Schiller International University i Paris
Drømmer du om en international uddannelse i hjertet af Paris, hvor undervisningen foregår på engelsk, og hvor du samtidig får mulighed for at opleve andre lande og kulturer? Så er Schiller International University måske noget for dig.
Schiller International University kombinerer akademisk undervisning med praktisk erfaring og et stærkt internationalt miljø. Universitetet har omkring 1.200 studerende fra mere end 130 lande, hvilket giver dig mulighed for at blive en del af et globalt studiemiljø, samtidig med at du får en personlig studieoplevelse med små klasser og tæt kontakt til underviserne.
🌟 Hvis Schiller International University har fanget din interesse, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gennem hele ansøgningsprocessen og gør dig klar til dit studie i Paris.
Jeg vil vide mere
Hvad kan du læse hos Schiller Paris?
Schiller tilbyder 4-årige bacheloruddannelser og 1-årige kandidatuddannelser, som alle undervises på engelsk. Du kan også tage et semesterophold på Schiller, hvor du vælger fem fag svarende til 30 ECTS. Der er samtidig gode muligheder for scholarships med op til 50 % reduktion af studieafgiften på bachelor- og kandidatuddannelser, afhængigt blandt andet af karakterer og interview.
En af de særlige muligheder på Schiller er, at du kan kombinere din uddannelse med internationale studieoplevelser. Universitetet har campusser i Paris, Madrid, Heidelberg og Tampa, og du har derfor mulighed for at opleve forskellige studiemiljøer og skifte campus undervejs i din uddannelse.
🎓 Semesterophold
Som Study Abroad-studerende kan du tage et semester på Schiller og vælge fag inden for blandt andet International Business, Computer Science og International Relations & Diplomacy. Det er en oplagt mulighed, hvis du vil opleve studielivet i Paris i et semester og samtidig få 30 ECTS med hjem.
🎓 Bacheloruddannelser
- Computer Science
- International Relations and Diplomacy
- Business Analytics
- International Business
- International Hospitality and Tourism Management
🎓 Kandidatuddannelser
- Master of Business Administration (MBA)
- Data Science
- Digital Marketing and Ecommerce
- Global Finance
- Sustainability Management
Schiller Paris Campus
Schiller International Universitys campus i Paris ligger i La Défense-Puteaux, et internationalt forretningsområde lige uden for det centrale Paris. Campusset udvides til et større og mere moderne studiested, hvor der er fokus på samarbejde, internationale perspektiver og kompetencer, der kan bruges i arbejdslivet.
Med Paris som studiedestination får du samtidig adgang til en af Europas vigtigste byer inden for business, mode, kultur og internationale organisationer. Området omkring La Défense er hjemsted for mange internationale virksomheder og giver gode muligheder for at komme tæt på det internationale erhvervsliv.
Campus har omkring 300 studerende, hvilket giver et mindre og personligt studiemiljø, samtidig med at du er en del af Schillers internationale netværk.
6 gode grunde til at vælge Schiller
🌍 Et internationalt studiemiljø
Mød studerende fra mere end 130 lande og bliv en del af et globalt netværk.
🎓 Én uddannelse, fire campusser
Du kan studere på tværs af Schillers campusser i Paris, Madrid, Heidelberg og Tampa og opleve forskellige lande og kulturer som en del af din uddannelse.
💡 Learning by doing
Undervisningen har fokus på praktisk læring, og mange undervisere har erfaring fra erhvervslivet.
👥 Små klasser
Der er maksimalt 35 studerende i en klasse, og typisk omkring 20. Det giver tæt kontakt til underviserne og et mere personligt studiemiljø.
💼 Fokus på karriere
Schiller har fokus på employability og karriereudvikling. Du kan få hjælp fra karrierevejledere og deltage i workshops om blandt andet CV, LinkedIn og Design Thinking.
🗣️ Lær et nyt sprog
Selvom undervisningen foregår på engelsk, tilbydes der gratis sprogundervisning på campusserne. I Paris kan du lære fransk, mens Madrid tilbyder spansk og Heidelberg tysk.
Finansiering
Mulighederne for finansiering afhænger af, hvilken type ophold du ønsker på Schiller, og om du vil tage et semesterophold, en bachelor eller en kandidatuddannelse. Der kan blandt andet være mulighed for SU, udlandsstipendium, udlandsstudielån, scholarships og legater. Kontakt os gerne for at høre mere om dine muligheder og få hjælp til at finde den løsning, der passer til dig.
Bolig
Boligmarkedet i Paris kan være udfordrende, og byen er generelt dyr at bo i. Heldigvis samarbejder Schiller med en boligpartner, som kan hjælpe studerende med at finde et sted at bo. Du kan også vælge homestay, hvor du bor hos en fransk familie og samtidig får en unik mulighed for at opleve den franske hverdag og bruge dit fransk i praksis.
Næste skridt?
Er du klar til at udforske dine muligheder på Schiller International University i Paris? Send os gerne en mail med lidt information om dig selv, hvad du interesserer dig for, og hvilken uddannelse du overvejer. Er du usikker? Det er helt okay, vi hjælper dig med at finde ud af det sammen!
Du kan også booke et møde med os, enten på vores kontor, over Teams eller på telefon. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig godt i gang!
Kontakt os