{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

læs internationale studier i udlandet som Malene

Fra RUC til Canada

22-årige Malene Wallberg studerer Political Science på Carleton University i Canada. Hun tager et semester i udlandet, fordi hun vil udvide sin horisont, få nye venner og masser af rejseoplevelser.

Ingen tvivl

Til hverdag læser Malene Wallberg Internationale Studier på RUC. Hun har altid været bidt af at rejse, så da hun fik muligheden for at studere i udlandet, var der ingen tvivl

- Jeg har meget rejsefeber, så jeg ville simpelthen ikke lade chancen gå til spilde. Jeg ville gerne prøve at bo og studere et sted i længere tid og virkelig lære folk at kende. 

Faldt hurtigt til i Canada

En af grundene til, at hun gerne ville studere i Canada var, at Malene Wallberg på en backpackerrejse mødte mange søde canadiere. Hendes eget universitet tilbød ikke udveksling de steder, hun var interesseret i. Derfor kontaktede hun Education Abroad, og blev optaget på drømmeuniversitetet Carleton University.

- Det var et helt bevidst valg, at jeg ikke ville stå med det praktiske og administrative på egen hånd. Det ville være for tidskrævende og uoverskueligt oven i mit studie, siger hun.

I starten var det lidt hårdt at vænne sig til et helt nyt studiemiljø uden at kende et øje. Det blev heldigvis hurtigt bedre:

- Det hele er gået ret smertefrit. Selvfølgelig var jeg nervøs i starten, men da undervisningen startede, gik det fremad. Alle var meget hjælpsomme, fortæller Malene Wallberg.

Hun føler sig ikke anderledes på universitetet, for underviserne går ikke op i, hvor de studerende kommer fra, og alle snakker med alle.

Førsteprioritet var at bo i canadisk kollektiv

Malene Wallberg deler et stort hus med seks andre piger, hvor de fleste er fra forskellige steder i Canada.

- Det er super fedt og socialt, og der bor også mange andre studerende i området. Det betød meget for mig, at jeg ikke ville være en ’udelukket klike’ med andre udenlandske studerende. Canadierne lever op til samtlige fordomme, men det er kun positivt. De er alle sammen meget imødekommende, og vil rigtig gerne høre om Danmark, siger Malene Wallberg. 

Hun har allerede besøgt flere af de canadiere, hun mødte på sin tidligere rejse, og det er også blevet til en smuttur til USA.

- Det er ideelt for mig at kombinere mit studie med at rejse rundt og opleve en anden kultur. I sidste weekend var jeg i Montréal og blev vist rundt af min ven, som kommer derfra. Sådan nogle oplevelser ville jeg ikke få som turist.

Kom ud i verden og få afprøvet dine grænser

Der er ingen tvivl om, hvorfor Malene Wallberg opfordrer til, at andre skal studere i udlandet:

- Du får testet dine grænser. Undervisningen foregår på en anden måde end derhjemme, og du kaster dig hovedkulds ud i nye ting. Jeg har lært, at det på ingen måde er skræmmende at tage af sted alene. Jeg har mødt så mange mennesker, som jeg ellers ikke ville møde, og vi har allerede aftalt, at de kommer på besøg i Danmark, når jeg kommer hjem!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.