Drømmer du om at opleve Australiens spændende storbyer, milelange sandstrande, unikke dyreliv og helt vidunderlige klima? Udlev drømmen og læs i fantastiske Australien gennem os. Vi giver dig gratis vejledning om uddannelse på nogle af Australiens bedste universiteter. Du kan vælge mellem 15 universiteter i Australiens største byer, hvor du kan læse alle typer fag og uddannelser. Sammen finder vi din drømmeuddannelse.
KONTAKT EN STUDIEVEJLEDER
Vi hjælper dig med alt det praktiske med ansøgningsprocessen, information om finansiering, fx SU i udlandet, udlandsstipendium og legater, og bolig. Vi gør det nemt for dig, at komme til Australien og studere.
Vi kan hjælpe dig med:
- Et semester eller to (også kaldet Study Abroad). Det kan f.eks. være som en del af din danske uddannelse eller under dit sabbatår.
- Bachelor
- Kandidat/master
- Ph.d.
- Certificate (en specialisering indenfor dit område)
- Diploma (en specialisering indenfor dit område)
- Associate Degree (svarer til en kort videregående uddannelse på 2 år. Kan forlænges til en Bachelor)
- Du kan også komme i praktik i Australien.
Det betyder at vi kan hjælpe dig med studier i Australien, uanset om du allerede er indskrevet på en uddannelse i Danmark og gerne vil et semester eller to til udlandet, eller hvis du gerne vil til Australien i dit sabbatår. På et sabbatår kan du prøve at læse nogle fag der interesserer dig, mens du oplever landet 'Down Under'. Vi kan også hjælpe, hvis du vil studere hele din bachelor eller hele din kandidat i Australien, eller begge dele. Alt er muligt.
Studiebyer
Vi samarbejder med universiteter i de mest populære studiebyer i Australien, og kan hjælpe dig med at søge ind her:
🌞 Brisbane: Griffith University | QUT | TAFE Queensland | Torrens University
🏄♂️🌊 Gold Coast: Bond University | Griffith University | TAFE Queensland
☕🎨 Melbourne: RMIT | La Trobe University | Monash University | Deakin University | Torrens University
🏖️ Sunshine Coast: University of the Sunshine Coast
🌉 Sydney: University of Technology Sydney | Macquarie University | University of New South Wales | University of Sydney | Torrens University
🌅🌴 Perth: Curtin University
Finansiering
Som dansk studerende har du mulighed for at tage din SU og dit SU-lån med til Australien. Du kan få finansieret det meste, eller endda hele din uddannelse, med et udlandsstipendium, hvis du tager 1-2 semestre i Australien eller en hel kandidatuddannelse. Et udlandsstipendium kan dække en stor del eller hele din uddannelse i Australien i op til 2 år. Få mere information om dette hos ved at kontakte os.
Derudover er der mange muligheder for at søge legater til uddannelsen i Australien, som kan forsøde din tilværelse som studerende. På de fleste universiteter, er der også mulighed for at ansøge om legater, der kan dække en del af studieafgiften. Derudover må internationale studerende godt arbejde ved siden af studierne, og med et australsk studievisum har du automatisk tilladelse til at arbejde 24 timer om ugen ved siden af studierne og fultid i ferierne. På denne måde kan man som studerende også tilføje international erfaring til sit CV.
Foruden studieafgiften skal der forventes bolig- og leveomkostninger. Det kan eksempelvis være udgifter til bolig, mad, tøj, bøger, fornøjelser, rejser, telefon etc. Omkostningerne varierer efter hvilke behov du har og hvor du bor. Du kan dog forvente omkostninger mellem ca. 12.000 - 16.000 AUD$ per studieår.
Ved at kontakte os kan du få tilsendt et estimeret budget over dine udgifter og indtægter under din uddannelse i Australien.
Bolig
Du kan vælge at bo på campus eller du kan leje en lejlighed eller et hus udenfor campus, evt. sammen med andre studerende. Der er rigtig mange studerende der vælger at finde bolig efter de er ankommet til Australien, og det er fornuftigt. Book evt. et hostel den første uge og tag ud og se forskellige steder. Der findes mange hyggelige huse i storbyernes 'suburbs', som udlejes til studerende. Det kan også være en god idé at bo på campus, da du på denne måned vil have let adgang til universitetet. Vi vejleder dig om dine muligheder.
Derfor skal du studere i Australien
Der er mange gode grunde til, at rigtig mange studerende vælger at læse i Australien. Klimaet er fantastisk, gæstfriheden er stor, der er mange anderkendte universiteter, og naturen og dyrelivet er helt særlig. Det er en oplevelse for livet at studere i Australien.
Alle universiteter, som tager imod internationale studerende, kvalitetssikres af de australske myndigheder og de australske universiteter har et stærkt internationalt fokus.