder og solrige vejr. Beliggende lige ved siden af Joshua Tree Nationalpark, er der masser af ting at lave i området, hvis du er i humør til flere eventyr. Du kan også gå en tur i centrum og besøge nogle af de lækre lokale butikker og restauranter!
Hvis du ikke er klar til at flyve hjem endnu, anbefaler vi, at du kører ned til San Diego for at nyde noget lækkert mexicansk mad og byens skønhed. San Diego er den næststørste by i Californien og byder på fantastiske attraktioner, strande, surfspots og solrigt vejr. Den perfekte måde at afslutte dit vestkysteventyr på!
Vi er tilbage, hvor det hele startede. Vi har inkluderet dine returbilletter, men du kan også vælge at rejse andre steder hen i USA, hvis du føler for det. Tag en snak med os, så hjælper vi dig med at forlænge dit eventyr!
Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her
Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.