{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Krystalklart blå sø med sneklædte bjerge i baggrunden i Banff National Park i Canada
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

2-3 uger

Starter i

Seattle

Slutter i

Seattle

Inkluderet i prisen

Fly, billeje

Få hjælp til at planlægge rejsen
Dette road trip er den perfekte kombination af storslået natur og pulserende byer. Du får det bedste fra USAs vestkyst og de største highlights i Canada.

Start din rejse i Seattle, en pulserende by kendt for sine ikoniske vartegn som Space Needle, Pike Place Market og byens rige kulturscene. Fra Seattle begynder du dit road trip, tag til Olympic National Park, hvor du kan udforske smukke landskaber, frodige regnskove, smukke søer og barske kystlinjer. Herefter tager du videre til Mount Rainier National Park for at beundre de majestætiske bjergtoppe, trekke gennem blomsterenge og nyde de fantastiske udsigter over gletsjere og utrolig natur. Dit eventyr fortsætter til Mount Baker, en favorit blandt backpackere på grund af sine fremragende trekkingruter, sneklædte bjergtinder og vidtrækkende udsigter.

Kryds grænsen til Canada og kør til Vancouver, en travl by der kombinerer urban stemning med skøn natur. Spadser gennem Stanley Park, udforsk de forskellige kvarterer og nyd den livlige kulinariske scene. Fra Vancouver, tager du færgen til Vancouver Island, hvor du kan opleve Victorias charme med dens historiske arkitektur, smukke haver og kystlandskaber. Tag videre længere ind på øen for at udforske dens barske vildmark, rolige strande og charmerende byer som Tofino, kendt for surfing og hvalsafari.

Vend tilbage til fastlandet og kør til Whistler, berømt for sine verdensklasse skiresorts, mountainbikestier og outdoor eventyr. Undervejs stopper du i Squamish for at opleve de betagende udsigter fra Sea to Sky Gondola og udforsker områdets klatre muligheder og trekkingture. Fortsæt mod øst til Kelowna i Okanagan Valley, hvor du kan slappe af i varmen, besøge nogle af British Columbias bedste vingårde og nyde  Okanagan Lake.

Vi har inkluderet en bil i dette road trip, men du kan ændre den til en autocamper, hvis du vil, valget er dit! Det er også godt at nævne, at når du lejer en bil i udlandet, så sørg for at have din rejseforsikring i orden. Har du ikke en endnu? Bare rolig - det kan vi hjælpe dig med.

Road trip the KILROY Way!

Hvad er roadtrippin’ the KILROY Way? Vi opfordrer altid vores rejsende til at være nysgerrige. Til at åbne op og omfavne det uventede. Stop hvor du kan, gå ned ad den smalle sidegade og lad være med at sidde fast i autocamperen. Kør ikke kun for at køre bil. Mød nye mennesker. Find nye måder at gøre tingene på. Udforsk USA og vær åben over for ændringer - det er her magien opstår.

Hør mere om rejsen

Prøv vores Virtual Travel Guide til at sammensætte din drømmerejse. Vi står klar til at hjælpe dig videre.

*Prisen er en fra-pris pr. person og baseret på 2 personer over 25, der rejser sammen. Tag fat i os, hvis du er lidt yngre end det - det er ikke et problem!

Hvad er inkluderet?
  • Fly til Seattle
  • 15-dages Campervan leje
  • Campervan electric kit og starter kit
  • No worries forsikring
  • 3 overnatninger i Seattle
  • Fly hjem fra Seattle
  • Bookinggebyrer
  • Din egen rejsespecialist
Hvad er ikke inkluderet?
  • Rejseforsikring (men det kan vi hjælpe dig med!)
  • Vaccinationer
  • Måltider
  • Valgfrie aktiviteter/ tilføjelser

Ruteforslag Nordvest USA & Canada

Hjem - Seattle - Olympic NP - Mt. Rainier - Mt. Baker - Vancouver - Vancouver Island - Whistler and Squamish - Kelowna - Seattle - Hjem

Husk, denne rejseplan er kun et ruteforslag til din drømmertur. Hvis du ønsker at modtage personlig hjælp til at designe dit road trip, kan du kontakte vores eventyrlystne rejseeksperter. De elsker at designe drømmerejser, og de giver dig gode insider rejsetips. Åh, og en sidste ting. Når du er på road trip, vil du virkelig ikke rejse uden en god rejseforsikring. Sig til, hvis du har brug for hjælp til det!

Seattle Washington

Start din rejse i smukke Seattle, hvor vi anbefaler, at du bruger mindst 2 dage, så du kan få en god start på dit eventyr. Tag dig tid til at udforske byen, der er berømt for sine mange kaffebarer, det høje Space Needle-tårn og det gamle Pike Place Market.

Efter et par dage med byliv er det tid til at begynde at gøre klar til at komme ud på vejene og hente din lejebil!

