{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


3 grunde til at din sommerferie skal gå til Island i 2023

besøg island på din sommerferie i 2023

Island er det perfekte valg denne sommer

Det kommer næppe som en overraskelse, at Island byder på nogle af de vildeste og mest uberørte landskaber i Europa. Faktisk er Island meget mere end den Blå Lagune og lækre fiskerestauranter. Der er er masser (og vi mener masser!) af andre gode grunde til, at du bør vælge Island som din sommerferiedestination i år.  Nedenfor har vi samlet nogle fantastiske oplevelser og du får nogle gode tips til, hvordan du får mest ud af din rejse til Island.

Oplev det uberørte Island

Selvom Island arealmæssigt rangerer som nummer 17 blandt de europæiske lande, er der kun omkring 360.000 indbyggere i landet. Det betyder, at der er tusindvis af kvadratkilometer fyldt med rå og smuk natur, der blot venter på at du skal udforske det! Der er selvfølgelig mange måder at gøre det på, og vi giver dig et par tips til hvordan i denne artikel.

1. Nyd friheden ved at rejse på egen hånd i autocamper eller i bil med et telt

Lej en autocamper eller en bil, og tag af sted på et fedt eventyr gennem de smukke islandske landskaber. Din camper, dit tempo! 

Selvom det er muligt at campere i det fri enkelte steder i Island, er tommelfingerreglen, at du enten camperer på en decideret campingplads (som der i øvrigt er flere hundrede af rundt om i hele landet) eller få tilladelse af en landejer til at bruge vedkommendes jord. Men lad os være helt ærlige... Med mere end 2 millioner turister i gennemsnit om året, er der nok ikke stor sandsynlighed for, at en landejer synes det er fedt at have turister camperende på grunden, så vi anbefaler, at du finder en campingplads i stedet.

Hvis du lejer en autocamper og planlægger at være i Island mere end 10 nætter (op til maksimalt 28), kan du kigge på dette cool campingpas, som du kan købe på forhånd. Det giver dig mulighed for at bo på 28 forskellige campingpladser spredt ud over landet, og så snart du købt passet, skal du blot vælge, hvor du vil overnatte - forudsat at pladsen ikke er fuldt booket, naturligvis. Så simpelt er det.

Den billigere løsning

Hvis en autocamper er lidt uden for dit budget, kan du også vælge at leje en bil og tage et telt med på turen. Der findes, som nævnt, campingpladser spredt ud over hele Island, og selvom priserne kan variere lidt fra plads til plads, er gennemsnitsprisen for en overnatning omkring 100 kr. Det er både billigere og nemmere at få en plads her, end at skulle finde hoteller eller Bed & Breakfast, så snart du kommer væk fra Reykjavik-området.

Hvis du vælger at tage på camping i Island, kan vi anbefale, at du tager på eventyr gennem det smukke Snæfellsjökull-område. Det er ikke så langt fra Reykjavik, og kan gøres på et par dage eller 3. 

2. Planlæg nogle aktive dagsture

Island er fuld af eventyr, så hvis du er klar på at være aktiv i løbet af din ferie, så er vi klar til at hjælpe dig! Skulle du beslutte dig for at blive i Reykjavik i længere tid, kan du joine andre rejsende i små grupper og hoppe med på nogle fede dagture. Her får du mulighed for at opleve nogle af de fedeste steder i Island, uden selv at skulle planlægge det hele. 

1. Grottebesøg og snorkeling - pris fra 1.741 kr.

Denne 9-timers dagstur giver dig mulighed for at udforske nogle fantastiske lavaformede grotter. Afhængig af hvornår du rejser vil det være enten Leiðarendi Cave eller Gjábakkahellir. Begge er typiske lavaformede grotter, og du vil blive klogere på, hvordan dette magiske land er blevet formet af Moder Jord.

Efter frokost er det tid til at udforske livet undet havets overflade. I kører til Þingvellir National Park, hvor du finder Silfra Fissure. På med tørdragten og glæd dig til at opleve, hvad der er kendt for at være et de bedste ferskvands-snorkelingsteder i verden. Her er der mulighed for at opleve den legendariske sprække mellem 2 kontinentalplader, og så er der mere end 100 meters sigtbarhed under vandet. 

2. Golden Circle & Secret Lagoon - Pris fra 723 kr.

Denne dagstur kombinerer den legendariske Golden Circle, der inkluderer Gullfoss-vandfaldet og den store Gejser med et besøg i Thingvellir National Park og en dukkert i den lækre Secret Lagoon i landsbyen Fludir. 

Første stop langs Golden Circle er det ikoniske og kraftfulde Gullfoss-vandfald, der er 32 meter højt. Herefter går turen til Srokkur, hvor du både finder de berømte varme kilder, der sender varmt vand op i luften hvert 10 minut, ligesom du finder den store Gejser. 

