Udenfor komfortzonen er der, hvor magien opstår!
At rejse uden for Europa giver bare noget helt specielt. Min første rejse uden for Europa var lige efter jeg havde afsluttet gymnasiet. Jeg tog på en backpacking rejse rundt i Sydøstasien med mine gymnasievenner, hvor vi kørte på scooters fra Syd til Nord i Vietnam, boede i træhytter i Cambodja og udforskede storbylivet i Bangkok. Det var på denne rejse, at jeg opdagede, hvor meget verden har at byde på.
Siden da har jeg rejst rundt i et halvt år i Indien, kørt Nepal tynd på motorcykel, vandret på vulkaner i Indonesien og levet midt bedste "Van-life" i Vest Australien. For hver rejse jeg tager på, får jeg bare mere og mere lyst til at rejse ud igen.
Det bedste jeg ved er at ankomme til et nyt land eller kontinent og opleve kulturchokket. Jeg synes, at vi lærer så utroligt meget om os selv og andre mennesker når vi tør bevæge os ud af vores komfortzone. Jeg presser i hvert fald mig selv når jeg tager på dén rejse som har ligget og luret i mit baghoved længe og det er aldrig noget jeg fortryder efter.
Jeg er så heldig, at jeg nu hos KILROY kan hjælpe dig, med den rejse som ligger og lurer i dit baghoved, så endelig tag kontakt og lad os få gjort den drøm til virkelighed.