Hvor skal man rejse hen i januar?
Januar er typisk en deprimerende måned at tilbringe i Danmark - derfor vælger mange at rejse ud i verden, hvor der er mulighed for få både varme, sand mellem tæerne og en solid omgang D-vitaminer i form af sol!
Men hvor skal du rejse hen i januar for at få varmen? Det kan vi selvfølgelig hjælpe dig med at finde ud af!
Der er naturligvis masser af steder, der er værd at besøge i januar, hvis du drømmer om varmere himmelstrøg, men vi har indsnævret valgmulighederne for dig! Så hvis følgende destinationer ikke falder i din smag, så frygt ej. Skriv til os, og så hjælper vi dig selvfølgelig med at finde lige nøjagtig dét, som du leder efter.
Få hjælp til at skræddersy din rejse!
Eksempler på gode rejsemål i januar

NB: De røde bokse viser en række destinationer, som vi gerne vil fremhæve som nogle helt særlige steder at rejse til i januar - de er beskrevet nedenfor. Derudover viser de lyseblå markeringer overordnede områder, som som også kan være gode rejsemål i januar.
Læs mere om de udvalgte destinationer herunder!
New Zealand
New Zealand er et glimrende sted at rejse til i januar (det er det i øvrigt i mange andre måneder også!). Det er midt på sommeren, og temperaturerne sniger sig gerne op omkring de 25 grader. I New Zealand får du mulighed for at få naturoplevelser ud over det sædvanlige, ligesom der er glimrende muligheder for både adventureaktiviteter som trekking, surfing og bungeejumping, hvis du nu er typen, der kan lide adrenalinpumpende begivenheder.
Oplevelser du bør overveje:
- Road trip på enten Sydøen, Nordøen eller en kombination af begge.
- White water rafting i Rotorua
- En rundrejse med andre unge
- Bungeejumping
- Surfing
Hvor lang tid bør du rejse?
- Du rejser langt for at komme til New Zealand, så alt under 2 uger vil næsten være synd, når du endelig er rejst dertil. 3 uger er et fornuftigt bud.
Sri Lanka
Uh, hvis du skal rejse et sted hen, hvor ALT bare er lækrest i januar (og frem til april i øvrigt), så er Sri Lanka et seriøst godt bud! Her er strandene gode, vejret lækkert (omkring 26-30 grader) og så er der frodigt! Nå ja, og så er det også i denne periode, der er bedst mulighed for at spotte det vilde dyreliv. Kort sagt, Sri Lanka er et glimrende sted at besøge i januar og de efterfølgende måneder.
Oplevelser du bør overveje:
- Duruthu - En-dags festival, der fejrer Buddhas ankomst i Sri Lanka på månedens første dag med fuldmåne.
- Tag på surf camp - forholdene er fantastiske!
- Tag på den legendariske togtur gennem landet
Hvor lang tid bør du rejse?
- Du kan sagtens opleve Sri Lanka på et par uger. Men hvis du tænker at bruge en hel uge i en surfcamp f.eks., kan det godt være, du skal lægge nogle dage til.
Maldiverne
Drømmer du om et sandt paradis og ægte bountyfeel, når det er trist og koldt hjemme i Danmark? Maldiverne kan hjælpe på din vinterdepression, og er et perfekt rejsemål i januar.
Her får du forrygende vejr, kridhvide sandstrande, og det lækreste azurblå vand. Hvis du er til dykning og snorkling, så får du desuden glimrende muligheder for at komme tæt på det mangfoldige liv under havoverfladen.
Selvom Maldiverne ikke er verdens billigste destination, så kan man alligevel godt komme af sted, uden at skulle af med en mindre formue, og så er det oplagt at kombinere Maldiverne med en tur til Sri Lanka, hvis du gerne vil have en rejse med lidt forskellige indtryk.
Oplevelser du bør overveje:
- Tag på et ø-hop sammen med andre eventyrer! Det er en god, og billig, måde at opleve Maldiverne på.
- Tag et dykkercertifikat, hvis ikke du har et i forvejen.
Hvor lang tid bør du rejse?
- Isoleret set er 1-2 uger i Maldiverne helt ok, men overvej at kombinere det med en tur til Sri Lanka også!
Patagonien
Et af Sydamerikas mest populære områder, Patagonien, er ligeledes en glimrende destination at besøge i januar. Ja, det er faktisk mellem december og marts, at der er højsæson, og det betyder et mere frodigt landskab, flere dyr og som følge heraf, også flere turister. Når det så er sagt, så er Patagonien et utrolig stort område, og der kan være stor forskel på, hvordan temperaturen samt mængden af nedbør er i de forskelige områder. Patagonien dækker i øvrigt både Chile og Argentina.
Oplevelser du bør overveje:
- W-trekket i Patagonien
- Besøg Perito Moreno-gletsjeren
- Torres Del Paine
Hvor lang tid bør du rejse?
- Som med New Zealand, så er det en lang rejse at komme til Patagonien. Afhængig af dine planlagt aktiviteter, vil vi som minimum anbefale, at du er af sted i 2 uger.
Sydafrika
Sydafrika dækker, som Patagonien, mange kvadratkilometer, og det betyder også, at nogle dele af landet er gode at besøge hele året, mens andre har specifikke måneder. Den sydlige del af landet, heriblandt Cape Town er klart bedst at besøge i vores vinter, hvor der er varmest. Det samme gør sig gældende for Stellenbosch, der er kendt for sin gode vin.
Krüger Nationalpark i den nordlige del af landet kommer sjældent under 24-25 grader hele året. Her er der mest frodigt i december og januar på grund af den øgede mængde regn, og det gør nationalparken virkelig smuk.
Oplevelser du bør overveje:
- Safari i Krüger National Park
- Road trip langs Garden Route
- Besøg Cape Town
- Surfing på landets sydlige kyster
Hvor lang tid bør du rejse?
- Hvis du planlægger kun at besøge et enkelt sted som f.eks. Cape Town, kan en uge godt gå an, da der ikke er nogen tidsforskel, og du dermed ikke skal vænne dig til ny tidszone, men hvis du skal rundt i landet, anbefaler vi noget længere tid.
Harbin Ice Festival i Kina
Hvis du trænger til et anderledes eventyr i januar, og ikke er på jagt efter varmt vejr og sandstrande, så kan vi anbefale, at du tager til Harbin i det nordlige Kina. Her er der hvert år en imponerende is-festival, hvor du kan opleve de mest spektakulære is- og sneskulpturer. Ja, faktisk er det verdens største festival af sin slags!
Oplevelser du bør overveje:
- Harbin Ice Festival - et must, hvis du rejser til disse kanter!
Hvor lang tid bør du rejse?
- Isoleret set behøver du ikke ret mange dage i Harbin for at opleve festivalen. 3 dage er et fornuftigt bud. Men eftersom du er rejst langt for at komme til det nordøstlige Kina, bør du tjekke andre områder af enten Kina eller de omkringliggende lande ud.
Overvejer du en rejse i Januar?
Uanset om du er blevet inspireret af en af ovenstående destinationer, eller drømmer om noget helt andet, så kan vi hjælpe dig med at planlægge din rejse i januar. Ovenstående er som sagt blot eksempler på steder, der er gode at rejse til i januar, men der er naturligvis masser af andre muligheder.
Book et gratis rejsemøde!