Fortsæt turen til Thingvellir National Park, et UNESCO fredsbevaret sted og et sandt naturparadis. Du slutter dagsturen af med en dukkert i Secret Lagoon, Gamla Laugin, i den lille landsby Fludir. Nyd omgivelserne mens du slapper af i det lækre varme vand.

3. Gletsjerhike, vulkaner og vandfald - fra 1091 kr.

Tag mod Islands sydkyst, og glæd dig til at opleve strande med sort sand, vulkaner og smukke vandfald. Det første stop på turen er Seljalandsfoss - et vandfald rent faktisk giver du mulighed for at stå bag muren af vand, der vælter ned foran øjnene på dig. Herefter står den på gletsjerhike, og hvis du aldrig har sat fod på en gletsjer, bliver det en cool førstegangsoplevelse.

Fra is til sand. Nu er det tid til at gå langs den sorte sandstrand, Reynisfjara. Denne dagstur slutter af med et stop ved det majestætiske Skogafoss. Et vandfald der er kendt for dets kraft, når vandet buldrer ned fra de 60 meters højde.

3. Oplev de hemmelige perler, som Island gemmer på!

Yes, de fleste af os har nok hørt om Blue Lagoon, men har du nogensinde hørt om Fridheimar? Eller hvad med den hemmelige lagune, Gamla Laugin?

Island er fyldt med små skjulte skatte, og hvis du vil have den mest autentiske oplevelse, så er det dem, du skal tjekke ud.

Fridheimar - It's Kardashian approved!

Tomatfarmen, Fridheimar, er en unik lille oase fyldt med drivhuse, der er specialiseret i at dyrke tomater. Det ser ikke blot godt ud, det smager også godt. Du kan give det et skud i restauranten, der serverer en glimrende tomatsuppe med friskbagt brød og i øvrigt har en hel del andre tomat-inspirerede ting på menuen, både i form af drinks og deserter. Nå ja, og et lille fun fact: Kardashian-familien (og Kanye West i øvrigt) har aflagt Fridheimar et visit, og de kom, de spiste og de godkendte! Får man et bedre kvalitetsstempel end dette?

Gamla Laugin - The Secret Lagoon

Du kan finde Gamla Laugin i den lille landsby, Fludir, der er beliggende i Golden Circle-området. Det er mindre turistet end Blue Lagoon, men tag ikke fejl. Omgivelserne her er helt spektakulære. Lagunen ligger lunt mellem flere geotermiske punkter, og byder på en lille hyggelig gejser, der skyder varmt vand op ca. hvert femte minut. 

Vatnajökull National Park

Denne store nationalpark, der i øvrigt også er et UNESCO fredsbevaret sted, er et glimrende valg, hvis du elsker at udforske det ubeboede højland. Der er, surprise surprise, smuk natur og så er nationalparken fyldt med glimrende trekkingruter, der kommer med forskellige sværhedsgrader. Nationalparken er Islands største, og du kan nemt bruge flere dage her.

De varme kilder i Westfjords

I den nordvestlige del af Island finder du Westfjords. Det er ikke den mest tilgængelige del af landet, indrømmet, men alligevel et besøg værd. Udover at bestå af de obligatoriske smukke landskaber, byder Westfjords også på masser af varme kilder, som du kan nyde helt gratis. What's not to like? Nå ja, og hvis du elsker at bruge tid på stranden, så er det også her du finder Rauðisandur, der er en kæmpe sandstrand, som i virkeligheden mere ligner et sted, der burde ligge i Australien end i Island. Bonus: Hvis du besøger stranden, er der en overvejende sandsynlighed for, at du har den mere eller mindre for dig selv!

Den nordlige del af Island

Lad være med at lade dig skræmme af det faktum, at det er de færreste turister, der besøger denne del af landet. Den nordlige del af Island har nogle vildt fede steder, du kan besøge. Mývatn Nature Baths er et af disse. Her kan du nyde det geotermiske område, der er omkranset af en smuk sø. Hvis du beslutter dig for at drage mod det nordlige Island, skal du også besøge den lille landsby, Siglufjörður, der er beliggende ved havet omgivet af store sneklædte bjerge. Buzzwordet her er idyl!

En tredje mulighed i den nordlige region er et besøg i landsbyen Hofsós, hvor du kan nyde eftermiddagen i den lækre infinitypool med udsigt over fjorden!

Så, hvor skal du tage hen i Island?

Vi har namedroppet en del forskellige steder i denne artikel, det vil vi gerne medgive. Men det er simpelthen fordi vi bliver über excited, når vi tænker på alle de fede steder du kan opleve i Island. Tjek nedenstående kort ud for at danne dig et overblik over, hvor du kan finde de forskellige steder. 

Er du klar til at tage af sted?

Hvis du ikke allerede var overbevist om, at Island skal være din feriedestination denne sommer, så burde du være det nu! 

Lad os hjælpe dig med at planlægge dit eventyr. Klik på den orange knap nedenfor, og vi vender tilbage til dig så hurtigt vi kan! 

Jeg vil vide mere om Island!

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.