Safestay Hostel er et centralt beliggende vandrehjem. med mindre end 5 minutters gang til Restauradores pladsen i Lissabon og alligevel i rolige omgivelser.
Bygningen har tidligere tilhørt en velhavende portugisisk familie, men nu ombygget til vandrerhjem. I den forbindelse er den blevet nænsomt restaureret med respekt for dens historie.
Vandrerhjemmets reception er døgnåben. Der er gratis WI-FI og også et par pc´er til fri afbenyttelse. Det er muligt at lave mad i et mindre køkken. Kontinental morgenmaden, der indtages i et af de tre fælles områder. De to andre områder er med henholdsvis en lille bar, TV og til at "flade ud". Der er en stor terrasse som I kan benytte jer af.
I indkvarteres i enkle 8-10 sengs værelser med bad og toilet på gangen. Mulighed for, mod et mindre tillæg, at bo på 4- og 6-sengs værelser. Alle senge er køjesenge. Nogle af værelserne har egen lille balkon.
I opkræves et depositum på Euro 10 pr. person ved ankomst. Dette tilbagebetales ved afrejse, såfremt der ikke er forvoldt skade.