Studietur med teambuilding og outdoor aktiviteter
The Lochgoilhead Centre i det vestlige Skotlands højland ligger godt 85 kilometer nordvest for Glasgow. Aktivitetscenteret er beliggende ved søbredden til Loch Goil, og er ejet af den skotske spejderforening. Foreningens værdier er gennemsyret i centerets aktiviteter, der forsøger at fremme udviklingen af unge menneskers fysiske, intellektuelle, sociale og spritituelle potentiale. Centeret har plads til 150 gæster, der enten bor i fællesværelser eller hytter afhængig af budgettet. Der bliver serveret 3 daglige måltider i spisesalen.
Individuelle mål på studieturen
På en studietur til Skotland og Lochgoilhead får I tonsvis af fede vand- og landbaserede aktiviteter. Stedet benytter sig af "challenge by choice"-metoden, hvilket betyder, at deltagerne sætte sine egne individuelle mål, i stedet for at alle deltagere stræber efter det samme. Efterfølgende bliver hver enkelt studerende evalueret ud fra hvad de har lært og opnået under opholdet.
De studerende opfordres til at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag, der ikke blot er baseret på tidligere erfaringer og tidligere læring, men i lige så høj grad på den nye information, der bliver indsamlet undervejs under opholdet på aktivitetscenteret. Det betyder også, at de studerende skal kunne tilpasse forskellig viden og egenskaber til forskellige situationer.
Vandsport på studieturen
Med en placering ved søbredden af Loch Goil, tilbyder centeret et bredt udvalg af aktiviteter til vands f.eks:
- Sejle i kajak
- Sejle i kano
- Sejle i jolle
- Bygge en tømmerflåde
Aktiviteter på land på studieturen
The Lochgoilhead Centre har ligeledes en masse fede udendørsaktiviteter til lands i det smukke skotske højland. I kan kaste jer ud i mange forskellige discipliner, hvor I med sikkerhed nok skal blive udfordret på det niveau, I søger. Prøv f.eks.:
- Balancering på reb højt over jorden.
- Gorge walking - hvor I bevæger jer op ad en flod og bestiger mindre vandfald på turen.
- Rapelling
- Køre mountainbike
- Orienteringsløb - hvor I lærer at læse et kort korrekt
- Klatre på klipper
- Det barske vildmandsliv, hvor I bl.a. skal sørge for bygge ly, lave bål, læse naturen og identificere dyrelivet omkring jer.
- ... og mange andre former for teambuilding.
Oplevelser udenfor Lochgoilhead
Ud over de mange udendørsaktiviteter i The Lochgoilhead Centre, bør I også overveje at besøge et af disse steder, som alle kan besøges på en dagstur.
- Edinburgh
- Glasgow
- Stirling
- Loch Lomond og The Trossachs National Park
- ... og alle de andre fantastiske steder, som Skotland har at byde på!