{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Studietur til Riga


riga set fra oven

Rejs på studietur til historiske Riga. Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et skræddersyet tilbud på jeres grupperejse eller studietur til Riga.

Riga i Letland er en ideel destination til jeres studietur. Riga byder på fascinerende historie, skelsættende arkitektur og et driftigt erhvervsliv. Der er mange grunde til at tage til Riga på jeres næste studietur. Det faglige aspekt er bredt dækket med fin historie og kultur, fantastisk arkitektur og mange muligheder for faglige studiebesøg af forskellig art. 

Spørgsmål? Skriv til os

 

Hvad er inkluderet?

  • Personlig rejsekonsulent og al hjælp og vejledning
  • Transportformen inkluderet i prisen er angivet ved priserne ovenfor
  • Alle priser foroven er baseret på overnatning på 3* hotel i flersengsværelse inkl. morgenmad
  • Antallet af overnatninger er angivet ved prisen ovenfor
  • Digitalt ISIC-kort til alle studerende
  • Digitalt ITIC-kort til alle lærere
  • 24-timers nødtelefon under hele studierejsen til Riga
  • Alle skatter og afgifter
  • Afgift til rejsegarantifonden
Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et tilbud på jeres studietur til Riga. Kontakt os og hør mere.
gamle bygninger i riga

Den gamle bydel i Riga og arkitekturen i Riga

Den største attraktion på jeres studierejse til Riga er Rigas gamle bydel. Bydelen er optaget på UNESCOs liste over vores verdensarv. Optagelse på denne liste er især knyttet til den gamle bydels smukke arkitektur. Så hvis arkitektur og historie er en del af det faglige indhold på jeres studietur, så er Riga et ideelt rejsemål. I finder bygninger af gotisk og barok beskaffenhed, og domkirken, som er bygget i år 1211, rummer en meget smuk kombination af romansk stil, renæssancestil, barokstil og klassisk stil. Riga rummer også nogle af Europas mest komplette bygninger i Art Nouveau-stil. Disse bygninger regnes for nogle af de smukkeste:

  • Domkirken 1211
  • De Tre Brødre
  • Svenskeporten
  • Domkirkens orgel på 6768, et af verdens største
  • Den russisk ortodokse kirke
  • St. Peter kirken med sit 137 meter høje spir
  • Art Nouveau/Jugendstil bygninger

 

Det siger vores kunder

Det var en rigtig god tur og alle implicerede havde rigtig gode oplevelser undervejs.

Magnus,

Gladsaxe Gymnasium

Jeg vil også gerne direkte takke jer for den assistance I har ydet i forbindelse med studieturen. Det kan sagtens være, at den kunne arrangeres billigere – men jeg har været på så mange studieture til det meste af Europa med mange andre rejsearrangører, og jeg har ALDRIG oplevet en bedre service end hos KILROY. TAK !!!

Jan N.,

Svendborg Handelsgymnasium

HVORFOR KILROY?

ikon for tidsbesparelse på studierejser til udlandet
Spar tid
Lad os tage os af alt det praktiske - planlægning, penge, budgetter, personlig data og evt. ændring af rejseplaner og tidspres. Vi sørger for at der er styr på alle detaljer.
ikon for personlig rejsekonsulent på studieture til udlandet
Nødtelefon 24/7
Under grupperejsen til Riga har I vores support og støtte døgnet rundt, såfremt der opstår noget uventet på rejsen.
skræddersyede studieture til udlandet
Personlig rejsekonsulent
I bliver tilknyttet en fast rejsekonsulent som skræddersyer jeres grupperejse til Riga. Få inspiration og forslag til program fx fagligt besøg på en fabrik, i en virksomhed eller på en skole.

Forslag til overnatning (vi har mange flere)

Fagligt program i Riga

Godt at vide

Lær om Rigas historie på jeres studietur til Riga

Officielt, blev Riga grundlagt i 1201 og havde fra starten en betydelig relation til Tyskland. Således havde tyske købmænd allerede i 1158 etableret en handelsstation i området. I 1200- tallet blev Riga hovedstad i Livland (historisk landskab i Baltikum. Området er i dag delt mellem Estland og Letland). Livland tilhørte Den Tyske Orden, og i år 1289 blev Riga en del af Hansa-forbund. Tysk var derfor Rigas officielle sprog helt frem til 1891. Senere mistede tyskerne herredømmet over byen.

Mellem 1621 og 1710 kom Riga under svensk kontrol og senere under russisk herredømme. Riga var dengang stor og betydningsfuld, og omkring år 1900 boede der ca. 280.000 indbyggere i Riga, hvoraf halvdelen var af tysk afstamning. I 1918 blev Letland selvstændigt, hvilket det var indtil efter 2. verdenskrig. Stalin erobrede Letland endegyldigt og besættelsen varede i 45 år og indtil 1991, hvor Letland igen blev selvstændigt da Sovjetunionen faldt.

Økonomien i Riga

Riga er, som hovedstad i Letland, et væsentligt økonomisk omdrejningspunkt for landet og Riga står for cirka 50% af landets produktion. Hovederhvervene er finansielle virksomheder, farmaceutiske virksomheder, tekstilvirksomheder, møbler og telekommunikation.

Samlige af landets finansielle virksomheder ligger i Riga inkl. Nationalbanken. Riga har altid været en driftig handelsby med import og eksport. Dette blev endnu mere betydningsfuldt da Letland blev medlem af EU i 2004. Turismen er i dag en voksende industri for Letland, og det er især Riga, der tiltrækker sig opmærksomheden.

Riga har en kæmpe havn, som er isfri cirka 10 måneder om året og således åben for fragt næsten hele året. Det forventes at havnen udvides betydeligt i takt med mere samhandel med bla. Kina og de gamle sovjetrepublikker.

Godt at vide inden studieturen til Riga

Et godt sted at starte en studietur til Riga er på byens Rådhusplads, der er omgivet af smukke middelalderhuse. Mest karakteristisk er byens domkirke, der er en blanding af flere stilarter, opført gennem flere århundreder. Domkirkerummet bruges jævnligt til koncerter, og orglet i kirken er et af Europas største. De ældste af Rigas middelalderhuse er fra 1400-tallet, men ellers er mange af ældre bygninger i Riga fra 1800-tallet.

En anden markant stilart I skal opleve på studieturen til Riga er Jugend-stilen, som især var fremherskende op gennem 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig. Riga er en af de byer i Europa med den største koncentration af Jugend-byggerier. De fleste ligger i området nord for Daugavaan-floden, der gennemskærer Riga.

Letland har også lange traditioner for kurbade og sanatorier. I Sovjet-tiden var Letland en af russernes fortrukne feriemål, når de skulle have sol og strand, og de senere år er der atter kommer gang i kurbadene og sanatorierne, der rider med på den nye bølge af wellness, som skyller hen over Europa. Rigas placering på Østersø-kysten har gennem tiden gjort Riga og især byens nærmeste omegn til et populært feriested med nem adgang til havet. Desuden er der mange sanatorier, kurbade og kurfaciliteter i området. Derfor er der fine mulighed for at dyrke lidt wellness, når du alligevel er i området.

 

Tilbage til toppen

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.