Vil du være rigtig god til engelsk og opleve hverdagen i et engelsksproget land? Tag på studieophold i udlandet! Engelsk er det vigtigste sprog på verdensplan og især det internationale arbejdsmarked. Det er bedst at lære sproget i et land, hvor befolkningen har engelsk som modersmål.
Vi vejleder dig gratis om din uddannelse i engelsk og vi hjælper dig med udlandsstipendium, SU, bolig, legater og alt der i mellem.
Få gratis studievejledning
Hvorfor skal jeg læse engelsk?
Du får den optimale træning i engelsk ved at studere et sted, hvor alle taler sproget flydende. Men du får også indsigt i litteratur og kultur i den engelsktalende verden - særligt det land, du vælger at studere i. Du får også en grundig viden om samfundsforhold og historie i flere af de større engelsksprogede lande.
Du vil få indsigt i samfundsfaglige emner med fokus på engelsktalende landes historie. Et særligt vigtigt område er kulturen - og den kan du opleve på nært hold, når du vælger at læse i udlandet. Det vil give dig en indgående forståelse for slang, dialekter, talemåder og ordsprog, som du ikke ville få i Danmark.
Hvorfor studere engelsk i udlandet?
At studere et sprog i udlandet vil give dig bedre muligheder for et internationalt job. Du vil lære en masse nye nye ting, og under opholdet får du gode venner og relevant erfaring på dit CV.