QUT i solrige Brisbane er et af de mest moderne universiteter i Australien. Det er meget anerkendt for dets høje uddannelsesniveau, både i Australien og internationalt. Derudover er universitetet kendt for at være dygtige til at forberede de studerende på det arbejdsliv, der venter dem efter universitetet.
Du kan studere nærmest alle fag og uddannelser - læs f.eks. finansiering, sygeplejerske, IT, Design, dans, film/TV, business, jura, eller hvad med arkitektur? Vi hjælper dig med at finde din drømmeuddannelse og søge ind på den.
Hvad kan jeg læse på QUT?
Vi kan hjælpe dig med at blive optaget på QUT, hvis du har gennemført en uddannelse på gymnasialt niveau og hvis du:
- ønsker et semesterophold (Study Abroad). Ved semesterophold afslutter du ikke en hel uddannelse i udlandet, men tager et kortere ophold på et eller to semestre. På QUT kan du gøre det på 2 måder:
- Hold et sabbatår efter din gymnasiale uddannelse, hvor du læser et semester eller to og tager de fag, der interesserer dig
- Læs et semester eller to på QUT imens du er indskrevet på din uddannelse i Danmark. Du kan efterfølgende overføre ECTS-pointene til din uddannelse i Danmark. Dette minder om udveksling gennem din uddannelsesinstitution - forskellen er blot, at du her selv vælger det universitetet du ønsker at læse på, og søger med hjælp fra Education Abroad.
- drømmer om at studere en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- har færdiggjort en kortere videregående uddannelse i Danmark og ønsker en ’top-up’ for at opnå en hel bachelor
QUT tilbyder disse studieniveauer:
- Semesterophold (Study Abroad)
- Bachelor
- Kandidat/Master
- Postgraduate Certificates/Diploma
- Ph.d.
Hvis du ønsker at læse på QUT, får du gratis hjælp til ansøgningsprocessen gennem Education Abroad. Vi svarer på alle dine spørgsmål og rådgiver om, hvordan du kan finansiere dit studieophold, få din SU og udlandsstipendium med til Brisbane, hvordan du søger legater og finder bolig - kort sagt, så sørger vi for, at du bliver godt klædt på til din tid i Australien.
Hvorfor skal du læse på QUT
Der er mange gode grunde til at læse på QUT. Her er vores top 5:
- QUT er kendt for dets kælenavn: 'et universitet til den virkelige verden'. Navnet kommer af universitetets tætte samarbejde med lokalområdet, den meget arbejdsrelaterede undervisning og den avancerede forskning. Helt perfekt for de studerende, der leder efter et praktisk orienteret universitet.
- Underviserne på QUT er førende inden for deres fagområder, hvilket sikrer, at du får en uddannelse i topklasse.
- QUT gør meget ud af at sørge for, at de internationale studerende føler sig hjemme. På QUT er du ikke blot én i mængden, du bliver derimod anerkendt for den du er. Sociale events og ekskursioner til nærliggende attraktioner bliver organiseret gennem hele semesteret.
- Du kan vælge mellem mere end 600 kurser, så du kan være sikker på at finde noget, der interesserer dig.
- QUT's hovedcampus er beliggende i hjertet af Brisbanes centrale business district, hvilket giver nem adgang til shopping, nattelivet og byens kulturelle indslag.
Campusser på QUT
Queensland University of Technology har to campusser: Gardens Point og Kelvin Grove.
Garden Point campus er beliggende ved Brisbane River i byens centrum - tæt på den botaniske have og parlamentet. Herfra får du hurtigt adgang til shopping, restauranter, teatre, gallerier og offentlig transport, der bl.a. inkluderer bybusser, toge, færger og gratis shuttlebusser.
Kelvin Grove-campusset ligger smukt placeret blot 2 kilometer fra downtown Brisbane. Dette campus har god adgang til offentlig transport, og der kører busser hvert 10. minut til centrum og til Gardens Point-campusset.
Bolig i Brisbane
Mange studerende vælger at bo off-campus i delelejligheder, men QUT har også studieboliger på Kelvin Grove-campusset. Studenterboligkomplekset hedder Iglu Kelvin Grove, og består af en række forskellige muligheder for delelejligheder, der passer godt til study abroad-studerende. Derudover kan du altid få hjælp hos QUT Housing Office, der kan hjælpe dig med at finde bolig på det private marked.
Hvis disse muligheder ikke er sagen, samarbejder vi også med Student One i Brisbane der tilbyder lækre studieboliger tæt på QUT.
Hvis du hellere vil finde bolig, når du er ankommet til Brisbane, kan vi også hjælpe med en ankomstpakke hvor du først bliver hentet i lufthavnen og dernæst kørt til byens fedeste hostel, hvor de første par nætter er på plads. Så kan du altid gå på permanent boligjagt herfra.
Studieliv på QUT
QUT tilbyder mange forskellige faciliteter, som de studerende kan benytte sig af, heriblandt et kunstgalleri, svimmingpools, sportsfaciliteter og fitnesscentre. Det handler dog ikke om faciliteterne, men mere om de mennesker du møder. Det er i virkeligehden dem, der gør dit ophold på QUT til noget særligt. Og tro os, de studerende i Australien er meget imødekommende!
QUT er kendt for at være meget behjælpelige og gode til at arrangere events gennem hele året, så du kan møde de andre internationale studerende. Derudover har universitetet mere end 80 forskellige studenterklubber, som du kan deltage i, uanset om du er til sport, politik, religion, computerspil, film, madlavning, ja, you name it.