Oplevelser på en studietur til Bruxelles
Bruxelles hører ikke til blandt Europas største hovedstæder. Men der er alligevel en masse muligheder for dem der tager på studietur til Bruxelles. Byen er hyggelig og ganske overskuelig med godt en million indbyggere. Blandt seværdighederne er den centrale plads, Grand-Place, der er en af Europas aller smukkeste, Det belgiske tegneseriecenter (mange berømte tegneserier, ikke mindst Tintin, er skabt af belgiske tegnere) samt fontænen Manneken Pis, hvor turister flokkes for at fotogafere den lille, nøgne, tissende dreng. Der findes faktisk også en kvindelig pendent til Manneken i Bruxelles, nemlig Janneke Pis, der dog langt fra er lige så berømt. Siden Bruxelles også blev EUs hovedstad, har den været pakket med bureau- og eurokrater, som har givet byen en atmosfære af travl effektivitet uden ligefrem at få den til at boble over af glæde. Byen er grundlagt langs fem boulevarder kendt som Petit Ring. På en studietur til Bruxelles må I også forbi hjertet af Bruxelles hvor I finder Grand Place, uden tvivl Europas smukkeste plads. Rundt om Grand Place finder I museer, arkitektoniske skatte og diverse mærkværdigheder, der vil være oplagte seværdigheder på en studierejse til Bruxelles.
Mod syd er den berømte Manneken Pis, der er en statue af en dreng, der tisser på et gadehjørne. Bruxelles restaurantsområde ligger på Rue des Bouchers (Slagtergaden) nær Grand Place. Og så må man ikke glemme det belgiske øl på. Blandt øl-entusiaster regnes belgisk øl for noget af verdens mest interessante – ikke mindst det øl, der er brygget af trappistmunke. Der er rig lejlighed til at smag på noget af verdens bedste øl på de mange caféer, værthuse og natklubber. I kan også besøge flere bryggerier på studieturen til Bruxelles.
Selv om Bruxelles i dag er overvejende fransktalende, har borgerne krav på at kunne blive betjent af offentlige myndigheder (for eksempel på sygehusene) på både fransk og flamsk. Når man færdes i byen lægger man også straks mærke til, at gadenavne, reklamer o.s.v. vises på begge sprog.
Hoteller og hostels for studierejser til Bruxelles
Vi har nøje testet og udvalgt hoteller, hostels og vandrehjem i Bruxelles som er ideele grupper på skolerejse og studietur til Bruxelles. Læs mere om de forskellige muligheder, og kontakt en rejsekonsulent, hvis I ønsker at få information om hvilken type indkvartering der passer til jeres budget, lokation og gruppe. Vi har flere overnatningssteder i Bruxelles end dem der vises på kortet.
Madoplevelser på studierejsen til Bruxelles
Om der er noget, man skal huske at prøve? Ja, hvis man kan lide skalddyr, er belgiernes ”pølsevogne” hvorfra der serveres friskkogte muslinger med pommes frites "Moules Frites" (som belgierne hævder at have opfundet) himmelske. Hvis ikke man bryder sig om smagen af hav, kan man altid i stedet mæske sig i en varm belgisk vaffel, eventuelt serveret med chokoladesovs og flødeskum.
Godt at vide inden studieturen til Bruxelles
Bruxelles' mange internationale funktioner slår igennem for fuld kraft, når man kigger på byens befolkning. Over en tredjedel af Bruxelles' indbyggere er udlændinge, og byens internationale atmosfære mærkes tydeligt over hele byen. Læg hertil Belgiens fortid som kolonimagt, der også bidrager til byens mangfoldighed.
Bruxelles er rig på smukke historiske palæer og slotte, fx kongeslottet Palais Royal eller Justitspaladset, der er hjemsted for Bruxelles domstole. Også den store plads Place Royale er imponerende med sine mange palæer. Men vil du have belgiske kulturoplevelser, der trækker i en helt anden retning, så hør her: Belgien har fostret en række af verdens bedste tegneserietegnere med Tintins fader, Hergé som den mest prominente. Besøg Bruxelles' tegneserie-museum, og fordyb dig i figurer som Tintin, Lucky Luke, Vakse Viggo og Smølferne. Et sjovt indspark på jeres studietur til Bruxelles.
Er det alternativ arkitektur der trækker på jeres studierejse, er Bruxelles også leveringsdygtig: Bruxelles var i 1958 vært for verdensudstillingen, og i den anledning opførte man en gigantisk kopi af et molekyle, bedre kendt som Atomium. Den 102 meter høje skulptur med de seks store kugler i hvert hjørne, er netop blevet renoveret for et større millionbeløb, og fremstår nu næsten som ved indvielsen i 1958. Publikum kan gå rundt inde i Atomium og bl.a. se skiftende udstillinger.
Der er meget at glæde sig til på en studietur til Bruxelles.