Wellington er hovedstaden i New Zealand, og tilbyder alle storbyens fordele - fra shoppingmuligheder til byliv og hyggelige caféer omkring Cuba Street og Courtenay Place. Det er dog ikke svært at undslippe byens travle liv og nyde de afslappende og rolige parker og lokale strande. Byen har mere end 500.000 indbyggere. Wellingtons centrale placering gør det nemt at opleve både Sydøens og Nordøens smukke natur og spændende aktiviteter.
Universiteter i Wellington
Vi hjælper dig med at blive optaget på:
Der er en konstant strøm af festivaler, hvilket betyder mere end 2.500 liveoptrædender i Wellington hvert år. Som studerende kan du desuden fiske, svømme, sejle kajak, windsurfe og sejle i båd - alt sammen inden for 15 minutters afstand fra byens centrum. Wellington har en livlig musik- og teaterscene, og så har byen landets måske bedste café-kultur.
Det er nemt at komme rundt i byen. Enten til fods, på cykel eller med offentlig transport. Det i øvrigt også nemt at udforske mange andre området af New Zealand fra Wellington. Sydøen er blot 3 timer sydpå med færge, der er muligheder for at stå på ski 3 timer nord for byen i bil, og Kapiti Coast er blot en times kørsel nordvest fra Wellington.
Klima i Wellington
Vinteren i New Zealand strækker sig fra maj til september. Vejret kan være meget omskifteligt. Sommeren (vores vinter) er varm med masser af solskin om dagen og milde nætter. Byens beliggenhed gør, at der er en del vind, hvilket giver dig gode muligheder for at windsurfe f.eks.
I gennemsnit ligger temperaturerne i dagstimerne omkring:
Sommer (Dec – Feb): 19°C – 21°C
Efterår (Mar – Maj): 14°C – 19°C
Vinter (Jun – Aug): 12°C – 13°C
Forår (Sep – Nov): 14°C– 17°C