Campuslivet på Carleton University er livligt, varieret og hyggeligt. Studerende kommer fra hele Canada og fra over 150 andre lande og her hersker et stærkt sammenhold blandt fakultetet, de studerende og de ansatte. Du vil opleve et imødekommende miljø, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. Carleton University ligger på grænsen mellem Rideau river og UNESCO udpegede Rideau Canal i hovedstaden Ottawa, hvilket giver campusset virkeligt smukke omgivelser.
Vi tilbyder altid gratis studievejledning på Carleton University, hvor du kan studere:
- Et semester eller to - under din bachelor eller under dit sabbatår
- En bachelor
Der udbydes bachelor-studier i over 50 forskellige retninger indenfor Arts and Social Sciences, Public Affairs and Management, Engineering and Design og Science. Gennem dit studie på Carleton vil du, udover akademisk viden, også få mulighed for praktisk erfaring gennem universitetes ‘Co-op’ programmer, der arrangerer praktikophold i erhvervsvirksomheder til de studerende.
8 grunde til at vælge Carleton University
- Carleton University er det rigtige valg for dig der drømmer om at studere og arbejde samtidig og på denne måde få erhvervserfaring, da der er mulighed for 'co-op'. 'Co-op' betyder at du enten kan arbejde deltid ved siden af studierne eller finde en praktikplads ved siden af dine studier på Carleton University
- Der er mange scholarships at søge, særligt for internationale studerende
- Studieafgiften er billig sammenlignet med fx USA
- UN vurderer Canada til at være et af verdens bedste lande at bo i på grund af de høje levestandarder
- Ottawa er det ideele udgangspunkt for udendørs aktiviteter fx outdoor og adventure, de mange årlige festivaler, biografer og fede natteliv
- Ottawa kaldes også Silicon Valley North
- Som studerende har du ikke brug for en bil for at komme rundt, da den offentlige transport i byen er yderst velfungerende
- Carleton University ligger kun få minutter fra downtown Ottawa
Carleton University (1942) byder på en dynamisk, studentercentreret akademisk oplevelse i Ottawa, Canada's hovedstad. Carleton University er kendt som et af de bedste universiteter i Canada indenfor journalistik, internationale affærer og teknologi. Det er et stort og smukt universitet beliggende kun få minutter fra centrum.
Ottawa er hjemsted for nogle af Canada's mest indflydelsesrige regerings- og NGO organisationer. Her er også en levende erhvervssektor, mange museer og ambassader og et af Canada's største antal af kliniske, medicinske og life-science forskningsfaciliteter. Gennem årene har universitetet skabt stærke bånd med industri- og regeringspartnere, hvilket har resulteret i værdifulde forsknings-og arbejdsstillinger til de studerende og færdiguddannede.
Campus og studielivet på Carleton University
Biblioteket og de akademiske bygninger ligger tæt sammen rundt om et stort udendørs grønt område. Boligerne ligger ved foden af de akademiske bygninger, tæt ved førsteklasses sportsfaciliteter.
University Centre, som emmer af campusliv, er fyldt med aktiviteter. Der er adskillige kaffebarer, boghandlere, en food court og et udvalg af kontorer som har til formål at betjene de studerende spredt ud over flere etager. Flag fra dusinvis af lande pryder lofterne, hvilket afspejler universitetets internationale profil og involvering i at skabe nye venskaber verden over. Hvert år i september afholder Carleton University deres orienteringsuge, som er 6 dage spækket med spændende begivenheder skabt for at du kan lære Carleton University og dine nye medstuderende at kende, før undervisningen går igang.
Det centralt placerede campus er ideelt til orienteringsugen da det nærer et stærkt sammenhold på campus, mens det samtidigt giver nem adgang til resten af byen.
Bolig i Ottawa
Carleton University giver internationale studerende god mulighed for at bo på campus, eller for selv at finde en privat bolig i nærheden. Der er mere end 10 boligbyggerier og over 3500 senge. Man kan enten bo i dorm dvs. dele et værelse med en anden studerende, eller man kan bo i sit eget. Carleton University kan også hjælpe studerende med at finde en bolig udenfor campus, tæt på universitetet f.eks. i en lejlighed som man deler med andre canadiske eller internationale studerende.
Akademisk omdømme
Carleton University har rigtig mange udmærkelser. Her er nogle af dem:
- Carleton's Norman Paterson School of International Affairs rangerede som nummer 2 i Nordamerika for sine international relations programmer.
- Maclean's magazine University Rankings placerede Carleton som det 7. bedste universitet i Canada i 2011.
- Carleton's Faculty of Engineering and Design udbyder Canada's mest omfattende platforme for ingeniørvidenskab på både bachelor- og kandidatniveau.
- Carleton's Bachelor of Journalism program er den ældste, største og mest velkendte journalistskole i landet.
- Carleton klarer sig konsistent godt i internationale rangerer af universiteter
- Higher Education Strategy Associates (HESA) rangerede Carleton University nr. 15 i sociale videnskaber og human forskning og nummer 19 i research i naturvidenskab og ingeniørvidenskab
- Software Engineering på Carleton University er en af de bedste Software Engineering Institutioner i verden (rangeret som nummer 15 i top 50 listen i en artikel i the Communications of the ACM)
- Systems and Software Engineering på Carleton University er blandt de bedste i verden i følge The Journal of Systems and Software
- Skolen arkitektstudium er anset som en af de bedste i verden.
- Bachelor of Computer Science Honours Degree Programmet er akkrediteret af Accreditation Council of the Canadian Information Processing Society og af Computer Science Association.
- School of Social Work programmet er formelt akkrediteret af Canadian Association of Schools of Social Work.
Ansøgning til Carleton University
Vi hjælper dig med at udfylde og indsende ansøgningen til Carleton University. På Carleton University foregår undervisningen på engelsk. Derfor skal studerende der ikke har engelsk som modersmål demonstrere sprogkompetencer på engelsk. Dette kan gøres på flere måder. Hvis du har taget de sidste tre år af din fuldtidsuddannelse i et land med engelsk som modersmål og hvor engelsk var det eneste sprog der blev undervist på, er dette bevis nok. Hvis du ikke har dette, kan du tage en TOEFL eller IELTS sprogtest. Afhængigt af resultatet kan du opnå en eller to typer optagelser - en hvor der ikke stilles yderligere ESL krav eller en der kræver deltagelse i English Foundation programmet der kører sideløbende med dit studie.