Der findes rigtig mange religioner på verdensplan - store som små. Hvis du vil lære mere om fremmede religioner er det oplagt at tage din uddannelse i udlandet på et af verdens bedste universiteter. Hvordan ændrer religionerne sig med tiden? Hvorfor har nogen religioner så meget magt? Og hvordan skal du selv forholde dig til de mange religiøse spørgsmål? Religion er en videnskab, der lægger op til undren og fortolkning.
Vi vejleder dig gratis om din uddannelse i religionsvidenskab og vi hjælper dig med finansieringen, fx udlandsstipendium og SU, bolig, legater, valg af fag og alt der i mellem.
Få gratis studievejledning
Hvorfor skal jeg læse religionsvidenskab?
Du læser forskellige religiøse tekster og ser på, hvilken betydning religion har for mennesker i dag, samt den rolle, religion spiller i kulturmøder og i skabelsen af både nationale og etniske identiteter.
Du lærer desuden at fortolke og analysere religioner og religiøse fænomener i deres kulturelle og historiske sammenhæng. Du studerer religion i en bred kulturhistorisk forstand og arbejder med religioners historiske udvikling, samfundsmæssige placering og nutidige fremtræden på baggrund af religiøse tekster, antropologiske beskrivelser samt sociologiske undersøgelser.
Derfor skal du studere religionsvidenskab i udlandet
For at forstå verdens religioner er det oplagt at tage ud og møde mennesker, der har andre religiøse overbevisninger og tanker om tro. Du lærer en masse og får nye venner i et andet land, og dine erfaringer kan du tage med videre i livet. Derudover kommer du længere frem i jobkøen da international erfaring uden tvivl er meget velanset hos recruiters.