{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

studerende på et campus i udlandet går over en bro
unge studerende på studieophold i udlandet går ude på gaden i USA

Hvad sker der mens man er af sted?

Du er ankommet til din udlandseventyr og måske har du fundet et sted at bo, men hvad så nu?

Du har sikkert en hel masse forventninger til, hvad du vil opleve under dine studier i udlandet. Det er vigtigt, at du har realistiske forventninger til dine studier i udlandet og at du er klar over, at hverdagslivet er en del af det at studere i udlandet. Du skal stadig vaske tøj, handle ind og læse op til eksaminer, ligesom hvis du studerede i Danmark. Det er dog bare lidt sjovere at gøre under andre himmelstrøg.

Der vil også være nogle ting hjemmefra, du vil komme til at savne. Du vil savne dine venner, familie og måske studiejobbet… Nogle gange vil du blive frustreret over praktiske ting, såsom ikke at vide, hvordan biblioteket fungerer, hvor man kan finde en pengeautomat og hvordan man kan oprette en bankkonto.

Det tager typisk et par uger "at lande" og forstå, at man nu bor i udlandet i noget tid. Herefter gælder det bare om at nyde hvert sekund, for tiden som studerende i udlandet går virkelig hurtigt, og når du først er hjemme igen, savner du det gevaldigt og ville gerne ønske dig tilbage til dit udlandseventyr, alle de mennesker du har mødt og alle de steder du plejede at komme.

Kulturchok

Kulturchok betyder, at man oplever stress, når man befinder sig i nye omgivelser langt væk hjemmefra. Denne reaktion er naturlig for mennesker, som rejser til fremmede destinationer. Du vil måske opleve, at du til tider er ensom, har hjemve, undrer dig over systemerne i dit nye land eller har svært ved at løse de problemer, der opstår.

Husk på, at du altid kan snakke med din International Advisor på din udenlandske skole - de vil kunne hjælpe dig med at løse de fleste problemer. Hvis du ikke ved, hvem din International Advisor er, kan du kontakte Education Abroad og vi kan hjælpe dig videre. 

Deltag i orienteringsdage

De fleste universiteter vil arrangere nogle orienteringsdage inden semestret starter for alle de internationale studerende. Dette er en super god måde at møde dine medstuderende på, og få en god introduktion til dit nye universitet. I starten er det vigtigt at deltage i sådanne events. Du har måske mest lyst til at sidde hjemme og holde kontakten med venner og familie ved lige via internettet, men sørg for også at deltage i sociallivet omkring dig.

Vær social med de andre studerende

De fleste internationale studerende vil gerne omgås lokale studerende, men husk også at oprette et netværk af internationale studerende. De kan forstå dig, når du er frustreret over dit nye land og de har en helt speciel forståelse for de ting, du har svært ved. Internationale studerende er også mere interesserede i at oprette en ny omgangskreds af venner, mens lokale studerende allerede har et socialt netværk blandt deres venner, familie, skole og job. Bliv medlem af en sportsklub eller dyrk andre interesser. Her vil du helt sikkert komme i kontakt med lokale studerende.

Skriv dagbog om dit udlandseventyr

En dagbog kan være en rigtig god made at håndtere dine oplevelser på. En dagbog kan gøre det nemmere for dig at fortælle dine venner og familie om dine oplevelser. Efter nogle uger eller måneder, kan det også være rigtig spændende for dig at læse, hvad du skrev tidligere.

Vær aktiv på sociale medier om at læse i udlandet

Del dine oplevelser med familie og venner derhjemme samt skab inspiration til andre der overvejer at studere i udlandet. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis vi må dele dine billeder/videoer. 

Hvis alt føles fuldstændig håbløst…

… så tag kontakt til en god ven, din familie, din studievejleder på din danske eller udenlandske skole eller Education Abroad.

Før du afbryder dine studier i udlandet, husk at overveje de konsekvenser dette vil have mht. din økonomi, meritoverførsel til din danske uddannelse og tilbagebetaling af legater og scholarships. Sørg for at være helt sikker på din beslutning, inden du tager det endelige valg.

Udforsk dine muligheder

Vil du vide mere?

Gratis vejledning

Du kan altid kontakte en studievejleder mens du er af sted. Vi svarer ikke kun på dine spørgsmål inden du tager af sted. Vi er her også mens du er i udlandet.
Studievejledning

Planlæg dit næste eventyr

Måske du på ingen måde er mæt og gerne vil planlægge dit næste eventyr. Vi kan også vejlede dig om praktik i udlandet i Australien og USA.
Praktik i udlandet

Når du er hjemme igen

Hvad skal du forholde dig til efter dit studieeventyr i udlandet? Måske du skal have godkendt dine fag eller uddannelse eller skal søge job?
Hjemme igen

Gode råd

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.