{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Aucklands skyline i New Zealand
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

1 år

Starter i

Auckland

Slutter i

Auckland

Rejseform

Working Holiday

Skriv til os
Hvorfor ikke bruge dit sabbatår på at arbejde og rejse rundt i New Zealand? Kombinationen af at arbejde og at backpacke giver dig en unik rejseoplevelse samtidig med at du får et indblik i kiwiernes kultur. Vi har skabt en rejseplan, der giver dig de bedste muligheder for at starte dit eventyr. Vi kan garantere at i slutningen af denne uge vil du både have fået nye venner samt føle dig til at begynde at søge job i Auckland eller et andet sted i New Zealand. Er du klar? Så lad os komme igang.
Auckland er det perfekte sted at kickstarte dit Working Holiday-eventyr i New Zealand! Dette fantastiske gruppeeventyr viser dig det allerbedste, som Auckland har at byde på, herunder et cruise til Bay of Islands, en dagstur til Devonport, svømmeture på strandene ved Urupukapuka Island og meget mere. Du vil også lære alt, hvad du har brug for at vide for at bo, arbejde og rejse i New Zealand. Det bedste er, at du deler denne fantastiske oplevelse med en gruppe andre backpackere. Gør dig klar til dit livs eventyr!

Denne introduktionspakke starter hver mandag, og vi anbefaler at ankomme i september, før turistsæsonenstarter  for bedre chancer for at finde et job. Hvis du leder efter Working Holiday et andet sted, så tjek vores programmer i Canada og Australien ud!

*Fra-pris per person, baseret på 2 personer der rejser sammen

Hvad er inkluderet?
  • Fly til Auckland 
  • 8-dages ankomstpakke i Auckland
  • Working Holiday Visa Support
  • En masse aktiviteter undervejs (f.eks. city tour, tur til Devonport & Bay of Islands cruise)
  • 7 nætter i Auckland
  • Velkomstmiddag 
  • 12 måneders medlemsskab hos Work & Travel Company (jobsøgningsassistance)
  • Lokal transport
  • New Zealand Simkort & IRD
  • 1 års rejseforsikring
  • Alle bookinggebyrer
  • Din egen rejsespecialist
Hvad er ikke inkluderet?
  • Vaccinationer
  • Måltider (ud over dem inkluderet i ankomstpakken)
  • Ekstra aktiviteter / tilføjelser
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Rejseforslag Working Holiday Eventyr i New Zealand

Hjem - Auckland

Husk at dette rejseforslag blot er til inspiration. Hvis du vil skræddersy den, så den passer præcis til dine drømme, så skal du blot tage fat i en af vores eventyrlystne rejsekonsulenter. De elsker at skræddersy drømmerejser og hjælper gerne med insider tips.

Auckland Ankomst dag

Efter en lang flyvetur bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hostel. Kom på plads, slap af og udforsk dine nye omgivelser! Vi har arrangeret, at du får et skattenummer og et SIM-kort, når du ankommer til New Zealand. Du kan se frem til 8 fantastiske introdage, som du sent vil glemme!

Auckland Velkomstmiddag & City tour

Rise and shine! I dag møder du din guide og resten af gruppen, som du skal på eventyr med! Du får dækket alt det væsentlige, du har brug for at vide for at bo og arbejde i New Zealand, herunder tilmelding til Work and Travel Jobs Programmet. Efter introduktionen er det endelig tid til at udforske Auckland på en bytur. Du ser de vigtigste seværdigheder, får tips til, hvor du finder den bedste kaffe, hvilke fødevarer du skal prøve, hvor du kan gå ud, og meget mere.

Auckland Sky Tower & Work & Travel info session

Gør dig klar til at starte dag 3 med et besøg til Aucklands ikoniske Sky Tower! Nyd den betagende 360-graders udsigt over byen og fra udsigtsplatformen, og hvis du trænger til et adrenalinkick, kan du prøve SkyJump eller SkyWalk. Herefter skal du til en vigtig Work & Travel informations session. Her får du alle insider-tipsene om at finde job og hvordan du får det bedste ud af din tid i New Zealand. Denne session er pakket med praktisk rådgivning for at sikre, at du får en god start.

Auckland Devonport & Fest

På dag 4 tager du en kort færgetur til den charmerende kystlandsby Devonport. Udforsk dens historiske steder, tag op til toppen af Mount Victoria for fantastiske udsigter og nyd den afslappede stemning. Senere gør du dig klar til en festlig aften tilbage i Auckland! Det er den perfekte mulighed for at knytte bånd til dine medrejsende, dele historier og skabe nye minder.

Auckland Bay of Islands Cruise

På dag 5 tager I til fantastiske Bay of Islands. I rejser nordpå til denne smukke region, kendt for sine sandstrande, klare vand og rige historie. Du får tid til at udforske, slappe af på stranden eller deltage i valgfrie aktiviteter som kajakroning eller besøg til de historiske Waitangi Treaty Grounds.

Auckland Hole in the Rock

På dag 6 tager du på en spændende bådtur til det berømte Hole in the Rock. Dette naturlige vidunder er et must-see og tilbyder en spændende oplevelser, når I navigerer gennem hullet (afhængigt af vejret). Hold øje med delfiner og andre havdyr under overfladen.

Auckland Udforsk Paihia & Auckland

På dag 7 får du chancen for at udforske den charmerende by Paihia på egen hånd. Gå gennem det lokale marked, besøg nærliggende vandfald eller bare slap af på stranden. Om eftermiddagen vender du tilbage til Auckland, hvor du får mere tid til at opdage byens skjulte perler eller genbesøge dine yndlingssteder fra tidligere på ugen.

Auckland På egen hånd

Du er nu klar til at begive dig ud på rejsen og arbejde rundt omkring i New Zealand. Det tager normalt et par uger mere, før du kan starte på et job, og vi foreslår, at du bruger tiden på at rejse i stedet for bare at vente. For eksempel kan du leje en bil og rejse tværs over Nordøen (eller Sydøen) for at opleve de mest fantastiske steder. Eller hvorfor ikke forbedre dine surf-færdigheder mens du søger jobs? Fortæl os om dine planer, så sammensætter vi dit drømmeeventyr for dig!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.