Olympic National Park Regnskove, bjerge og barske kystlinjer

Når du har hentet bilen, er det tid til at køre mod Olympic National Park, cirka 2-2,5 time fra Seattle, afhængigt af hvor mange stops du vil lave på køreturen. I parken møder du alt fra frodige regnskove og barske kyststrækninger til høje bjerge og dybe søer. Uanset om du er til trekkingture, camping eller bare at nyde den fantastiske natur, så har stedet noget for enhver smag. Landskaberne er meget forskellige, og du har chancen for at spotte dyreliv som elge og sortbjørne, hvis du er heldig! Nogle af vores yndlings trekkingruter inkluderer Hoh Rain Forest Trail, en let til moderat rute, der fører dig dybt ind i en af skovens smukkeste områder. Hall of Mosses og Spruce Nature Trail er perfekte til en kort, men fantastisk tur blandt høje træer dækket af mos. Og sidst men ikke mindst er der Hurricane Ridge, hvor du kan nyde den imponerende udsigt over bjergene. Denne sti er moderat udfordrende, men du får også de mest fantastiske udsigter over Olympic Mountains, og på klare dage kan du endda se helt til Canada.

Mt. Rainier Flere smukke landskaber

Tag til Mount Rainier National Park, hvor du kan opleve den imponerende Mount Rainier. Denne aktive vulkan, dækket af gletsjere og blomsterenge, byder på betagende landskaber. Her kan du tage på trekkingture gennem Paradise, kendt for sine farverige blomster og fantastiske udsigter. Udforsk de gamle skove og de brusende vandfald på Wonderland Trail. Udsigtspunktet Sunrise byder på færre mennesker og spektakulære solopgange. Uanset om du trekker, klatrer eller bare nyder udsigten, så tilbyder Mount Rainier National Park smukke landskaber og forskelligartede økosystemer, der giver uendelige muligheder for eventyr og unikke minder.

Mt. Baker Oplev bjergene

Fortsæt din rejse til Mount Baker, en æfte backpackerfavorit. Området er kendt for sine store snemængder, og Mount Baker er et fantastisk sted til skiløb og snowboarding om vinteren. Om sommeren forvandler området sig til et trekking mekka, med ruter der fører gennem smukke enge, forbi krystalklare søer og op til betagende udsigtspunkter. Heather Meadows-området er særligt kerndt for sine fantastiske landskaber og trekkingruter. Mount Baker Highway byder på en smuk køretur med masser af gode stops til picnic og fotografering af de fantastiske landskaber.

Vancouver En af Canadas største byer

Kryds grænsen til Canada og kør til Vancouver, en by der kombinerer urban stemning med smuk natur. Gå en tur gennem Stanley Park, en stor by-oase med maleriske stier, strande og den berømte Seawall. Udforsk forskellige kvarterer som Gastown med sin historiske charme og Granville Island, kendt for sit offentlige marked og kunsthåndværkbutikker. Byens kulinariske scene er livlig og tilbyder alt fra street food til fine restauranter. Tag en gåtur eller cykeltur langs Seawall og få en flot udsigt ud over byens skyline og bjergene. Vancouvers dynamiske blanding af outdoor aktiviteter og kulturelle seværdigheder gør den til en bucket list destination.

Vancouver Island Vild natur og strande

Tag færgen fra Vancouver til Vancouver Island, hvor du vil opleve n blanding af charmerende byer, barsk vildmark og fantastiske landskaber. Start i Victoria, øens hovedstad, kendt for sin historiske arkitektur, smukke natur og britiske charme. Besøg Butchart Gardens, gå en tur langs Inner Harbour og udforsk Royal BC Museum. Tag til øens vestkyst til Tofino for surfing, hvalsafari og udforsk af Pacific Rim National Park Reserve. Øens forskellige økosystemer, byder på alt fra frodige regnskove til skønne strande, og tilbyder uendelige muligheder for eventyr og afslapning.

Whistler og Squamish Ligner det er photoshoppet, men det er det ikke

Vend tilbage til fastlandet og kør til Whistler, en favoritdestination for friluftsentusiaster. Om vinteren kan du give dig i kast med verdensklasse skiløb og snowboarding. Om sommeren forvandler området sig til et centrum for mountainbiking, trekkingtureog golf. Whistlers gågade byder på en livlig atmosfære med butikker, restauranter og underholdning. På vejen kan du stoppe i Squamish, kendt for sin klippeklatring, trekkingruter og den fantastiske Sea to Sky Gondola, der giver betagende udsigter over Howe Sound og de omkringliggende bjerge.

Kelowna Canadas vinmarker

Tag til Kelowna i Okanagan Valley, kendt for sit varme klima, smukke landskaber og vinindustri. Besøg nogle af regionens bedste vingårde, få smagsprøver og rundvisninger i vinmarkerne. Okanagan Lakes smukke natur giver gode muligheder for sejlads, svømning og paddleboarding. Udforsk byens livlige centrum med butikker, restauranter og kulturelle seværdigheder. For friluftsentusiaster tilbyder den nærliggende Myra Canyon betagende udsigter og trestle-broer på Kettle Valley Rail Trail. Kelowna blander outdoor aktiviteter, vin og natur og er det oplagte sted at rejse til, for en fantastisk afslutning på din rejse.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.