En studietur til Lissabon - fra kolonitid til nutid
Lissabon er en by, som man umiddelbart forelsker sig i. Livlig, hektisk, varieret og med rødder i såvel 1920’erne som i år 2000. Det moderne Lissabon har bevaret en ‘easy-going’ atmosfære, og kan samtidig prale af at have en pulserende, kosmopolitisk identitet baseret på en blanding af befolkningsgrupper fra både Europa, Afrika og Asien. Portugals kolonitid fornægter sig heller ikke, og byder ind med en række imponerende bygninger fra den tid, hvor Portugal var en stormagt på verdenshavene.
Oplevelser på grupperejsen til Lissabon
Her er et par eksempler på faglige oplevelser for skoler og grupper i Lissabon:
Studiebesøg til Sintra
Ønsker I en heldagsudflugt væk fra Lissabon og væk fra vandet er det en oplagt idé og et ”must” at tage en tur ud i det smukke portugisiske landskab. Ca. 45 minutters kørsel nordvest for Lissabon, ligger byen Sintra, der byder på den flotteste natur- såvel som kulturoplevelse. Stedet er på UNESCO´s "World Heritage" liste. I Sintra bør I besøge kongepaladset "Palácio Nacional de Sintra", der forener maurisk, gotisk og manuelinsk stil og som er beliggende midt i den hyggelige og gamle by, Sintra Vila. Her er der mange små brolagte gader med restauranter, caféer og små forretninger.
Studiebesøg til Parque da Nacões - Expo-området
Efter Verdensudstillingen i 1998 er et kæmpe område 10 km nord for centrum blevet et interessant og livligt sted med bl.a. udstillingshaller, gigantisk shopping center, cafeer, svævebane, kæmpe akvarium “The Oceanario” (et af verdens største) samt ikke mindst Lissabons højeste bygning “The Torre Vasco da Gama”. Om sommeren er det et dejligt rekreativt område for indbyggerne i Lissabon.
Studiebesøg til University NOVA de Lisboa
Universitetet er kendetegnet som et universitet med høj kvalitet i undervisningen, høj kvalitet af de uddannede og stor professionel succes på international basis. Der vil være mulighed for at lave besøg med emner som økonomi, videnskab, sprog, samarbejde med det offentlige m.m. Universitetet har afdelinger flere steder i Lissabon.
Derudover skal I glæde jer til at opleve:
- Castelo de Sào Jorge
- Baixa og Alfama kvartererne
- Domkirken Sé
- Bélem
- Mosteiro dos Jerónimos
- Museu da Marinha
- Museu Gulbekian
Det I bør se og opleve udenfor Lissabon:
- Sintra
- Kap Roca (vestligste punkt på Europas fastland)
Godt at vide inden studieturen til Lissabon
Hovedattraktionen i Lissabon er selve byens sjæl. Det langsomme tempo, de skæve huse og fornemmelsen af svunden storhed. Portugals store fortid som kolonimagt slår igennem for fuld styrke i Lissabon, og det var da også herfra, at mange af de verdensberømte ekspeditioner udgik.
Lissabons geografi er udstukket af Tejo-floden, der udgør en naturlig grænse mod syd. Byen er bygget på syv høje, den højeste af huser Csatelo de Sao Jorge, hvorfra du har en fremragende udsigt over byen. På vej op mod borgen kommer du gennem det historiske Alfama-kvarter.
Lissabons byudvikling er præget en central begivenhed: I 1755 indtrak et voldsomt jordskælv, der på under ti minutter ødelagde store dele af byen og dræbte en tredjedel af indbyggerne. Men Lissabon rejste sig igen, og bl.a. er Baixa-kvarteret en resultat af genopbygningen.
Praca do Comércio er en af Lissabons flotteste pladser lige ned til Tejo-floden. Pladsen er omgivet af nyklassiske bygninger fra 1800-tallet, og har gennem tiden været scene for flere historiske begivenheder.