Om studieturen til Østrig
En studierejse til Østrig er et mekka for såvel outdoor-entusiaster som opera-elskere og historisk interesserede storbymennesker. Her befinder man sig i hjertet af både det europæiske kulturliv og geografisk i centrum af det europæiske kontinent og dets berømte Alper. En studietur til Østrig er en rejse til et dejligt bjergrigt land, der tilbyder masser af historie, musikalsk tradition og arv, spændende kultur og ikke mindst udendørs aktivitetsmuligheder hele året rundt. De altid synlige Alper, der dækker mere end halvdelen af landet, skaber en helt speciel stemning og fornemmelse, der er unik for Østrig. By- og landområder adskiller sig markant fra hinanden hvad angår kultur og atmosfære – så for at få den rigtige oplevelse af Østrig, anbefaler vi varmt at man kommer godt rundt i landets afkroge.
Andre populære studieture i Østrig:
Salzburg & Innsbruck
Studietur til Salzburg
En studietur til Salzburg er en rejse til Mozarts romantiske fødeby og samtidig en af de vigtigste ankomstbyer for skirejsende. Salzburg er fuld af dejlige pladser og gader, barokke kirker og ekstremt lækker chokolade! På en studietur til Salzburg skal I nyde den smukke bys kulturelle perler, måske skiløjperne og Alpernes friske luft. Salzburg ligger i det vestlige Østrig ved Salzach-flodens bredder og ved Alpernes nordlige grænse. Den tætteste alpetop - 1972 meter høje Untersberg - ligger kun få km fra bymidten og er et besøg værd på studierejsen til Salzburg. Mozarts fødested kan opleves på adressen Altstadt Getreidegasse 9. Altstadt er en del af byen, der i det hele taget rummer mange højdepunkter for den besøgende, fx borgen Festung Hohensalzburg. Udsigten fra toppen af denne fæstning er virkelig smuk og et must på studieturen til Salzburg.
Der er masser af fremragende restauranter at vælge imellem på studieturen til Salzburg, hvor man selvfølgelig kan få klassiske østrigske retter som oksesuppe med nudler, kalvegullash, leverpølse med sauerkraut, strudel, sachertorte m.m. Det internationale køkken er også stærkt repræsenteret. Et besøg i Mozarts fødehjem og barndomshjem er et must på studierejsen til Salzburg. Ligesom Europas bedst bevarede fæstning, Hohensalzburg, midt i byen. Overvej også en tur i operaen, marionetteater og en tur i en af de store ølhaller.
Studietur til Innsbruck
Stram snørelivet, flet håret og sæt tyrolerhatten på hovedet på studieturen til Innsbruck. Så er I klar til at besøge Innsbruck. Byen, der især er kendt for skisport - men har så meget andet at byde på. F.eks tyroleridyl, eventyrlige renæssanceslotte og barokbygninger. Innsbruck ligger smukt ved floden Inn i det sydvestlige Østrig, i en gryde mellem de sneklædte alpetinder.
Går I efter shopping på studieturen til Inssbruck, er der alle muligheder for at få lysten styret i Innsbruck. Byen byder på flere elegante forretningsstrøg, hvor butiksvinduer lokker med fristende udstillinger. Innsbruck har mange attraktioner. Tag en slentretur i den gamle bydels smalle gader og oplev de smukke bygninger. Besøg renæssanceslottet Schloss Ambras eller alpelandsbyen Mutters 8 km fra centrum - kåret som den smukkeste i Tyrol.
Wienerschnitzel og apfelstrudel skal man smage på studieturen til Inssbruck - alt det man rent kulnarisk forbinder med Østrig. Byens mange restauranter byder dog også på elegant mad med italiensk inspiration. Nyd desuden den verdensberømte Sachertorte efter original opskrift hos Café Sacher på studierejsen til Inssbruck.