{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Rejser i august

madagascar-baobab-trees-at-sunset

Hvor skal man rejse hen i august?

Skal du lige ud og have de sidste oplevelser med, inden arbejdet eller skolen kalder igen på den anden side af sommerferien? Eller starter din store sabbatårsrejse nu? Hvis du gerne vil ud og rejse i august, så kan vi hjælpe med at finde det helt rigtige rejsemål. Uanset om du er på vej på en kortere afstikker, eller om du har en længere rejse, der begynder nu - så hjælper vi dig selvfølgelig med at finde lige nøjagtig dét, som du leder efter.

Få hjælp til at skræddersy din rejse!

Eksempler på gode rejsemål i august

Rejsekalender

NB: De røde bokse viser en række destinationer, som vi gerne vil fremhæve som nogle helt særlige steder at rejse til i august - de er beskrevet nedenfor. Derudover viser de lyseblå markeringer overordnede områder, som som også kan være gode rejsemål i august.

Læs mere om de udvalgte destinationer herunder!

Madagaskar

Ud for Afrikas sydøstlige kyst finder du verdens fjerdestørste ø, Madagaskar. Her findes et vanvittig rigt dyreliv, og især lemuren er et særlig bekendtskab på disse breddegrader. Landet består af et mix af tropisk jungle, store flade områder, bjergrige landskaber og smukke strande. I august er vejret dejligt, og selvom det er landets højsæson, kommer der alligevel ikke mange turister til landet. Faktisk besøger under 1000 turister landet i snit om dagen, og for et land, der næsten er på størrelse med Frankrig og i øvrigt har omkring 20 millioner indbyggere, er det ikke meget. 

Madagaskar er mange ting, men det er ikke det mest fremkommelige land i verden, så hvis du rejser rundt på egen hånd, må rådet være, at du ikke skal have travlt, du skal være parat til at rykke din comfort zone og så er det i øvrigt en god idé, hvis du lige kan lidt basic fransk hjemmefra. Hvis du stadig er frisk, så venter der dig en helt fantastisk oplevelse her!

Oplevelser du bør overveje:

  • Besøg Lemur Island
  • Trekking i Isalo National Park
  • Oplev Tingy Rouge Park

Hvor lang tid bør du rejse?

  • Ting tager lang tid, hvis du rejser rundt på egen hånd i Madagaskar. Overvej en grupperejse med andre, og afsæt i hvert fald 2-3 uger.

 

Bali (og resten af Indonesien)

Beautiful Bali! Endnu et oplagt rejsemål i august! Egentlig er Bali en god destination langt det meste af året, men i august er du sikker på at få lækkert vejr, masser af solskinstimer og mange spændende lokale festivaler. Blandt andet finder Indonesiens uafhængighedsdag, Hari Merdeka, sted den 17. August, og det er en stor festdag i hele landet, og naturligvis også på Bali.

Oplevelser du bør overveje:

  • Se rismarkerne omkring Ubud
  • Trekking til Rinjani på Lombok
  • Nyd strandene på Gili-øerne
  • Besøg Nusa Lembongan
  • Surfing i Kuta

Hvor lang tid bør du rejse?

  • Hvis du udelukkende skal besøge Bali, kan 2 uger godt gå an, om end du skal sætte et par uger yderligere af, hvis du gerne vil besøge Lombok eller Gili-øerne. 

 

Nordøstlige Sri Lanka

I den sydlige del af Sri Lanka er der regnsæson på denne tid af året, mens der i den nordøstlige del er glimrende forhold, hvis du f.eks. er til surfing, og her er Araguma Bay stedet, hvis du elsker at udfordre dine motoriske evner til havs. Det er også på denne tid af året, at der er gode muligheder for at spotte dyreliv som f.eks. aber, elefanter og endda leoparder. 

Hvis du bare drømmer om ren afslapning på en skøn strand, skal du smutte forbi Trinco Malee. Her er der rig mulighed for at chille sammen med stedets øvrige backpackere.  

Oplevelser du bør overveje:

  • Surfing er et must!
  • Besøg Ella og te-plantagerne

Hvor lang tid bør du rejse?

  • Afsæt 2 uger, hvis du blot skal besøge den centrale og nordøstlige del.

 

Bolivia

Det lille sydamerikanske land, Bolivia, er ligeledes en god destination, hvis du skal ud og rejse i august. Vejret er godt, og der er især gode trekkingmuligheder i denne periode. På grænsen mellem Peru og Bolivia er den kendte sø, Lake Titicaca, beliggende. Sørg for at besøge den, mens du er i landet. Og så er der naturligvis landets helt store attraktion, Salar de Uyuni - den store saltørken, hvor der gennem tiden er blevet taget mange forskellige sjove billeder. 

Oplevelser du bør overveje:

  • Besøg Salar de Uyuni
  • Oplev inka-byer på et trek
  • Madidi National Park er en stor naturoplevelse

Hvor lang tid bør du rejse?

  • Når du rejser til Bolivia, er det oplagt at besøge nogle af nabolandene også. Derfor anbefaler vi i hvert fald, at du afsætter 3 uger, og gerne mere - afhængig af hvor meget tid du har og hvad dit budget tillader dig.

 

Interrail i Europa

Europa om sommeren kan virkelig også noget, og det samme kan den gode, gamle rejseform, Interrail. Hop på toget, og rejs rundt til Europas afkroge i lige præcis dit tempo! Uanset om du drømmer om at spise pintxos i Nordspanien eller balkan-delikatesser i Bosnien, så er et Interrail en oplagt måde at rejse rundt i Europa på.

Læs meget mere om Interrail her!

Oplevelser du bør overveje:

  • Besøg små landsbyer, du aldrig har hørt om
  • Undgå de største og mest turistede byer
  • Mød nye mennesker og vær åben!

Hvor lang tid bør du rejse?

Overvejer du en rejse i august?

Uanset om du er blevet inspireret af en af ovenstående destinationer, eller drømmer om noget helt andet, så kan vi hjælpe dig med at planlægge din rejse i august. Ovenstående er som sagt blot eksempler på steder, der er gode at rejse til i august, men der er naturligvis masser af andre muligheder.

Book et gratis rejsemøde

 

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.